Iltsvind i de danske farvande i november 2004

Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU

Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske og svenske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (syrebrist) (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i perioden 1.-20. november 2004.

The map shows stations visited by Danish and Swedish authorities in the period 1-20 November 2004, and where oxygen deficiency (<4 mg/l) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l) was observed.

Se iltkorterne i større format (1515x1366 pixels) ved at klikke på iltkort november. Obs - billedet er for stort til at skrive ud fra nettet men kan kopieres (højreklik på kort - kopier)

Aktuel udbredelse af iltsvind modelleret ud fra målinger i uge 46-47, 8.-20. november 2004. Blå farve indikerer iltsvind (<4 mg/l ) og rød farve kraftigt iltsvind (<2 mg/l).

Actual distribution mid November 2004 of oxygen deficiency (<4 mg/l, blue) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l, red) modeled from the latest measurements in the period 8-20 November 2004.

Sammenfatning

I 2004 har iltsvindet i de danske farvande været mindre udbredt og varet kortere tid end i de to foregående år. Dette på trods af at der fra juli til september udviklede sig et intensivt iltsvind i Bælthavet. Årsagen til dette var en kombination af en usædvanlig stor opblomstring af planktonalger i maj-juni, manglende vind, samt eftervirkninger af det ekstreme iltsvind i 2002. Siden midten af september har perioder med kraftig blæst forbedret iltforholdene, og der er nu kun iltsvind i ganske få mindre områder ved Århus Bugt og i det sydlige Lillebæltsområde.

Siden oktober er iltforholdene i de danske farvande forbedret yderligere. Umiddelbart før stormen den 17.-18. november var der således kun iltsvind i mindre områder af Kalø Vig - Århus Bugt området, Flensborg Fjord, Åbenrå Fjord, farvandet nord for Als og Ærøbassinet. Novemberstormen har sandsynligvis forbedret iltforholdene yderligere i disse områder.

I 2004 har iltsvindet i de danske farvande varieret i styrke og udbredelse fra område til område. I de fleste områder har iltforholdene været relativt gode, og de har ikke afveget fra, hvad der kunne forventes ud fra de meteorologiske og hydrografiske forhold, samt den ca. gennemsnitlige ferskvandsafstrømning i vinteren og foråret 2004. I Kattegat blev der generelt kun observeret iltsvind i de svenske kystvande Laholmsbugten og Skälderviken, samt i et lille område i den sydvestlige del. I Øresund var der iltsvind i den dybeste del i hele perioden fra slutningen af juli til midten af november, men der er kun observeret kraftigt iltsvind én gang på en enkelt station. I Limfjorden medførte stille vejr forventeligt udbredte kraftige iltsvind fra midten af juli til midten af august og igen i begyndelsen af september, og i Mariager Fjord har iltforholdene i år været normale sammenlignet med tidligere år.

Kun i Bælthavet inklusiv Århus Bugt udvikledes der i 2004 et usædvanligt tidligt, kraftigt og mere udbredt iltsvind end forventet. Årsagen er sandsynligvis en kombination af flere faktorer. Der forekom en exceptionel stor opblomstring af planktonalger (Dictyocha speculum) i maj-juni. De fik tilsyneladende næring fra bundvandet pga. specielle hydrografiske forhold, og efterfølgende blev der brugt mere ilt til nedbrydning af algerne ved bunden. Derudover var der meget lidt blæsevejr frem til september til at omrøre og udskifte vandmasserne og føre ny ilt til bundvandet. Dertil kommer, at der under det ekstreme iltsvind i 2002 og igen i 2003 blev opbygget puljer af reducerede forbindelser i havbunden, som brugte af ilten i bundvandet. Iltsvindene i 2002 og 2003 efterlod desuden store arealer i Bælthavet uden eller med kun få bunddyr til at bringe ilt ned i havbunden. Herved bliver iltningen af havbunden forsinket, og nyt iltsvind vil hurtigere opstå. Siden midten af september har perioder med kraftigt blæsevejr imidlertid bragt ny ilt til bunden og forbedret iltforholdene, så der nu kun er iltsvind i små afgrænsede områder af Bælthavet.

Iltsvindene i august nåede at skade bundfaunaen bl.a. i Skive Fjord og Lovns Bredning i Limfjorden, samt i Århus Bugt, farvandet nord for Fyn, Ringsgaardebassinet og Helnæs Bugt i Bælthavet, og der blev fanget døde fisk i Vejle Fjord og ved Omø og Agersø i Storebælt.

Men de relativt gode iltforhold siden september 2004 i de store områder af Bælthavet, hvor bunddyrene i 2002 blev helt eller delvist udslettet, og hvor indvandringen af nye bunddyr i 2003 blev begrænset eller forhindret af nye langvarige iltsvind, giver håb om, at nye bestande af bunddyr i år har fået mulighed for at etablere sig. Det kan medvirke til, at tilstanden i de følgende år kan normaliseres ved at sedimenterne bliver geniltet om vinteren og der opstår mindre udbredte iltsvind om efteråret.

Sandsynligvis vil de sidste rester af iltsvind i de danske farvande snart være elimineret, hvis det ikke allerede er sket under stormen den 17.-18. november. DMU og DHI - Institut for Vand og Miljø har i samarbejde brugt de seneste data fra perioden den 8.-20. november til at opdatere prognosen for udviklingen i iltforholdene i de danske farvande. Se resultaterne af prognosen .

Indledning

I slutningen af august, september, oktober og november hvert år udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Dette er altså den fjerde og sidste iltsvindsrapport i 2004. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind og hvad det kan føre med sig.

Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med de danske amter, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Sydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige. Grundlaget for rapporten er amternes, Bornholms Regionskommunes og Københavns Kommunes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande, DMU’s og SMHI’s iltmålinger i de åbne farvande, samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds målinger i svenske kystvande.

Hvad er iltsvind

Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer - iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vindforholdene som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bundvandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i et lavt iltindhold.

I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’ når iltkoncentrationen er under 4 mg/l og ’kraftigt iltsvind’ når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde eller liglagen.

Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør forsvinder fiskenes fødegrundlag og der går flere år efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret et samfund af bunddyr med normal aldersfordeling, artssammensætning og individantal.

Vind og nedbør

Nedenstående Nedenstående figur viser hyppigheden af vindstyrker over hård vind pr. uge i 2004 sammenlignet med ugemidler for perioden 1994-2003. Siden sidste iltsvindsrapport var hyppigheden af kraftig vind mindre end gennemsnittet i sidste uge af oktober og første uge af november (uge 44 og 45). I uge 44 kom vinden overvejende fra øst og sydøst, mens den følgende uge var domineret af vestlige vinde. I uge 46 var hyppigheden af hård vind lidt over normal og retningen var overvejende vestlig. I uge 47 passerede en vestlig storm over landet 17.-18. november. Kun få af målingerne, der indgår i denne rapport, er foretaget efter stormen, som kan have ændret billedet og reduceret det resterende iltsvind observeret umiddelbart inden stormen.

Nedbøren i september var på landsplan 107 mm, hvilket er 41% over gennemsnittet for perioden 1961-90.

Hyppigheden af observationer pr. uge af vindstyrker over 10,8 m/s svarende til hård vind eller mere (forbundne punkter) sammenlignet med middel for perioden 1994-2003 (tynd kurve). Baseret på ugeberetninger fra DMI.

Frequency per week of wind forces exceeding 10.8 m/s (gale force) in 2004 compared to average frequencies in the period 1994-2003. Based on weekly reports from the Danish Meteorological Institute.

Månedlig nedbør i Danmark i 2004 sammenlignet med månedsmidler for perioden 1961-90. Baseret på månedsberetninger fra DMI.

Monthly precipitation in Denmark in 2004 compared to monthly averages for the period 1961-1990. Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute.

Oversigt – de enkelte farvande

Nordsøen og Skagerrak

Der er i 2004 ikke observeret iltsvind i Skagerrak, den kystnære del af Nordsøen eller i Vadehavet. I Ringkøbing og Nissum fjorde er der i år enkelte gange observeret kortvarige iltsvind eller kraftige iltsvind i forbindelse med midlertidige lagdelinger af vandsøjlen. I Ringkøbing Fjord medførte et sådant kraftigt iltsvind i begyndelsen af september, at fisk blev stresset og nogle døde ved Stauning Havn.

Limfjorden

I Limfjorden har der i 2004 været udbredt iltsvind og kraftigt iltsvind fra midt i juli til midt i august (uge 30-34) og igen kortvarigt i begyndelsen af september (uge 37). Værst gik det ud over området fra Skive Fjord og Lovns Bredning op til Livø, foruden området fra Thisted Bredning, gennem Vilsund til Dragstrup Vig. Efterfølgende er der kun observeret sporadiske iltsvind på et par stationer i september og oktober, og der er ikke længere iltsvind i Limfjorden. Iltsvindet i juli-august medførte døde børsteorme og døde eller stressede muslinger og andre bunddyr i Skive Fjord og Lovns Bredning.

Kattegat med omgivende fjorde

I Kattegat har udbredelsen af iltsvind i 2004 været meget begrænset. Værst er det gået ud over de svenske kystvande Laholmsbukten og Skälderviken, hvor der i august og september er observeret både iltsvind og kraftigt iltsvind. Der blev ikke observeret iltsvind i oktober, men i begyndelsen af november var der igen iltsvind (3,1-3,6 mg/l) i de to svenske kystfarvande. I august, september og oktober er der observeret iltsvind i et mindre område nord for Sjællands Odde og ved indgangen til Bælthavet. Derudover er der i år i Kattegat kun målt iltsvind en enkelt gang i Hevring Bugt og på en station syd for Göteborg.

Iltforholdene i Mariager Fjord har i 2004 ikke adskilt sig væsentligt fra, hvad der normalt er målt sommer og efteråret i tidligere år. I ”Dybet” i Mariager Fjord, hvor der stort set altid er iltfrit og svovlbrinte ved bunden, lå dybden for iltsvind den 4. november i 14,6 m dybde, mens grænsen for kraftigt iltsvind lå i 15,5 m dybde, og der var iltfrit dybere end 19 m.

Der er i 2004 ikke observeret iltsvind i Randers Fjord og Roskilde Fjord. I Isefjorden var der midt i august et kortvarende iltsvind i Lammefjorden og i Yderbredningen.

Øresund

I 2004 var der i Tragten i det nordlige Øresund iltsvind i sidste halvdel af august og igen fra slutningen af september til begyndelsen af november. Midt i oktober strakte dette iltsvind sig ned i det centrale Øresund på dybder større end 15-18 m. I det dybe område syd for Ven har der i år været iltsvind i hele perioden fra slutningen af juli til midten af november, og der er ofte observeret iltsvind ud for Espergærde og i Hollænderdybet. Der er kun observeret kraftigt iltsvind i Øresund ved en enkelt måling den 9. september i Lundåkrabugten på den svenske side. Iltsvindet er efter stormen 17.-18. november formodentligt ophørt i hele Øresund. Udbredelsen af iltsvind i det centrale Øresund i begyndelsen af november fremgår af Københavns Amts iltkort .

Der er ikke observeret iltsvind i Køge Bugt i 2004, undtagen på en enkelt station den 9. september.

Storebælt med omgivende farvande

I 2004 opstod et usædvanligt tidligt og udbredt iltsvind i Storebælt i august, og kraftigt iltsvind blev observeret i Langelandssund. Disse iltsvind var ophørt allerede i begyndelsen af september, og siden er der i disse områder kun observeret et kortvarigt iltsvind (3,9 mg/l) ved Romsø i begyndelsen af november. Iltsvindet i august medførte fangst af døde fisk i Langelandssund og omkring Agersø og Omø.

Allerede i juli 2004 var der iltsvind i Sejerø Bugt, som i august udviklede sig til kraftigt iltsvind, men i september var iltindholdet steget, så der igen kun var iltsvind. Der er ikke målinger fra oktober, men i begyndelsen af november var der stadig iltsvind i Sejerø Bugt, der dog var ophørt midt i november. I Kalundborg Fjord er der observeret iltsvind i august, september og begyndelsen af november, men iltsvindet var ophørt i midten af november.

I Smålandsfarvandet opstod i slutningen af august 2004 kraftigt iltsvind. Især inderst i Karrebæksminde Bugt og nord for Guldborgsund var iltindholdet lavt. Iltforholdene blev gradvist bedre i september, men fra begyndelsen af oktober til begyndelsen af november er der stadig observationer af iltsvind i Karrebæksminde Bugt. Der er ikke nyere data fra området, men efter den seneste storm er der sandsynligvis ikke længere iltsvind i dette lavvandede kystvand.

I 2004 opstod der allerede i sidste halvdel af juli udbredt iltsvind i Århus Bugt og Kalø Vig. Iltsvindet blev intensiveret i begyndelsen af august, så der en overgang var iltfrit og derefter kraftigt iltsvind ved bunden i den vestlige del af Århus Bugt. Også i Knebel Vig var der en overgang iltfrit ved bunden, og der var iltsvind i Ebeltoft Vig med kraftigt iltsvind i de dybeste indre dele af vigen. Det kraftige iltsvind i den vestlige Århus Bugt i august dræbte størstedelen af havbundens dyreliv i området. Kraftig vind midt i august fjernede iltsvindet, som dog vendte tilbage i slutningen af august og fortsatte i første halvdel af september. Iltsvindet i den centrale Århus Bugt ophørte midt i september, men fortsatte i den vestlige del af bugten til midten af oktober, og der var kraftigt iltsvind i Kalø Vig i slutningen af september. Iltsvindet vendte tilbage i første halvdel af november, og midt i november før stormen 17.-18. november var der stadig udbredt iltsvind (3,3-3,9 mg/l) i Kalø Vig, Knebel Vig og den nordvestligste del af Århus Bugt. Udbredelsen af iltsvind i Århus Amts kystvande medio november fremgår af amtets iltkort .

I 2004 opstod der allerede i slutningen af juli udbredt iltsvind i farvandet nord for Fyn, som strakte sig fra Fyns Hoved til Vejle og Horsens yderfjorde, og med kraftigt iltsvind på dybder større end 21 m. I august blev iltsvindet intensiveret og udbredelsen øget, så der midt i august var kraftigt iltsvind dybere end 18-19 m nord for Fyn, foruden kraftigt iltsvind i Båring Vig, det nordlige Lillebælt helt ned til ud for Kolding Fjord, i farvandet mellem Endelave og Jylland og ind i Horsens og Vejle yderfjorde. Der blev fundet døde bunddyr i farvandet nord for Fyn, og fladfisk i garn blev dræbt i Vejle yderfjord i begyndelsen af september. Fra slutningen af august blev iltforholdene bedre, og midt i september var der ikke længere iltsvind i farvandet nord for Fyn, men stadig iltsvind i det nordlige Lillebælt og As Vig mellem Endelave og Jylland, samt kraftigt iltsvind i den dybe rende, Draget, ind mod Horsens Fjord. I slutningen af september ophørte iltsvindet i hele området, dog opstod der igen iltsvind (3,6 mg/l) i det nordlige Lillebælt i begyndelsen af november, og midt i november, men før stormen, var der også iltsvind (3,5 mg/l) i As Vig.

Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande

Iltsvindsområdet I det sydlige Lillebælt blev der i 2004 allerede i slutningen af juni observeret iltsvind i Flensborg inderfjord, Åbenrå Fjord og nord for Als, som i begyndelsen af juli havde udviklet sig til kraftigt iltsvind. Mellem Als og Ærø og i Sønderborg Bugt startede iltsvindet i begyndelsen af juli. Frem til midten af august tiltog iltsvindet i intensitet og udbredelse i hele området. Nord for Als forsvandt ilten ved bunden helt, og der blev frigivet svovlbrinte til bundvandet. Kraftigt iltsvind dækkede på dette tidspunkt store dele af det sydlige Lillebælt og Sønderborg Bugt, samt Åbenrå, Genner, Als og Flensborg fjorde, og iltsvind strakte sig ned syd om Ærø til Marstal Bugt. I Helnæs Bugt ophørte iltsvindet allerede i slutningen af august, men efterlod døde blåmuslinger og liglagen på bunden. Frem til midten af september blev udbredelsen af iltsvind i resten af det sydlige Lillebæltsområde ca. fordoblet. Det dækkede da et areal på ca. 1.700 km2, hvoraf der var kraftigt iltsvind i 1.045 km2. Nord for Als blev der stadig frigivet svovlbrinte fra bunden. Efterfølgende kraftig blæst medførte imidlertid, at iltsvindets udbredelse midt i oktober var stærkt reduceret. Det tilbageværende iltsvind var fortrængt til den inderste del af Flensborg Fjord, det dybde område i Sønderborg Bugt, samt Aabenraa Fjord og området nord for Als. Frem til midten af november blev iltsvindet yderligere reduceret, så der før stormen 17.-18. november kun var iltsvind og kraftigt iltsvind i små områder (hhv. 71 km2 og 50 km2) af Flensborg inderfjord, Sønderborg Bugt, Åbenrå Fjord og nord for Als. Udbredelsen af iltsvind i de sønderjyske kystvande medio november fremgår af Sønderjyllands Amts iltkort . I første halvdel af november var der dog også iltsvind (2,6-3,5 mg/l) ved bunden i de dybeste dele af området mellem Als og Ærø.

I Ringsgaardbassinet i Det sydfynske Øhav opstod iltsvind i 2004 sidst i juli. Iltsvindet intensiveredes frem til midten af august, hvor der var kraftigt iltsvind dybere end 16 m, og hovedparten af bunddyrene døde. Der var på dette tidspunkt også kraftigt iltsvind i Fåborg Fjord, mens et midlertidigt iltsvind nord for Avernakø var forsvundet. Iltsvindet i Ringsgaardbassinet ophørte i slutningen af august, og der har ikke siden været iltsvind i bassinet.

I det dybe Ærøbassin i Det sydfynske Øhav opstod iltsvind i 2004 allerede i begyndelsen af april, hvor det hurtigt udviklede sig til kraftigt iltsvind,. I slutningen af maj blev bundvandet imidlertid udskiftet og iltkoncentrationen igen normal. I midten af juli udvikledes et nyt iltsvind, der også dækkede den mere lavvandede østlige del af bassinet. Gennem august blev iltsvindet mere intenst og midt i august var der kraftigt iltsvind i store dele af bassinet. Iltsvindet blev yderligere intensiveret i september, og der var i perioder iltfrit og svovlbrinte i bundvandet både i den dybe vestlige del og den mere lavvandede østlige del. Iltsvindet i Ærøbassinet strakte sig midt i september op syd og vest om Avernakø og nord om Lyø til iltsvindet i det sydlige Lillebælt. Iltsvindet i Ærøbassinet ophørte i slutningen af september. Det vendte dog tilbage i begyndelsen af oktober og udviklede sig efterfølgende, så der frem til før stormen midt i november var iltsvind på dybder større end ca. 30 m og kraftigt iltsvind dybere end ca. 33-35 m.

Udbredelse af iltsvind i de fynske farvande i begyndelsen af november fremgår af Fyns Amts iltkort .

Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet

I 2004 blev der i august observeret kraftigt iltsvind i ydre Kiel Fjord, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt. Midt i september var udbredelsen af kraftigt iltsvind øget i den vestlige Kiel Bugt, Kiel Fjord og Eckernförde Fjord, mens der nu kun var iltsvind i Femer Bælt, Mecklenburg Bugt og Kadetrenden. Midt i oktober var der ikke længere iltsvind i disse områder.

I Hjelm Bugt syd for Møn var der i 2004 kraftigt iltsvind i hele juli til begyndelsen af august, hvor iltsvindet ophørte. Men midt i september var der igen kraftigt iltsvind, som strakte sig ned øst for Falster. Midt i oktober var dette iltsvind ophørt. I de dybe dele af Arkonahavet blev iltsvind observeret fra slutningen af juli til midten af september, og igen i begyndelsen af november.

I Bornholms Bassinet var der i januar 2004 ca. 1 mg ilt pr. liter i bundvandet. Siden er iltindholdet faldet, så der i slutningen af juli ikke mere var ilt ved bunden, og siden slutningen af august har der været svovlbrinte i bundvandet.

English summary

In 2004 oxygen deficiency in Danish waters has been less widespread and shorter lasting than in the previous two years. This is in spite of the fact, that intensive and widespread oxygen deficiency developed in the Belt Sea during July, August and September. This development was due to an exceptional bloom of plankton algae in May-June, a lack of strong wind until September to renew the bottom water oxygen concentrations, and the effects of the extreme oxygen deficiency in 2002. Periods with strong winds since mid September have reduced the oxygen deficiency in Danish waters including the Belt Sea area.

The area coverage of oxygen deficiency has been further reduced since October, and just prior to the storm of 17-18 November oxygen deficiency was only present in smaller areas of Kalø Vig - Århus Bugt, Flensborg Fjord, Åbenrå Fjord, the southern Little Belt north of Als and the Ærø Basin. Probably the storm has further reduced oxygen deficiency in these areas.

The 2004 oxygen deficiency in Danish waters has varied from area to area in strength and coverage. In most areas oxygen conditions have been relatively good, and have not deviated from what could be expected from meteorological and hydrographic conditions, and from the about average freshwater runoff during winter and spring 2004. In the Kattegat oxygen deficiency in 2004 was generally only observed in the Swedish coastal waters: Laholmsbugten and Skälderviken, as well as in a small area of the south-western Kattegat. In the deepest part of the Sound oxygen deficiency was present from the end of July to mid November, but severe oxygen deficiency was only observed once at a single station. In the Limfjorden severe oxygen deficiency occurred from mid July to mid August and again in the beginning of September, which could be expected from the calm weather conditions in these periods. In Mariager Fjord oxygen conditions have been normal compared to previous years.

Only in the Belt Sea an earlier, more intense and widespread oxygen deficiency than expected developed. This is probably due to a combination of several factors. Firstly, an exceptional phytoplankton bloom (Dictyocha speculum) developed in the area in May-June, probably fuelled by nutrients in the bottom water as a result of special hydrographic conditions. Following sedimentation of the bloom oxygen consumption in the bottom water probably increased. Secondly, the frequency of strong wind was low until September resulting in a low supply of new oxygen to the bottom water through mixing and water exchange. Thirdly, large pools of reduced substances were probably accumulated in the sediments during the extreme oxygen deficiency in 2002 and again in 2003, which consumes oxygen from the water. Finally the oxygen deficiencies in 2002 and 2003 left large areas of the Belt Sea without or with a strongly reduced bottom fauna, which probably has delayed the re-oxygenation of the sediments, whereby oxygen deficiency will develop quicker than under normal conditions. However, periods with strong wind since mid September have supplied new oxygen to the bottom water and reduced the oxygen deficiency coverage to small, restricted areas of the Belt Sea.

The oxygen deficiency in August harmed the bottom fauna e.g. in Skive Fjord and Lovns Bredning in the Limfjorden, and in Århus Bight, the sea north of Funen, Ringsgaardebassinet and Helnæs Bight in the Belt Sea. Dead fish were caught in gillnets in Vejle Fjord and close to Omø and Agersø in the Great Belt.

However, the relatively good oxygen conditions since mid September in the large areas of the Belt Sea, where the bottom fauna in 2002 was killed or partly killed, and where re-colonization was hindered or partly hindered by new prolonged oxygen deficiencies in 2003, gives hope, that re-colonization has taken place this autumn. In that case there is a base for a normalization of the situation with re-oxygenation of the sediments during winter and less widespread oxygen deficiencies during autumn in the coming years

Probably the remaining oxygen depletion in the Danish waters will soon disappear, if it has not already happened during the storm of 17-18 November. NERI in co-operation with DHI – Institute for Water and Environment have used the latest data from the period 8-20 November to update the prognosis for the development of the oxygen conditions in the Danish marine waters.