Af de rødlistevurderede arter er 23 % rødlistede (126 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 15 % (79 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede arter af edderkopper og en lidt lavere andel truede arter af edderkopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 539 rødlistevurderede arter er:

• 2 arter (0,4 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den ene art, Pardosa danica er sandsynligvis ikke en valid art, men en Pardosa palustris med misformet epigyn (Martin 2013). Arctosa alpigena lamperti er knyttet til tørvemoser. Arten kendes kun fra et enkelt eksemplar indsamlet i Lyngby Mose i 1927. Mosens sidste Sphagnum-tørvemose er kun ca. 20 x 20 m, og arten anses derfor for uddød pga. meget lille levestedsareal. 
• 9 arter (2 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Flere arter i denne kategori, Alopecosa trabalis, Dictyna major, Haplodrassus cognatus og Marpissa pomatia kendes kun fra ældre fund. Da de er let genkendelige, anses muligheden for, at de er overset, for meget lille, og flere af dem kan være uddøde. Cheiracanthium pennyi, Alopecosa cursor, Midia midas er meget sjældne arter, som enten har truede eller meget små levesteder.
• 3 arter (0,6 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om krabbeedderkoppen Coriarachne depressa, Gnaphosa nigerrima og fugleedderkoppen Atypus affinis. Førstnævnte art kendes kun fra nåleskov på Nordsjælland og er følsom for afdrift og konvertering af træart. De to sidstnævnte arter kendes kun fra små, fragmenterede bestande og er på længere sigt truet af uddøen, trods levestederne er beskyttede.
• 67 arter (13 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig især om arter, som stiller krav om lang kontinuitet og høj tilstand af levestederne, eller arter som naturligt har meget små levesteder, eksempelvis rallavninger eller sydvendte kalkskrænter. Nogle arter i denne kategori befinder sig i randen af deres udbredelsesområde og kan være følsomme over for klimaændringer. Eksempler er Satilatlas britteni, Trochosa robusta og Liocranoeca striata.
• 10 arter (2 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig hovedsageligt om arter, som har flere, spredte bestande i Danmark, og som er knyttet til specielle habitater eller naturtyper i høj tilstand. Eksempler er Coelotes terrestris, Xerolycosa miniata og rørkartespinder (Eresus sandaliatus).
• 35 arter (6 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Mange af disse arter er små, uanseelige arter, som formodes kan være oversete, og hvor egnede levesteder er mere vidt udbredte. En del af disse arter vil helt sikkert vise sig at være meget sjældne, og på sigt vil de skulle rødlistes i en højere kategori, når datagrundlaget bliver bedre. Eksempler er Syedra gracilis, Glyphesis cottonae og Entelecara omissa.
• 414 arter (77 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Mange edderkoppearter trives i kulturlandskaber eller er talrige i de mere sjældne naturtyper. Eksempler er korsedderkop, stor springedderkop og Lophomma punctatum.

Endelig er 20 arter (4 % af alle 562 edderkopper) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Nogle af disse arter kan være nyligt opdagede, oversete arter såsom Myrmarachne formicaria, Acantholycosa lignaria eller Cyclosa oculata, som på sigt vil vise sig at være reelt sjældne og derfor bør skifte rødliste kategori. Andre arter er formentlig hyppigt indslæbte arter, som har etableret i de fri (Mermessus trilobatus, Histopona torpida, Ero aphana og Kryptonesticus eremita), og som formodes at ville sprede sig og bide sig fast som danske arter. Mange nye arter yngler mere eller mindre talrigt i plantecentre og botaniske haver (f.eks. Coleosoma floridanum, Ostearius melanopygius), og en hel del arter er endnu ikke opført på listen over arter, som skal rødlistes, da de endnu ikke er publicerede. Eksempler herpå er Nesticella mogera, Cryptachaea blattea, Holocnemis pluchei og Mermessus denticulatus. Yderligere 3 arter er ikke vurderet (NE).

De danske edderkopper blev rødlistevurderet første gang i Rødliste 2010, hvor 525 arter blev behandlet (Bruun 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For edderkopperne indgår 370 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Edderkopperne scorer meget højt på Red List Index med værdier på 0,989 og 0,990 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er en ingen væsentlig ændring i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at få arter har ændret rødlistekategori i perioden.

I Rødliste 2019 har 92 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Ikke mindst digitalisering af hovedparten af Ole Bøggilds samling (Danmarks største privatsamling) har givet et væsentligt bidrag til et bedre kendskab til arternes udbredelse i Danmark. Dertil er flere andre samlinger vokset.

Af de 92 arter er 38 arter tildelt en mindre truet kategori (se Tabel 1), men blot én art vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Således er 25 arter skiftet fra utilstrækkelige data (DD) til næsten truet (NT) eller sårbar (VU), idet det nu er vurderet, at datagrundlaget er stærkt nok til at placere dem i en højere kategori.

Tilsvarende er 54 arter er vurderet mere truet end i 2010, men ingen af disse vurderes dog at være reelle ændringer. To arter har skiftet fra livskraftig (LC) til utilstrækkelige data (DD) da det må erkendes at datagrundlaget har været for begrænset. Den ene art, Drassodes lapidosus kan være vanskelig at adskille fra den nærtstående mere almindelige Drassodes cupreus og det danske materiale bør gennemgås igen. Den anden art er Prinerigone vagans som der kun er meget få fund af og som derfor ikke kan bedømmes livskraftig (LC). For 14 arter, der har skiftet rødlistekategori fra livskraftig (LC) til en mere truet kategori, er forklaringen også et bedre datagrundlag, idet det har vist sig, at de er mindre almindelige end tidligere antaget. Ny viden peger endvidere på, at de er knyttet til mindre udbredte levesteder. En enkelt art, Midia midas, har skiftet fra truet (EN) til kritisk truet (CR), idet det vurderes, at artens krav til forekomst af veterantræer er truet af kontinuitetsbrud i tilstedeværelsen af gamle træer på det ene af artens to kendte levesteder i Danmark.

Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 42 arter, der ikke blev behandlet i Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis nyindvandrede arter. Heraf er 12 arter rødlistede som sårbar (VU): Arctosa lutetiana, Carorita limnaea, Centromerus semiater, Erigonoplus foveatus, Maro sublestus, Micaria silesiaca, Robertus ungulatus, Satilatlas britteni, Thanatus arenarius, Yllenus arenarius, Zora nemoralis, Gnaphosa bicolor, der alle betragtes som oversete i Rødliste 2010 pga. af sjældenhed.

Helt generelt er det svært at udtale sig om reelle ændringer i udbredelse og bestandsstørrelser af de sjældne edderkopper i Danmark, idet datagrundlaget er stærkt begrænset som følge af, at der gennem tiderne har været meget få samlere. Der har formentlig aldrig været mere end 5-6 aktive edderkoppesamlere i Danmark, og det lave antal aktive edderkoppe-interesserede har vanskeliggjort udarbejdelse af en samlet og pålidelig oversigt over, hvilke edderkoppearter der forekommer i landet. Heldigvis har danske edderkoppeinteresserede altid deponeret deres samlinger i danske museer, og derfor rummer disse museer, sammen med de nutidige privatsamlinger, den akkumulerede viden om danske edderkoppers forekomst og udbredelse. Der er pt. kun ca. 40.000 edderkoppefund fra Danmark, dvs. under 1 pr. km² landareal. Det forventes derfor, at rødlisten for edderkopper fremover skal justeres, efterhånden som datagrundlaget bliver bedre.

Tabel 1, edderkopper. Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i den nuværende (Rødliste 2019 med 558 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 520 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

S Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 156 rødlistede edderkopper (se Figur 3). Her fremgår, at ingen arter vurderes at være i fremgang, 2 % er stabile, 7 % er i tilbagegang, 40 % er ukendte og for 51 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede edderkopper overvejende er ukendte.

Figur 3, edderkopper. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for edderkopper er vist i figuren til venstre (for 156 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Stort set alle danske arter af edderkopper er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b). Undtagelser er vandedderkoppen som lever i renvandede søer og damme og Haloratus reprobus som lever i tidevandszonen ved beskyttede kyster og som tåler jævnlig oversvømmelse med saltvand.

De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En del arter er tilknyttet skove (særligt på morbund), klitter, næringsfattige moser (fattigkær, højmoser og rigkær) og kalkrige enge, rørsumpe og våde krat, samt tørre sandede græsland og heder. En mindre del af de rødlistede edderkopper findes i tilknytning til bygninger og ruderater.     

Edderkopper er rovdyr og generalister, der ikke lever af bestemte arter. Der er heller ikke arter, der er snævert knyttet til bestemte plantearter. Visse arter, som Singa hamata og Clubiona norvegica, lever i artsfattige tørvemoser og kræver en bestemt vegetationsstruktur, der som regel skabes af smalbladet kæruld. Tilknytningen gælder dog kun den fysiske struktur og det mikroklima, den skaber.

Antal arter i Danmark

Ordenen Edderkopper er repræsenteret af 36 familier i Danmark inddelt i to underordener, hvoraf den ene – fugleedderkopper – kun indeholder en enkelt art, mens resten af de danske arter af edderkopper tilhører underordenen ordinære edderkopper. Artslisten på allearter.dk rummer 560 arter af danske edderkopper, hvoraf 145 har danske navne.

Om artsgruppen

Edderkoppers krop er sammensat af en forkrop og en bagkrop forbundet af en kort, tynd stilk. På forkroppen sidder øjne, munddele og fire par ben, mens bagkroppen er forsynet med spindekirtler og spindevorter, hvorfra silketråde, der bruges til mange forskellige formål, kommer. De fleste edderkoppearter har en sikringstråd efter sig, som fæstnes med jævne mellemrum, mens alle arter spinder en eller anden form for beskyttelse omkring deres æg. Som eksempel på vigtigheden af sikringstråden kan nævnes Zebraedderkoppen, der tilhører familien af Springedderkopper. Når den jager på lodrette flader, vil den altid angribe byttet ovenfra, og den er så i stand til at tilpasse sikringstrådens længde til afstanden til byttet, så den kan ramme byttet i sit spring. Mange bruger desuden silketråden til at spinde små retræter, mens mange af de mest kendte arter jo bruger silketråden til at spinde fangnet.

Alle danske arter lever på land på nær en enkelt art – vandedderkoppen – der lever i ferskvand. Flere af de danske arter er indslæbt, og nogle af disse lever kun indendørs, da de ikke kan overleve udendørs i det danske klima. Alle danske arter er rovdyr, og de fleste slår deres bytte ihjel med gift fra deres giftkirtler. Da edderkopperne har sugemund, kan de kun optage flydende føde, hvorfor byttet opløses med enzymer, inden det udsuges.

• allearter.dk
• Natur og Museum: Edderkopper i hus og have, nr. 3 september 1991. Edwin Nørgaard
• entoweb.dk
• Bruun, L. D. (2010). Edderkopper. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140