Institut for Ecoscience

Aarhus Universitets segl

Kortlægning

Tilstanden i ådale afhænger af de aktuelle miljøforhold (pH, næringsstatus og hydrologi), naturlige processer, den aktuelle og historiske drift.

Typiske årsager til en ugunstig naturtilstand i ådalene er:

  1. Modificeret hydrologi (fravær af oversvømmelser, vandstandsfluktuationer og fremstrømning af grundvand) som følge af vandindvinding, dræning, grøftning, oprensning, opstemning, grødeskæring og/eller udretning af vandløb.
  2. Næringspåvirkning via overfladevand fra højere liggende marker, eller ved intern omsætning af tørven og frigivelse af næringsstoffer – typisk efter dræning.
  3. Tidligere dyrkning og tørvesætning, tørvegravning og dambrug.
  4. Manglende naturlige processer, særligt store planteæderes græsning, men også erosion og pålejring af sedimenter.

Hvis der planlægges en dyr og omfattende indsats i et område, kan det være hensigtsmæssigt at benytte flere metoder til at kortlægge tilstanden og skabe et overblik over årsagerne til en eventuel ugunstig tilstand (Fløjgaard m.fl. 2022). For mindre omfattende indsatser kan være tilstrækkeligt at anvende enkle metoder. Fx er det relativt tidskrævende og dyrt at måle næringsbelastning og kortlægge hydrologiske processer i en ådal sammenlignet med at gennemføre en feltbesigtigelse med kortlægning af vegetationen, der kan give meget af den samme information (Andersen m.fl. 2013).

Følgende metoder kan anvendes til at opnå viden om et områdes tilstand og påvirkningsfaktorer. Rækkefølgen er prioriteret efter en vurdering af hvad der typisk giver mest brugbar information for mindst indsats og omkostning:

Referencer

  • Fløjgaard, C., Johansen, O.M., Andersen, D.K., Brunbjerg, A.K., Bruun, H.H., Groom, G. & Ejrnæs, R. (2022) ”Kortlægning af lavbundsjord til naturgenopretning.” Vand og Jord Nr. 2: 58-61
  • (2018). Bekendtgørelse af dyreværnsloven. . Miljø- og Fødevareministeriet. nr. 20 af 11/01/2018.
  • Andersen, D. K. & A. Baattrup-Pedersen (2016). "Hvad gør oversvømmelse og sedimentaflejring ved vegetationen i ådalene?" Vand & Jord 23(4).
  • Andersen, D. K., B. Nygaard, J. R. Fredshavn & R. Ejrnæs (2013). "Cost‐effective assessment of conservation status of fens." Applied Vegetation Science 16(3): 491-501.
  • Brookes, A. (1984). Recommendations bearing on the sinuosity of Danish stream channels. Teknisk rapport nr. 6. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium.
  • Brunbjerg, A. K., H. H. Bruun, L. Dalby, A. T. Classen, C. Fløjgaard, T. G. Frøslev, O. L. Pryds Hansen, T. T. Høye, J. E. Moeslund & J. C. Svenning (2020). "Multi‐taxon inventory reveals highly consistent biodiversity responses to ecospace variation." Oikos 129(9): 1381-1392.
  • Brunbjerg, A. K., G. P. Jørgensen, K. M. Nielsen, M. L. Pedersen, J.-C. Svenning & R. Ejrnæs (2015). "Disturbance in dry coastal dunes in Denmark promotes diversity of plants and arthropods." Biological Conservation 182: 243-253.
  • Bruun, H. H., A. K. Brunbjerg, L. Dalby, C. Fløjgaard, T. G. Frøslev, S. Haarder, J. Heilmann-Clausen, T. T. Høye, T. Læssøe & R. Ejrnæs (2020). "Simple attributes predict the importance of plants as hosts to the richness of fungi and arthropods." bioRxiv: 2020.2004.2017.046292.
  • Baatrup-Pedersen, A., N. Friberg & B. Nygaard (2012). Hvordan sikrer vi de ferske enge og vådområders biodiversitet? H. Meltofte, Det Grønne Kontaktudvalg, c/o Danmarks Naturfredningsforening: 45-48.
  • Baattrup-Pedersen, A., K. M. B. Jensen, H. Thodsen, H. E. Andersen, P. M. Andersen, S. E. Larsen, T. Riis, D. K. Andersen, J. Audet & B. Kronvang (2013). "Effects of stream flooding on the distribution and diversity of groundwater-dependent vegetation in riparian areas." Freshwater Biology 58(4): 817-827.
  • Diekmann, M. (2003). "Species indicator values as an important tool in applied plant ecology–a review." Basic and applied ecology 4(6): 493-506.
  • Dubgaard, A., H. M. L. Jespersen, F. M. Laugesen, B. Hasler, L. P. Christensen, L. Martinsen, M. N. Källstrøm & G. Levin (2012). Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.
  • Ejrnæs, R., D. K. Andersen, A. Baattrup-Pedersen, C. F. Damgaard, B. Nygaard, J. B. Dybkjær, B. Stenhøj Baun Christensen, B. Nilsson & O. Johansen (2010). "Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer."
  • Ejrnæs, R., J. Bladt, L. Dalby, P. B. M. Pedersen, C. Fløjgaard, G. Levin, L. Baaner, A. K. Brunbjerg, K. A. Mellerup, I. Angelidis & B. Nygaard (2021). Udvikling af en dansk naturindikator (DNI).
  • Ejrnæs, R., H. H. Bruun & B. J. Graae (2006). "Community assembly in experimental grasslands: suitable environment or timely arrival?" Ecology 87(5): 1225-1233.
  • Ejrnæs, R., B. Nygaard, J. R. Fredshavn, K. E. Nielsen & C. Damgaard (2009). Terrestriske Naturtyper 2007. NOVANA, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
  • Ellenberg, H., H. E. Weber, R. Düll, V. Wirth, W. Werner & D. Paulißen (1991). "Zeigerwerte von pflanzen in Mitteleuropa." Scripta Geobotanica 18: 1-248.
  • Eriksen, J., I. K. Thomsen, C. C. Hoffmann, B. Hasler, B. H. Jacobsen, A. Baattrup-Pedersen, B. Strandberg, B. T. Christensen, B. Boelt, B. V. Iversen, B. Kronvang, C. D. Børgesen, D. Abolos Rodriguez, D. H. Zak, E. M. Hansen, G. Blicher-Mathiesen, G. H. Rubæk, J. E. Ørum, J. Rasmussen, J. Audet, J. E. Olesen, L. Elsgaard, L. J. Munkholm, L. N. Jørgensen, L. Martinsen, M. Bruus, M. V. Carstensen, M. F. Pedersen, M. Nørremark, N. Hutchings, P. Gundersen, P. Kudsk, P. Sørensen, P. E. Lærke, R. Gislum, S. G. M. van't Veen, S. E. Larsen, S. O. Petersen, T. Riis & U. Jørgensen (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 174.
  • Fejerskov, M. L., A. B. Alnøe, E. A. Kristensen & N. Jepsen (2019). Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb, Version 2. Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi.
  • Fløjgaard, C., J. Bladt & R. Ejrnæs (2017). Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000 områderne. Videnskabelig rapport fra DCE
  • Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©. 228.
  • Fløjgaard, C., R. M. Buttenschøn, F. B. Byriel, K. K. Clausen, L. Gottlieb, N. Kanstrup, B. Strandberg & R. Ejrnæs (2021). Biodiversitetseffekter af rewilding. Videnskabelig rapport nr. 425. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,: 124.
  • Fredshavn, J., B. Nygaard, R. Ejrnæs, C. Damgaard, O. R. Therkildsen, M. Elmeros, P. Wind, L. S. Johansson, A. B. Alnøe, K. Dahl, E. H. Nielsen, H. B. Pedersen, S. Sveegaard, A. Galatius & J. Teilmann (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. nr. 340.
  • Hölzel, N. & A. Otte (2003). "Restoration of a species‐rich flood meadow by topsoil removal and diaspore transfer with plant material." Applied Vegetation Science 6(2): 131-140.
  • Klimkowska, A., W. Kotowski, R. Van Diggelen, A. P. Grootjans, P. Dzierża & K. Brzezińska (2010). "Vegetation re‐development after fen meadow restoration by topsoil removal and hay transfer." Restoration Ecology 18(6): 924-933.
  • Larsen, S. N., B. O. Nielsen, S. Toft & T. Læssøe (2007). Moserne og de ferske enge. Naturen i Danmark. Det åbne land. P. Vestergård and H. Adsersen, Gyldendal: 119-166.
  • Levin, G., G. B. Groom, S. R. Svenningsen & M. Linnet Perner (2020). Automated production of spatial datasets for land categories from historical maps. Method development and results for a pilot study of Danish late-1800s topographical maps. Aarhus, Aarhus Universitet.
  • Levin, G. & B. Normander (2008). "Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet."
  • Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen. (2019, 19/11/2019). "Beskyttelse af naturtyper som heder, moser, overdrev, søer og vandløb."
  • Moeslund, J. E., B. Nygaard, R. Ejrnæs, N. Bell, L. D. Bruun, R. Bygebjerg, H. Carl, J. Damgaard, E. Dylmer, M. Elmeros, K. Flensted, K. Fog, I. Goldberg, H. Gønget, F. Helsing, M. Holmen, P. Jørum, J. Lissner, T. Læssøe, H. B. Madsen, J. Misser, P. R. Møller, O. F. Nielsen, K. Olsen, J. Sterup, U. Søchting, P. Wiberg-Larsen & P. Wind. (2019). "Den danske rødliste."
  • Mälson, K. & H. Rydin (2007). "The regeneration capabilities of bryophytes for rich fen restoration." Biological Conservation 135(3): 435-442.
  • Nygaard, B., C. Damgaard, J. Bladt & R. Ejrnæs (2020). Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Artikel 17-rapporteringen 2019. https://dce2.au.dk/pub/SR377.pdf, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. nr. 377: 194.
  • Nygaard, B., A. Juel & J. R. Fredshavn (2016). Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014. Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©.
  • Nygaard, B., A. Oddershede & T. T. Høye (2018). Erstatningsnatur - erfaringer og muligheder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. nr. 266: 186 s.
  • Olesen, S. E. (2009). Kortlægning af potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
  • Pedersen, M. L., B. Kronvang, K. Sand-Jensen & C. C. Hoffmann (2006). Lowland river systems-processes, form and function. Running Waters: Historical Development and Restoration of Danish Lowland Streams, National Environmental Research Institute: 12-25.
  • Rune, F. (1997). "Declines of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century." Forskningscentret for Skov & Landskab Forskningsserien nr. 21.
  • Svenning, J. C. (2002). "A review of natural vegetation openness in north-western Europe." Biological Conservation 104(2): 133-148.
  • Tuschen, M. (2020). Change detection of a river reach using UAV technology: Agger basin, NRW.
  • van Loon, A. H., P. P. Schot, J. Griffioen, M. F. P. Bierkens, O. Batelaan & M. J. Wassen (2009). "Throughflow as a determining factor for habitat contiguity in a near-natural fen." Journal of Hydrology 379(1): 30-40.
Illustration kortlægning
De typiske årsager til en ugunstig naturtilstand i ådalene er modificeret hydrologi, næringspåvirkning, tidligere dyrkning og tørvesætning samt manglende naturlige processer, særligt græsning. Disse udfordringer kan med fordel kortlægges tidligt i projektfasen. Foto: Peter Wind, AU ©
Revideret 03.09.2024