Figuren viser en ådal i tværsnit. Før musen hen over de forskellige elementer og få mere at vide.
Vandløbet ligger i bunden af ådalen med moser og enge, der udvikles på fersk, fugtig eller våd bund og strækker sig fra vandløbet op til ådalsskrænten. I et naturligt økosystem er der en tæt dynamisk kontakt mellem vandløbet og de vandløbsnære, fugtige-våde terrestriske naturtyper (Pedersen m.fl. 2006). Vegetationen i enge og moser afhænger af jordens og vandets pH og næringsstoftilgængelighed, det hydrologiske regime samt forekomsten af naturlige forstyrrelser i form af græsning, erosion og vandstandssvingninger. Moser og enge er vigtige levesteder for en lang række rødlistede planter og dyr, og de er særligt vigtige for hvirvelløse dyr, karplanter og mosser (Ejrnæs m.fl. 2021, Danmarks biodiversitet 2020).
Vandet i de grundvandsfødte naturtyper stammer typisk fra større sammenhængende grundvandssystemer, langt fra ådalen, og vandet er typisk gammelt. Vandets forløb fra grundvandsmagasinet til vandløbet er styret af lokale hydrogeologiske forhold (jordlagene og deres permeabilitet, sprækker, topografi). Grundvandet strømmer den letteste vej gennem de mest vandførende lag eller via terræn. I lerede oplande vil en væsentlig del af vandet slet ikke strømme via grundvandszonen, men derimod løbe i dræn og grøfter. Grundvandet strømning igennem ådalen påvirkes af hvordan ådalen og vandløbet bugter sig og ådalens fald og relief.
Vandløb er naturlige økosystemer, modificerede i mere eller mindre grad med en ensrettet fysisk transport af vand, som er strømmet til som regnvand eller fra grundvandsmagasinerne. Vandløbene vil naturligt arbejde sig gennem landskabet i slyngninger, kaldet mæanderbuer, idet strømmen i naturlige vandløb gradvist eroderer brinker i ydersiden af svingene og deponerer sediment på indersiden. Mæanderbuerne vil langsomt blive større, og efter årtier eller århundreder vil disse blive afsnøret fra selve vandløbet og skabe småsøer, damme eller moser. Der er ca. 30.000 km vandløb i Danmark, som er skabt ved naturlige processer, herunder kilder, bække og temporære vandløb, men dertil kommer et lige så stort antal kunstigt anlagte kanaler og grøfter. Vandløbene, og de ådale de gennemstrømmer, blev skabt under og efter den seneste istid (Pedersen m.fl. 2006). Uden menneskets indgriben ville den naturlige vegetation langs vandløbene være skov eller kratskov, afbrudt af lysåbne strækninger, skabt af bæveres fældning af træer, store planteæderes græsning, naturlige brande, vandløbets egen erosion og stormfald (Svenning 2002).
Grundvandsafhængige naturtyper spiller en særlig rolle i Vandrammedirektivet. Det er helt ligetil at konstatere, når det gælder mineralrige kildevæld og rigkær samt mineralrige udgaver af hængesæk, tidvis våd eng og våde klitlavninger. De vil alle være direkte afhængige af at der strømmer grundvand frem hvor næringstilgængeligheden er begrænset fordi fosfor typisk er hårdt bundet til mineraler som calcium og jernforbindelser. Imidlertid kan en høj grundvandsstand også være en forudsætning for overlejring og dannelse af højmoser, sure fattigkær, tørvelavninger og klokkelyngheder, selvom der med tiden er opstået en adskillelse mellem grundvandet og det ionfattige regnvand og overfladevand, som føder disse sure naturtyper. Det er derfor vanskeligt på forhånd at udelukke nogle af de våde moser og enge fra at være helt eller delvist grundvandsafhængige.
