Det allervigtigste spørgsmål at stille sig selv, inden man gennemfører en naturgenopretningsaktivitet, er, hvad området er disponeret til. Hvis det er disponeret helhjertet til natur, så er der helt andre muligheder for at genoprette naturlig hydrologi og naturlige græsningsprocesser, end hvis hele eller dele af området er disponeret til landbrug eller skovbrug, eller hvis der er målsætninger om, at genopretningen skal virke som klimatilpasning eller omsætning af næringsstoffer.

• Ligger området inden for Natura 2000?
• Udgøres hele eller dele af området af habitatnatur eller § 3-beskyttet natur?
• Er vandløbene omfattet af Naturbeskyttelsesloven eller Vandrammedirektivet, eller gælder vandløbsloven?
• Er der fredskovspligtige arealer?
• Er der udlagt urørt skov eller er området omfattet af fredninger, og hvordan er fredningsbestemmelserne formuleret?

Disse arealudpegninger giver særlige bindinger og muligheder, der kræver fokus og udredning i de indledende faser af en genopretning. Nogle fredninger har specifikke formål omkring landskabeligt udtryk, som kan forhindre eller besværliggøre en udvikling af området i retning af vildere natur.

Kortlægning af ejerforhold og lodsejerinteresser bruges til at afklare, hvad der er praktisk muligt i et område. Lodsejere har stor indflydelse på, hvordan arealerne anvendes og forvaltes. Lodsejerinteresser kan spænde vidt fra herlighedsværdi, jagt, fiskeri, afvanding eller produktion, og ikke alle interesser er lige forenelige med genopretning af mere selvforvaltende natur. Er der mange lodsejere, må det forventes at være mere omfattende at få indgået aftaler om forvaltning og få samlet store arealer, der kan forvaltes under samme hegn. Er området offentligt ejet, er det andre interesser, der kan være på spil, som fx sikring af offentlighedens adgang eller rekreative formål.