Af de rødlistevurderede arter er 35 % rødlistede (15 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 12 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt lavere andel af rødlistede arter af døgnfluer, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er noget lavere.

Af de 43 rødlistevurderede arter er:

• 4 arter (9 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Arterne er historisk kun kendt fra 1-10 primært jysk mellemstore/store vandløb og ingen af dem (fx Baetis muticus) med sikkerhed fundet inden for de seneste 60-100 år.
• 1 art (2 %) truet (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Arten, Rhithrogena germanica, findes således kun i Højen Bæk systemet ved Vejle.
• 4 arter (9 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Alle arter (fx Electrogena lateralis, Siphlonurus alternatus) forekommer kun i 1-2 mellemstore/store jyske vandløb.
• 3 arter (7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). To arter (fx Metretopus borealis) er knyttet til få store jyske vandløb, den sidste til enkelte klarvandede, jyske søer.
• 3 arter (7 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Der er tale om arter tilhørende Cloeon simile-gruppen.
• 28 arter (65%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Eksempler er Ephemera danica og Heptagenia sulphurea, begge knyttet til mellemstore til store vandløb og i fremgang efter en periode med markant historisk tilbagegang.

De danske døgnfluer er rødlistevurderet i flere runder. I Rødlisten 1990 indgik således 39 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik 42 arter, mens døgnfluerne ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl 2010).

Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste 2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.

Mange arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof). Kun en enkelt art (Rhithrogena germanica) har udvist tilbagegang på sit eneste levested inden for de sidste ca. 10 år. 

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For døgnfluerne er trenden for 11 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er en art i fremgang, en art er stabil, en art er i tilbagegang, mens udviklingstendenserne er ukendte for de resterende otte. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for døgnfluerne overvejende er ukendte.

Figur 3, døgnfluer. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for døgnfluer er vist i figuren til venstre (for 9 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

I Danmark er døgnfluernes ungdomsstadier knyttet til akvatiske levesteder, mens de voksne opholder sig på land men i nærheden af vandområder.

Samtlige rødlistede arter af døgnfluer på nær én er knyttet til vandløb, for de flestes vedkommende mellemstore/store vandløb. En enkelt art forekommer dog nu kun i et mindre vandløb. En enkelt art forekommer primært i bredzonen af søer. Arterne forekommer typisk i undervandsvegetation, på sandet bund, eller siltet/mudret bund med groft dødt plantemateriale. Levestederne for gruppen som helhed er også overvejende vandløb, men en meget væsentlig del er tilknyttet bredzonen af søer, og enkelte endda mindre damme, som ikke tørrer ud om sommeren. Levestederne er primært sandet/siltet bund evt. med ophobet groft organisk stof, men en del arter er tilknyttet vegetation og/eller sten.

De forsvundne arter var knyttet til mellemstore til store vandløb (fx Baetis muticus, Siphlonurus lacustris), og forekom primært i vegetationen.

Antal arter i Danmark

Ordenen døgnfluer er repræsenteret af 8 familier i Danmark. Artslisten på allearter.dk rummer 43 arter af danske døgnfluer. Mortensen (2018) har tildelt samtlige arter danske navne, hvoraf 4 dog har været anvendt tidligere.

Om artsgruppen

Døgnfluer er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie. Ungdomsstadiet, nymfen, har hos de danske arter tre haletråde og udvendige gæller på bagkroppen. Nymferne lever af fastsiddende mikroalger på sten eller planter eller af groft/fint dødt organisk stof (”detritus”). Flere arter er glimrende svømmere, og nogle arter formmæssigt tilpasset til livet i strømmende vand. De voksne individer lever på land. De er enestående ved at have to vingede stadier, det første med matte vinger, det andet og sidste med klare vinger og ekstra lange haletråde (enten 2 eller 3). Det første vingepar er betydeligt større end det andet, der hos nogle arter kan mangle helt. Vingerne holdes højt løftet og fungerer som ”sejl” ved langdistance spredning ved vindens hjælp.

Døgnfluer tilbringer næsten hele deres liv som æg (der kan hvile i adskillige måneder) eller nymfer. Udviklingen er hurtig hos enkelte arter, som kan have 2-3 generationer om året. De store Ephemera arter skal dog bruge 2-3 år på at blive voksne. Til gengæld lever de voksne døgnfluer kun kort (deraf navnet), fra få timer til højst 2-3 døgn, og med reducerede munddele og manglende tarmsystem kan de hverken indtage føde eller væske. Forud for parringen sværmer hannerne i større eller mindre flokke. Det sker typisk ved særlige ”markører” i landskabet (buske, træer). Sværmningen tiltrækker hunnerne, og hos visse arter sker parringen i luften. Hunnerne lægger hos nogle arter deres æg (i klumper) på vandoverfladen, mens andre kravler ned under vandoverfladen og placerer æggene på sten eller planter.

• www.allearter.dk
• Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 (http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
• Mortensen, K. (2018) Døgnfluer. Natur og Museum 57 (3), 39 s.
• Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer 2015-2017. Dokumentation for valg og anvendelse af data. Notat, 12 sider.Mortensen, K. (2018) Døgnfluer. Natur og Museum 57 (3), 39 s.
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140