Ifølge Atlas Flora Danica* er koralrod registreret i 21 ruder, heraf 13 i Jylland, to på Læsø, én på Anholt samt to på henholdsvis Møn og Sjælland. Den er recent på omkring 30 lokaliteter. Arten er ikke genfundet på Bornholm, hvor den blev registreret for første og eneste gang i 1987. Den er endnu ikke blevet fundet på Fyn med omkringliggende øer samt på Lolland og Falster.
Koralrod vokser i fugtige, tørveholdige birke- og pilekrat gerne i tørvemoslaget, hvor jordbunden er temmelig sur til basisk. De økologiske forhold er anderledes på Møns Klint, hvor den vokser i førnelaget under gamle bøgetræer på og ved selve klinten.
Ni bestande af koralrod er blevet overvåget i løbet af programperioden 1987-2016, heraf 3 i Jylland, 5 på Møn og én bestand på Sjælland. Sidstnævnte er bestanden i Insulinmosen ved Gentofte Sø - den eneste, der er blevet overvåget kontinuert i hele perioden. På de fleste lokaliteter er der blevet foretaget totaloptællinger, da antallet af blomstrende skud i mange bestande er relativt få, da arten ikke sætter vegetative overjordiske skud, og fordi koralrod ofte vokser på steder uden den store konkurrence fra anden vegetation. Samtidig er de enkelte koralrodskud trods deres ringe højde lette at identificere fra andre plantearter.
De årlige optællinger af koralrod viser, at antallet af individer både i de enkelte bestande og samlet svinger meget fra år til år. De ene år kan der optræde mange blomstrende skud, mens der i andre år er meget få eller ingen. Det største samlede antal blev optalt i 2003, hvor 503 blomstrende skud blev registreret fordelt på 8 bestande. Det laveste antal blev optalt i 2015 med ét blomstrende skud på én lokalitet (Fig. 1). Det højeste gennemsnitlige antal blomstrende planter 122 blev optalt i 2009 fordelt på 4 bestande (Fig. 2). Ulvshale bestanden bidrog med næste 90 % af skuddene, da den blev estimeret til at rumme ca. 3.000 blomstrende planter dette år.
30 års overvågning af koralrod viser en stærkt svingende tendens med et maksimalt antal blomstrende skud ét år for så at være nedadgående til meget få individer i de følgende år. Samlet set er tendensen nedadgående ikke mindst som følge af, at overvågningen af de mønske bestande blev indstillet. I de to sidste år, 2015 og 2016, er der kun blevet registreret ét blomstrende skud. Arten er ved rødlistevurderingen 2020 kategoriseret i sårbar (VU).
