Dynamiske processer i naturen er vigtige forudsætninger for at bevare og forbedre biodiversiteten, idet de skaber variation i både tid og rum og danner rammerne for at udviklingen af arternes levesteder. At naturen er selvforvaltende betyder, at der gives plads til de naturlige processer (naturlig hydrologi, forstyrrelsesregime i form af store planteædere, brand, stormfald og naturlig succession), der primært skaber levestederne og understøtter mangfoldigheden af arter. Selvforvaltende natur realiseres bedst i store naturområder. Det er antageligt også den mest omkostningseffektive måde at sikre hensynet til alle de tusinder af forskellige arter med unikke levestedskrav, som er knyttet til ådalenes natur.
Da fuldt selvforvaltende natur sjældent opnås, vil det i reglen være hensigtsmæssigt at stræbe efter følgende langsigtede mål, som kræver løbende genopretningstiltag i takt med at mulighederne opstår fx ved opkøb af jord (eller jordfordeling), muligheder for finansiering eller tilskud til indsatser, ændret lovgivning, ændret arealreservation etc.:
