Aarhus Universitets segl

Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller

I Den Danske Rødliste er foreløbigt 56 af de i alt 159 danske arter af vandkalve (Dytiscidae), vandtrædere (Haliplidae), vandgravere (Noteridae), hvirvlere (Gyrinidae) og klobiller (Elmidae) blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Behandlingen omfatter aktuelt 41 af de 122 danske arter af vandkalve, 3 af de 18 vandtrædere, begge de 2 vandgravere, 4 af de 11 hvirvlere og alle de 6 klobiller. De fleste arter i denne gruppe betragtes som en del af den danske natur, men en enkelt af de behandlede arter har kun optrådt tilfældigt. Det har således været relevant at rødlistevurdere 55 af de 56 behandlede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.

Bemærk, at en del andre vandlevende biller fx vandkærer, øreklobiller (Dryopidae) og arter i familien Hydraenidae ikke er behandlet i Rødliste 2019. Vandlevende arter inden for familierne bladbiller (Chrysomelidae) og langsnudebiller (Curculionidae) er behandlet under hhv. bladbiller og snudebiller.

Vandkalve, vandtrædere, vandgravere og hvirvlere er rødlistevurderet af Mogens Holmen og kvalitetssikret af Jan Pedersen.

Klobillerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel Nielsen.

Bedes citeret: Holmen, M. og Wiberg-Larsen, P., 2019. Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller 2018-2019. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Ilybius chalconatus, Gyrinus aeratus og Agabus fuscipennis. Niels Sloth, Biopix ©

2018-2019 Vurderingsperiode
2019 Publiceringsår
159 Danske arter
56 Behandlede arter
55 Rødlistevurderede arter
16 Rødlistede arter
10 Truede arter
2 Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 29,1 % rødlistede (16 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 18,2 % (10 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og en lidt højere andel truede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. De angivne andele af hhv. rødlistede og truede arter i gruppen bygger dog alene på de 56 behandlede arter, og andelen af rødlistede og truede arter forventes at blive lavere ved en behandling af alle gruppens 159 danske arter.

Af de 55 rødlistevurderede arter er:

  • 2 arter (4 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det gælder eksempelvis holmegårds damvandkalv (Agabus clypealis), der senest er set i 1981.
  • 1 art (2 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 6 arter (11 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder eksempelvis vandkalven Agabus fuscipennis, der især lever i lave, rene, solrige vandområder på steder med naturlige vandstandssvingninger, hvor der står vand om foråret, men som jævnligt tørrer helt ud hen på sommeren. Arten vurderes at være i vedvarende tilbagegang og aktuelt at leve på højst 5 lokaliteter.
  • 3 arter (6 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 4 arter (7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder eksempelvis brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus), der lever i lidt større, solåbne vandhuller og småsøer med klart, ret rent vand. Den er udbredt over stort set hele Danmark, men har været i en ret betydelig tilbagegang gennem de seneste årtier.
  • 39 arter (71 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er en art ikke relevant (NA) at vurdere, da den kun har optrådt tilfældigt (hvirvleren Gyrinus colymbus).

Figur 1, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af hvirvlere m.fl. (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Udvikling i truethed

De danske vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede alle de 154 dengang kendte danske arter af vandkalve, vandgravere, vandtrædere, hvirvlere og klobiller (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede alle de nu 155 arter af de samme grupper (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede alene de seks arter af klobiller (Jørum 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. For vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er kun to arter rødlistevurderet i 2010 og 2019, og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Der er derfor ikke beregnet et rødlisteindeks for denne artsgruppe.

Af de 56 arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er det kun de seks klobiller, der blev behandlet i Rødliste 2010. Det er således kun muligt at foretage sammenligning af rødlistevurderingerne for familien klobiller. Her har to arter skiftet kategori som følge af et betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Således er Riolus cupreus gået fra næsten truet (NT) til livskraftig (LC), uden at det er udtryk for en reel ændring i status. Tilsvarende er Limnius intermedius vurderet mere truet end i 2010 (gået fra utilstrækkelige data, DD til regionalt uddød, RE), også uden at der er tale om en reel ændring.

Tabel 1,  vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. Krydstabel over rødlistekategorier for klobiller i den nuværende (Rødliste 2019 med 6 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 6 behandlede arter). Vandkalve, vandtrædere, vandgravere og hvirvlere blev ikke behandlet i Rødliste 2010 og vises derfor ikke. RE: regionalt uddøde, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Hvirvlere m.fl. Tabel 1

Aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 16 rødlistede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller (se Figur 3). Her fremgår, at én art vurderes at være i fremgang (6 %), 19 % er stabile, 50 % er i tilbagegang, og for 25 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det kan således vurderes, at de rødlistede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller samlet betragtet overvejende er i tilbagegang. Det er dog alene arter blandt de rødlistede vandkalve, der er vurderet at være i tilbagegang.

Figur 3, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er vist i figuren til venstre (for 16 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Levesteder

De danske arter af hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve lever væsentlige, aktive dele af deres liv som både voksenbiller og larver i ferskt eller evt. svagt saltpåvirket vand (voksne hvirvlere dog især på selve vandoverfladen) (se Figur 4a og 4b). Tilsammen kan arterne findes i et bredt spektrum af levesteder i både stillestående og rindende vand. De enkelte arter er dog gerne mere eller mindre afhængige af bestemte forhold på levestederne.

Mange af arterne findes i småsøer og vandhuller og specielt blandt vandkalvene også småvande og sjapvandsområder, der i det mindste i dele af året er våde eller vanddækkede, og som ofte indgår i moser eller andre terrestriske naturtyper. Nogle arter kan desuden findes i saltpåvirket vand i fx strandsøer og større åmundinger. Forhold, der især findes i større søer (nær bredden), er også grundlag for et antal særlige arter, og tilsvarende gælder for levesteder i vandløb - fra kildevæld til store åer.

De fleste hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve foretrækker eller tolererer rent, klart eller humuskolloidholdigt brunt vand. Blandt hvirvlere og vandkalve findes flere arter, der tit lever i udpræget surt vand. Der er dog også en del af gruppens arter, der findes på f.eks. kalkrige steder. Mange af arterne lever på steder, hvor der er i hvert fald en vis plantevækst, men der er også arter, der ynder steder med en meget åben eller endog helt manglende  vegetation. Blandt vandkalvene lever en del arter i tilknytning til helt eller delvist vanddækkede mosbevoksninger, og nogle af vandtræder-larverne lever af bestemte tråd- eller kransnålalger.

Klobiller forekommer i såvel vandløb som søer. De er knyttet til vandbevægelse, i vandløb den relativt ensrettede strøm, i søer til den såkaldte brændingszone. Slægterne Elmis og Limnius findes udelukkende i vandløb, mens Riolus og Oulimnius primært optræder i søer. Arterne forekommer som voksne såvel som larver på stenet/gruset bund, men findes også på fx dødt ved. Således græsser voksne og larver af slægterne Elmis, Oulimnius og Riolus alger på stenoverfladerne, mens larver af slægten Limnius forekommer nedgravet og søger føde i grus (og groft sand).

Hængesæk / Foto: MST ©
De danske arter af hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve findes i et bredt spektrum af levesteder i både stillestående og rindende vand. Mange af arterne findes i småsøer og vandhuller, som ofte indgår i moser eller andre terrestriske naturtyper, fx sure moser. Foto: MST, Vadehavet ©.

Figur 4a, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.

Figur 4b, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.

Trusler

De rødlistede vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.

Arterne er især truede af tilgroning, hvor den vanddækkede, åbne og lavtvoksende vegetation efterhånden udvikler sig til en tættere og højere vegetation og dermed også mere tørre og skyggede levesteder. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i form af græssende dyr og hydrologisk dynamik, der fjerner biomasse og holder levestederne lysåbne og med lavtvoksende eller sparsom vegetation. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, gødskning af tilstødende arealer, tilløb af næringsstoffer fra dyrkningsjorder eller opdræt af en høj koncentration af ænder fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken. Herved ændres karakteren af arternes levesteder ret betydeligt, herunder de plantesamfund og lysforhold i vandet, der erfaringsvis hænger sammen med artsforekomsterne.

Hydrologiske ændringer i form af sænkning af vandstanden, typisk i forbindelse med dræning, har tidligere udgjort en væsentlig trussel, særligt mod de lavvandede levesteder. En del arter knyttet til lavvandede, våde eller tidvis våde (fx sommerudtørrende) levesteder er sårbare over for hydrologiske ændringer, der fører til en højere vandstand og permanent vanddække som følge af blokering af dræn, opstemninger eller lignende. Nogle steder bevirker vandstandshævning desuden en spredning af næringsstoffer og kan begrænse muligheden for, at græsning kan modvirke en tilgroning med fx tagrør.

Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse, betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og dermed følsomme over for tilfældige variationer i fx ændrede forvaltningsindsatser eller for klimatiske ændringer. Dette gælder især arter med dårlige spredningsmuligheder.

For klobillerne vurderes der ikke at være aktuelle trusler (se Wiberg-Larsen 2019). Snarere er der for arterne specifikt tilknyttet vandløb tale om betydelig fremgang betinget af forbedret spildevandsrensning og i mindre grad fysiske forbedringer. Der er formodentlig også tale om fremgang for fx Oulimnius arterne i takt med en forbedring af de større søers miljøtilstand (reduceret tilførsel af fosfor).

Mere om vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller

Antal arter i Danmark

Denne artsgruppe omfatter her fem selvstændige billefamilier, der til dels ikke er særligt nært beslægtet med hinanden, men har det tilfælles, at langt de fleste af deres arter (bl.a. alle danske) lever væsentlige dele af deres liv i vand.  Alle fem familier er udbredt over store dele jordkloden med omtrent følgende antal beskrevne arter: hvirvlere ca. 900 arter, vandtrædere ca. 240 arter, vandgravere ca. 280 arter, vandkalve ca. 4.300 arter og klobiller ca. 1.500 arter.

Artslisten på allearter.dk omfatter i alt 159 danske arter fordelt på familierne: hvirvlere (11 arter), vandtrædere (18), vandgravere (2), vandkalve (122), og klobiller (6). Heraf er 56 arter behandlet i Rødliste 2019.

Om artsgruppen

Som andre biller gennemgår arter af alle fire familier en fuldstændig forvandling med en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen. Deres levestederne omfatter i Danmark især stillestående ferskt eller evt. svagt salt vand i form af vandhuller, søer og mindre vandsamlinger. Heraf har periodevist udtørrende vande også en ret stor betydning. I åer, bække og kildevæld kan man dog også finde en del arter.

Klassifikation

Rige Dyreriget
Række Leddyr
Underrække
Klasse Insekter
Orden Coleoptera
Overfamilie

Beskrivelse af vandkalve

Vandkalve omfatter både små, mellemstore og store biller, men de fleste er ret små. De danske arter er fra knapt 2 til 44 mm lange (i udlandet mellem ca. 1 og 48 mm). Mange af vandkalvene er mere eller mindre ovale med ret jævn kropsform og en ikke særligt hvælvet overside. Men næsten kugleformede arter findes eksempelvis også. Oversidens farve er ofte mest sort eller brun, men kan også have lysere nuancer eller have striber eller pletter.

I vand medbringer vandkalvene et luftlager under dækvingerne, så de kan holde sig neddykket et stykke tid. Nogle kan desuden optage de fine luftbobler i vandet, som hæfter sig på dele af deres overflade, og derved holde sig meget langvarigt neddykket. Bagbenene er hos vores arter svømmeben, der bevæges samtidigt bagud under svømningen. De voksne biller, der sikkert hos de fleste arter kan leve i over et år, er rovdyr, der som regel spiser mindre smådyr. Evne og lyst til at flyve varierer blandt familiens arter, men hos mange arter kan i hvert fald nogle individer til tider flyve. De voksne af en del arter klarer sig under udtørring af deres levesteder ved at søge i skjul under mosser, løv mv. Som voksne overvintrer de fleste arter i vand, men nogle overvintrer i stedet på land.

Livscyklus er hos de fleste danske vandkalve normalt 1-årig – hos en del dog normalt 2-årig. Deres udvikling som æg-larve-puppe foregår oftest forår-sommer, men udvikling i fx vinterhalvåret forekommer også hos nogle arter. Larverne er rovdyr, der gerne kravler eller svømmer mellem fx planter i vandet eller på bunden. De er mere eller mindre aflange og tit mørkere på oversiden. Larverne af de store og nogle af de mellemstore arter medbringer inde i kroppen en luftbeholdning, som de af og til må udskifte i vandoverfladen. Andre arters larver kan tilsyneladende leve varigt neddykket uden at skulle hente luft.

Vandkalvelarverne forpupper sig i en hule på land, men tåler ellers ikke udtørring i længere tid.

Beskrivelse af vandtrædere

Vandtrædere er små biller med en tit ret kort og bagtil noget tilspidset kropsform. De danske arter er mellem 2 og 4,6 mm lange, og udenlandske arter har nogenlunde samme størrelse. De er tit gullige med mørke striber, prikker eller pletter på dækvingerne. På undersiden har de et par store, karakteristiske plader, der næsten dækker baglårene. Under pladerne og under dækvingerne medbringer billen en luftbeholdning, så den kan holde sig neddykket et stykke tid. Bagbenene er tynde svømmeben, der bevæges skiftevis, når dyret svømmer. Føden kan afhængigt af art omfatte både animalske og vegetabilske fødeemner. Flere af arterne kan formentlig flyve for at finde nye levesteder. Hos en del arter overvintrer de voksne biller på land.

Vandtrædernes larver lever det meste af tiden i vand, men overvintrer i nogle tilfælde på land. Larverne er tit meget langstrakt cylindriske og evt. forsynet med rækker af udvækster. Deres overside er forsynet med lange trachégæller eller mange små mikrotrachégæller. Larverne er ret træge dyr, der kravler rundt på tråd- eller kransnålalger, som de udsuger celleindholdet af.

Larven forpupper sig i en hule på land.

Beskrivelse af vandgravere

Vandgravere er små biller med en som regel lidt aflang, jævn og noget hvælvet kropsform, der tit er bredest fortil. De to danske arter er mellem 3,5 og 5 mm og brunlige-rødbrune, mens udenlandske arter kan være fra 1 til 8 mm og variere mere i farverne. På undersiden har bl.a. baghofterne en karakteristisk form, men ellers kan de voksne vandgravere godt minde meget om små vandkalve.

I vand medbringer de et luftlager under dækvingerne, så de kan holde sig neddykket et stykke tid. Bagbenene er svømmeben, der bevæges samtidigt bagud under svømningen. De voksne biller er rovdyr, der spiser mindre smådyr. Evne og lyst til at flyve varierer blandt familiens arter.

Begge danske arter overvintrer som voksne biller i vand. Larvernes form og levevis varierer en del inden for familien. Hos de danske arter er larverne, der findes om sommeren, noget langstrakt cylindriske og ret blege, og de lever som rovdyr mellem rødder af visse sumpplanter nede i bunden af vandhuller mv. Her skaffer larven sig luft ved af punktere luftkanaler i rødderne.

Larven spinder hernede også til sidst en luftfyldt kokon, som den forpupper sig i.

Beskrivelse af hvirvlere

Hvirvlerne er mest små eller mellemstore biller med en aflang eller oval kropsform. Oversiden er oftest sort og tit blank, men kan også være tæt behåret. Bagbenene er korte, brede svømmeben. De danske arter er mellem 3 og 8,5 mm lange (i troperne op til 26 mm).

Hvirvlerne ses oftest svømme rundt på vandoverfladen, hvor de finder bytte i form af flyvende insekter, der er faldet ned her. Hvirvlerne kan dog også svømme under vand, og en del overvintrer neddykket. Under vand medbringer de en luftbeholdning under dækvingerne. Mange hvirvlere kan flyve for at finde nye levesteder.

Hvirvlernes larver er langstrakte, plettede og mest ret blødhudede. De lever på bunden eller mellem vandplanter, hvor de kravler rundt og ernærer sig af mindre smådyr. Larverne af de fleste af vores arter findes i sommerhalvåret, en enkelt dog i vinterhalvåret. De skaffer sig ilt gennem de trachégæller, de har ned langs hver side.

Larven forpupper sig inden i en kokon dannet af materiale, som den har hæftet på et strå eller lignende oppe over vandoverfladen.

Beskrivelse af klobiller

Voksne klobiller er små, aflange til bredt ovale biller, med tydelige ribber på forkroppens overside hos de fleste arter, og tydelige længdegående punktrækker på dækvingerne. De danske arter er mellem 2 og 5,5 mm lange. Farven er sort, evt. med bronze skær. Familien er karakteristisk ved tilstedeværelsen af en meget tæt behåring (korte oprette hår) på kroppen. Denne fungerer som en såkaldt fysisk gælle (plastron), der fastholder et ultratyndt luftlag, som den voksne tager med sig ned i vandet, når den koloniserer dette (se nedenfor).  Gællen betyder, at billen aldrig skal til overfladen for at indånde frisk luft, men udelukkende får ilt direkte fra vandet.

De voksne har relativt lange ben med meget veludviklede kløer (deraf de danske navn). Larverne er – ligesom de voksne biller - ret træge dyr. De har relativt korte ben, og stærkt kitiniserede på alle dele af kroppen. De er aflange, men en form varierende fra meget flad (Elmis), affladet (Oulimnius, Riolus), til cylindrisk (Limnius). Larverne har retraktile gæller i kroppens bagende. Alle arter er primært algegræssere (fx på kiselalger).

Larverne forpupper sig i en hule på land helt tæt på det vandområde, som de voksede op i. De voksne sværmer typisk umiddelbart efter, at de er klækket, hvorefter de koloniserer et egnet vandområde. Her lægger de æg (få, relativt store æg) og starter en ny generation.

Referencer

  • allearter.dk
  • Jørum, P. Ådselsbiller, pragtbiller mfl. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • Short, A.E.Z., 2017: Systematics of aquatic beetles (Coleoptera): current state and future directions - Systematic Entomology, Wiley Online Library
  • Wiberg-Larsen, P. (2109). Rødlistning af danske dovenfluer, klobiller, glansmyg og kvægmyg 2019: Dokumentation for valg og anvendelse af data. Notat, 9 sider
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Gyrinus suffriani / Foto: Mogens Holmen, Biopix ©
Gyrinus suffriani
lever i kanten søer og vandhuller med forholdsvist rent vand på steder, der har bevoksning af sumpplanter af som regel slægten star (Carex). Tit i tilknytning til større mose- eller skovområder. Arten er udbredt i den sydlige halvdel af Danmark, men anses som sjælden. Den nationale bestand skønnes dog stabil og uden tegn på at være påvirket negativt. Derfor er arten blevet henført til rødlistekategorien livskraftig (LC).
Foto: Mogens Holmen, Biopix ©

Agabus fuscipennis / Foto: Niels Sloth, Biopix ©

Agabus fuscipennis er en af de ret mange vandlevende biller, der især lever i lave, rene, solrige vandområder på steder med naturlige vandstandssvingninger, hvor der står vand om foråret, men som jævnligt tørrer helt ud hen på sommeren. Artens levesteder ligger tit på gammel tørvebund, fx i den naturtype, der kaldes rigkær. Gennem tiden har den været fundet på 25 lokaliteter spredt i syd- og østlige dele af Danmark, men vurderes at være i vedvarende tilbagegang og aktuelt at leve på højst 5 lokaliteter. Derfor er arten blevet henført til rødlistekategorien truet (EN).
Foto: Niels Sloth, Biopix ©

Brillevandkalv / Foto: Niels Sloth, Biopix © Brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus) lever i især lidt større, solåbne vandhuller og småsøer med klart, ret rent vand. Den er udbredt over stort set hele Danmark og var tidligere ret almindelig. Den danske bestand vurderes imidlertid påvirket af en jævn og ret betydelig tilbagegang gennem de seneste årtier. Derfor er arten blevet henført til rødlistekategorien næsten truet (NT).
Foto: Niels Sloth, Biopix ©