Af de rødlistevurderede arter er 41 % rødlistede (13 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 22 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en sammenlignelig andel af rødlistede og en lidt højere andel truede arter af græshopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 32 rødlistevurderede arter er:

• 2 arter (6 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det gælder eksempelvis hedeskratte (Bryodema tuberculata), som ikke er registreret siden 1949, og det vurderes usandsynligt, at der i dag eksisterer skjulte bestande på de jyske heder.
• 1 art (3 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om blåvinget ørkengræshoppe (Oedipoda caerulescens), der findes på tørre heder, hvide klitter og sandgræsland og er gået meget tilbage i de senere år.
• 4 arter (13 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder eksempelvis stor enggræshoppe (Chorthippus dorsatus), der findes i enge, skovlysninger og på græsland. Arten er sjælden og i kraftig tilbagegang.
• 2 arter (6 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. En af arterne er sumpgræshoppe (Mecostethus grossus), der findes på sumpede og våde lokaliteter og er gået tilbage i de senere år.
• 2 arter (6 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
• 2 arter (6 %) uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
• 19 arter (59 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Almindelig markgræshoppe (Chorthippus brunneus) er et eksempel på en udbredt og almindelig art, der formodes at have stabile bestande.

Endvidere er 7 arter (22 % af alle 39 græshopper) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. En af arterne er ægyptisk markgræshoppe (Anacridium aegyptium), der forekommer i Danmark som indslæbt sammen med grøntsager fra bl.a. Middelhavsregionen og Nordafrika. Arten forventes ikke aktuelt at kunne reproducere med succes og etablere delbestande herhjemme.

De danske græshopper er rødlistevurderet første gang i Rødliste 2010, hvor 33 arter blev behandlet (Nielsen 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For græshopperne indgår 24 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.

Græshopperne scorer relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 0,900 og 0,883 i hhv. 2010 og 2019, idet en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er et lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er flere græshoppearter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis sydlig markgræshoppe, der har ændret status fra sårbar (VU) til truet (EN) i perioden.

I Rødlisten 2019 har seks rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de seks arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori (fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), og for en enkelt art vurderes det at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.

Tabel 1, græshopper. Krydstabel over rødlistekategorier for græshopper i den nuværende (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 33 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 11 rødlistede græshopper (se Figur 3). Ingen arter er i fremgang, en art er stabil, 55 % af arterne (6 arter) vurderes at være i tilbagegang og 36 % (4 arter) er ukendte. Det vurderes således, at de rødlistede græshopper overvejende er i tilbagegang, men at udviklingstendenserne er ukendte for en stor andel af arterne.

Figur 3, græshopper. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for græshopper er vist i figuren til venstre (for 11 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af græshopper er knyttet til landbaserede levesteder, hvor den højeste artsrigdom særligt findes i de lysåbne levesteder (se Figur 4a og 4b). De rødlistede arter af græshopper er primært tilknyttet lysåbne, tørre og næringsfattige levesteder på græsland (særligt tørt og sand-græsland), i heder og klitter. En del arter er endvidere knyttet til sumpskove og fugtige skovlysninger, men også ferske enge, de øvre dele af strandenge og rigkær og vandløb.

Græshopper er ofte blandt de vigtigste planteædere i de lysåbne levesteder. Mens de er generelle i deres fødevalg, er de ofte tilpasset til specifikke mikroklimaer og vegetationsstruktur, hvilket typisk også afspejles i deres adfærd. Mange arter kræver mosaikker af åben og tæt vegetation, da dette giver dem mulighed for aktivt at regulere deres kropstemperatur, finde passende strukturer egnede som til sangposter, æglægningssteder og steder at sole sig. Pletter med bar jord er vigtige komponenter for et optimalt levested hos mange arter, hvilket letter termoregulering. Af denne grund er de følsomme over for ændringer i arealanvendelse og betragtes som gode indikatorer for kvaliteten af særligt lysåbne græsland.

Antal arter i Danmark

Der er 5 familier af græshopper i Danmark fordelt på to underordner: løvgræshopper (Caelifera) og markgræshopper (Ensifera). Inden for underordenen løvgræshopper findes der 17 arter fordelt på tre familier: løvgræshopper (12 arter), fårekyllinger (4 arter) og jordkrebs (1 art). Hos underordenen markgræshopper er der 21 arter fordelt på to familier: markgræshopper (18 arter) og torngræshopper (3 arter). Sammenlagt findes 38 arter, der alle har et dansk navn (allearter.dk).

Om artsgruppen

Græshopper kan spores helt op til 300 mio. år tilbage i tiden og er dermed nogle af de ældste insekter, vi har. Løvgræshoppen har været her cirka dobbelt så lang tid som markgræshopper, hvor det ældste fossil er 150 mio. år gammelt. I Danmark er de ældste fossiler 40-50 mio. år gamle.

Græshoppers krop er delt op i tre: hoved, forkrop og bagkrop. Den lettest genkendelige forskel på mark-og løvgræshopper er deres antennelængde. Markgræshoppers antenner er kortere end deres kroppe, mens løvgræshoppers er længere, for nogle arter endda op til 2-3 gange længere end kroppen. Som navnet hentyder, er et kendt karaktertræk hos græshopper deres evne til at hoppe/springe. Nogle markgræshoppearter kan hoppe op til 1,5 meter, altså cirka 100 gange deres egen kropslængde. Det er dog ikke alle arter, der er lige glade for at hoppe, da løvgræshopper og fårekyllinger er mere tilbøjelige til at kravle. og jordkrebs slet ingen springben har.   

Det er muligt at finde græshopper i alle dele af Danmark, dog oftest i udyrkede områder. Markgræshopper foretrækker habitater med græs og anden lav plantevegetation. Løvgræshopper derimod finder man ofte i arealer med skov, levende hegn, krat og buskads. Størstedelen af vores græshoppearter er almindelige og findes i hele landet. Der er dog nogle få arter, der kun forekommer på få lokaliteter.

En af de mest interessante egenskaber hos græshopper er deres evne til at lave sang eller stridulation. Der er ingen andre insekter, hvor vi ser den samme variation i stridulation, som hos græshopperne. Græshoppearterne bruger forskellige mekanismer til at stridulere. Arter fra underordnen løvgræshopper gnider deres forvinger mod hinanden for at lave deres sange. Markgræshopperne laver deres sange ved at bevæge deres bagben op og ned, hvorved bagbenet gnides mod dele af forvingen, hvilket så fremgiver deres sang. Det er stort set kun hannerne der synger. Hos løvgræshopper er hunnerne helt stumme, mens de hos markgræshopperne ikke har en særlig kraftig sang (eller slet ingen har). Der er mange forskellige former for sange inden for hver art, blandt andet er der kaldesang, rivalsang, friersang og parringssang.

• allearter.dk
• Alignan, J.-F., Debras, J.-F. & Dutoit, T. 2014. Effects of ecological restoration on Orthoptera assemblages in a Mediterranean steppe rangeland. Journal of Insect Conservation 18: 1073-1085
• Báldi, A. & Kisbenedek, T. 1997. Orthopteran assemblages as indicators of grassland naturalness in Hungary. Agriculture, Ecosystems & Environment 66: 121-129
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140
• Cherrill, A.J. & Brown, V.K. 1990. The habitat requirements of adults of the Wart-biter Decticus verrucivorus (L.) (Orthoptera: Tettigoniidae) in Southern England. Biological Conservation 53: 145-157
• Fartmann, T., Krämer, B., Stelzner, F. & Poniatowski, D. 2012. Orthoptera as ecological indicators for succession in steppe grassland. Ecological Indicators 20: 337-344
• Ingrisch, S. 1980. Zur Feuchte-Präferenz von Feldheuschrecken und ihren Larven (Insecta: Acrididae). Verhandlungen der Gesellschaft für Ökologie 8:403–410
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Nielsen, O.F. 2010. Græshopper. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• Odum, E.P., Connell, C.E. & Davenport, L.B. 1962. Population energy flow of three primary consumer components of old-field ecosystems. Ecology 43: 88- 96
• Sänger, K. 1977. Über die Beziehung zwischen Heuschrecken und der Raumstruktur ihrer Habitate. Zoologische Jahrbuecher Abteilung fuer Systematik Oekologie und Geographie der Tiere 104: 433–488