Besigtigelsesdata fra kommunerne og kortlægnings- eller overvågningsdata fra Miljøstyrelsen er indsamlet ved brug af standardiserede metoder og kan bidrage til at belyse områdets tilstand og udvikling og eventuelt også driftshistorie. Det er dog ikke alle arealer, der er kortlagt eller besigtiget. Data kan fremsøges på Danmarks Naturdata (fx via NaturAppl) eller arter.dk. Her findes også data fra de tidligere amter, hvor registreringerne er indsamlet på mange forskellige måder.
Registreringer af Bilagsarter indsamlet af Miljøstyrelsen efter standardiserede metoder samt løsfund fra kommunerne, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og konsulenter findes på Danmarks Naturdata eller arter.dk.
Frivilliges artsregistreringer kan fremsøges på arter.dk. Arter.dk samler desuden observationer fra andre citizen science portaler og databaser: DOFbasen, iNaturalist, Danmarks Svampeatlas og Bugbase. Naturbasen rummer også mange observationer fra frivillige (vær opmærksom på betingelser for brug af data).
Biodiversitetskortet bygger på opdaterede data over artsfund og landskabsindikatorer for forekomst af rødlistede arter. Kortet viser en bioscore for kendte og potentielle levesteder for rødlistede arter. Biodiversitetskortet er et værktøj til prioritering af indsatsen inden for naturforvaltningen.
Dansk Naturindikator er et helt nyt værktøj, der både opsummerer og viser tilstanden, beskyttelsen mod trusler og de naturlige processer på et vilkårligt areal. DNI er en målestok for, hvor effektivt forvaltningen af et naturområde bidrager til at standse biodiversitetskrisen. DNI kan give en indikation på hvor der er gode levesteder for truede arter, men måske behov for at forbedre beskyttelsen af biodiversiteten eller genoprette de naturlige processer (Ejrnæs m.fl. 2021).
Vegetationen afspejler i høj grad de aktuelle miljøforhold, og for at vurdere tilstanden foretages en dokumentation af vegetationens struktur, påvirkningsfaktorer og sammensætning af plantearter. Arealet kan med fordel opdeles i delområder med forskellige naturtyper og/eller tilstand. Registreringer, der er indsamlet ved brug af den tekniske anvisning til kortlægning af lysåbne terrestriske habitatnaturtyper eller den tekniske anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 med en artsliste indsamlet i en 5 m cirkel, giver mulighed for at få foretaget en standardiseret beregning af naturtilstand i Miljømålslovens forstand.
Vegetationsundersøgelser udført af en specialist kan bruges til at beregne indikatorer for næringsstatus, fugtighed, surhedsgrad og generel naturtilstand, f.eks. ved at beregne gennemsnitlige Ellenbergværdier (Diekmann 2003) eller næringsratio (Andersen m.fl. 2013) eller se på antallet af arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning (markeret som stjernearter ved besigtigelse af naturarealer) eller indikatorarter (Appendix 1 i Ejrnæs m.fl. 2009). For at sikre, at Ellenbergværdierne er informative, bør plantelister indsamles inden for afgrænsede arealer med nogenlunde ensartede økologiske forhold – f.eks. 5m-cirkler.
Som supplement til de eksisterende data kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt - hvis de eksisterende data er mangelfulde - at lave en målrettet eftersøgning af rødlistede og sjældne arter. Det giver mening at prioritere en kortlægning af sjældne og truede arter, som er ved at miste deres levesteder, højere end de almindelige arter, da det er disse arter, der er mest relevante for at bevare biodiversiteten. Metoderne kan være kvalitative, og formålet er ikke en total inventering af alle arter i de eftersøgte artsgrupper, men metoden bør udføres af en artsekspert. Relevante terrestriske artsgrupper at eftersøge er karplanter og mosser, bier, dagsommerfugle, edderkopper, svirrefluer, bredtæger og biller. I vandløbet er det vårfluer, døgnfluer, slørvinger, vandtæger, klobiller, glansmyg og kvægmyg.
De sjældne og truede arters naturhistorie (habitat, levestedskrav, status osv.) vil bidrage til et billede af de eksisterende naturværdier i området samt potentialet for at forbedre områdets værdi som levested for de sjældne og truede arter. Se et eksempel i Kongenshus-rapport, hvordan kortlægning af sjældne og truende arter bidrager til valg af virkemidler.
