Aarhus Universitets segl

Biblomst

Nuværende voksesteder i Danmark

I Atlas Flora Danica* er biblomst registreret i 2 ruder, Himmelev og Søvind.

Biblomst forekommer på steder med blottet, kalk- og mergelrig jordbund i blandt andet gengroet råstofgrav og på jorddynge domineret af et overdrevslignende, lavtvoksende vegetationsdække.

Status for overvågningen

Bestanden af biblomst ved Søvind indgik i overvågningsprogrammet i 2004. Bestanden er blevet overvåget kontinuert siden, mens overvågningen af bestanden ved Himmelev startede i 2010. Hertil kommer optællingen af 40 planter i den i 2016 nyopdagede bestand ved Fåborg.

Status for bestandsudviklingen

De årlige optællinger af først Søvind bestanden fra 2004 og siden også af Himmelev bestanden fra 2010 har vist, at biblomst er under etablering i Danmark. Indtil 2014 var det samlede og det gennemsnitlige antal under 100 planter. I 2015 oversteg begge bestande 100 planter for at kulminere i 2016 med en total på over 1.000 planter, hvilket skyldtes, at Himmelev bestanden blev estimeret til at rumme 1.000 planter alene (Fig. 1 og 2).

Samlet status

Siden opdagelsen ved Søvind i 2004 har biblomst været i fremgang, især i de to sidste år af programperioden 1987-2016. Arten er ved rødlistevurderingen 2020 kategoriseret i sårbar (VU), da den er plejekrævende for at sikre dens bevaring på voksestederne.