Hvis et områdes hydrologi ændres, f.eks. ved lukning af grøfter og dræn, kan det være relevant at undersøge, om værdifulde naturområder, f.eks. artsrige rigkær med sjældne og truede arter, vil blive oversvømmet med næringsrigt overfladevand. Oversvømmelser af ånære arealer kan i vid udstrækning forudsiges/modelleres ud fra vandstandsdata i vandløbet og terrænmodeller.
Figuren til højre viser højdemodellens topografi omkring et lille, stærkt reguleret udsnit af Kastbjerg Å (skyggekort fra Miljøportalen). Der er opbygning af balker langs vandløbet, og sildebensformede fordybninger, der afslører dræning af arealerne nærmest åen.
Droner monteret med termokamera kan kortlægge store områder på relativt kort tid. Kortlægningen viser temperaturen på overfladen. På vinterdage med frost vil steder med kraftig grundvandsudsivning lyse op som varme områder. Metoden er vanskelig at time med det rette vejrlig og er ikke så effektiv, når udstrømningen er diffus, eller der er vedplanter eller anden høj, tæt vegetation. Metoden er muligvis omkostningseffektiv til identificering af grundvandsudstrømning i store og/eller svært fremkommelige områder.
Når selv de historiske kort viser en stærk modificeret ådal, kan det være svært at forestille sig, hvor områderne med størst potentiale for genopretning er, og hvordan en genoprettet ådalsnatur kunne se ud. Her kan modelværktøjer bidrage til visualiseringen, og vi viser her et eksempel på en modellering af den potentielle grundvandsudstrømning. Metoden er omkostningstung, datatung og under udvikling, men giver helt nye muligheder for at identificere interesseområder på større skala i ådalen og visualisere fremtidige landskaber.
Vandet i de grundvandsfødte naturtyper stammer typisk fra større sammenhængende grundvandssystemer, grundvandet er ofte dannet langt fra ådalen, og vandet er typisk gammelt. Vandets forløb fra grundvandsmagasinet til vandløbet er styret af lokale hydrogeologiske forhold. Grundvandet strømmer den letteste vej gennem de mest vandførende lag eller via terræn. I lerede oplande vil en væsentlig del af vandet slet ikke strømme via grundvandszonen, men derimod løbe i dræn og grøfter i terræn. Når ådalen bugter sig, og vandløbet snor sig på ådalens flade partier, når vandløbets og ådalens fald varierer, og når ådalens relief varierer, har dette også betydning for, hvordan grundvandet strømmer gennem ådalen. Alle terrænrelaterede forhold, som definerer ådalen og vandløbet, er særdeles detaljeret kortlagt i Danmark via den landsdækkende højdemodel.
Grundvandsmodellen, som vi viser her, dækker ådalen inden for en buffer på 500 meter fra vandløbet i Kastbjerg Ådal og har en cellestørrelse på 10 x 10 m. Modellen efterligner de fleste ådalstyper og strømningsveje gennem en ådal. Det nederste lag repræsenterer et grundvandsmagasin, og det øverste repræsenterer et terrænnært lag og inden for ådalszonen et muligt ådalsmagasin, og de hydrauliske egenskaber i lagene er afgørende for vandets strømningsveje til overfladen.
Modelopbygningen er en kraftig forsimpling af virkeligheden, men den giver mulighed for med kun tre parametre at efterligne de virkelige strømningsveje. Hvis ådalsaflejringerne f.eks. er meget højpermeable kan vandet strømme direkte til vandløbsbunden uden at komme til overfladen. Hvis ådalsaflejringerne er lavpermeable, er der mulighed for diffus udstrømning i hele ådalens lavtliggende del. Hvis magasinlaget og toplaget er lavpermeable, vil vandet strømme ud på terræn langt oppe ad ådalens sider. De forskellige kombinationer af hydrauliske egenskaber samt ådalens topografi og vandløbets forløb er tilsammen styrende for udstrømning/udsivning af grundvand til overfladen i modellen.
Som udgangspunkt er de hydrauliske egenskaber ukendte, og derfor gennemregner vi 100 forskellige kombinationer med modellen og evaluerer, hvilke repræsentationer, der kan accepteres som sandsynlige bud på virkeligheden. Vi evaluerer de mange modellers repræsentation af virkeligheden ved at sammenligne med kortlagt våd og tør natur, f.eks. må modellen ikke forudsige grundvandsudstrømning på kortlagt overdrev (tør natur).
Modellen mangler data om alle de lokale variationer i geologiske forhold, hvor heterogenitet og sprækker uden tvivl er særdeles afgørende på mindre skala mange steder. Til gengæld kan modellen potentielt gengive væsentlige strukturer med relevans for vurdering af genopretningspotentiale på større skala.
Den simulerede udstrømning i Kastbjerg ådal forudsiger grundvandsudstrømning i de områder, hvor der i dag er kortlagt grundvandsafhængige naturtyper. Men den forudsiger også grundvandsudstrømning i en række områder, som i dag er drænet landbrugsjord og/eller eng eller opdæmmede søer.
