Artsrige plantesamfund er levesteder for mange arter af fx bestøvende insekter eller store og små planteædende dyr, planteparasitter og svampe, som ofte bruger specifikke værtsplanter (Brunbjerg m.fl. 2015). Derfor er målsætningen for genopretningen oftest at skabe en artsrig vegetation.
Det er altafgørende for naturlig vegetation, at naturlig hydrologi og næringsstatus er genoprettede (se også Genopretning af naturlig hydrologi og Genopretning af naturlig næringsstatus). Ellers vil de næringselskende og konkurrencestærke arter hurtigt etablere et tæt vegetationsdække uden åbninger til kolonisering af de mere nøjsomme arter. I langt de fleste projekter lader man arterne indfinde sig ved naturlig succession. Artsrige arealer skabes bedst i nærheden af eksisterende artsrig natur, hvorfra arterne kan indvandre til det genoprettede område. Hvis der ikke er nærliggende spredningskilder, kan det være nødvendigt at assistere spredningen af arter. Arternes spredning kan assisteres ved udsåning af frø, flytning via artsrigt enghø (Hölzel & Otte 2003, Klimkowska m.fl. 2010) eller mosfragmenter (Mälson & Rydin 2007), tørv, vand eller sediment fra gode naturområder til genopretningsområderne eller ved målrettet flytning af udvalgte arter. Transplantation af typiske arter har vist gode resultater, særligt i kombination med tørveskrælning og græsning. Læs mere om assisteret spredning ved flytning af hø og tørv her. Vær opmærksom på, at flytning af tørv og hø fra § 3-beskyttede donorarealer kræver en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
Da mange planter spredes med dyr, kan man med fordel græsse genoprettede arealer sammen med eksisterende naturarealer, så dyrene kan medvirke til planternes spredning.
Det er helt afgørende at undlade udsåning af græs og kløver, når et område genoprettes. Udsået græs optager pladsen for de arter, der ellers kunne kolonisere arealet, og kløver er kvælstoffikserende og kan øge næringstilgængeligheden i områderne (Ejrnæs m.fl. 2006).
Vedplanter er vigtige for biodiversiteten – også i de lysåbne naturtyper, hvor de bidrager til variation i levesteder. En mindre dækningsgrad af vedplanter fx. 10-30 % vil bidrage positivt til den samlede diversitet. Særligt store, gamle træer med døde partier leverer kulstof og levesteder til mange andre arter af svampe, insekter og andre smådyr, men også diversiteten i fugtige krat har vist sig at være meget høj (Brunbjerg m.fl. 2020). På næringsbelastede arealer, hvor det ikke har været muligt at genskabe de naturlige næringsfattige forhold, kan naturlig tilgroning med vedplanter være en gevinst for biodiversiteten (Brunbjerg m.fl. 2022). Successionsprocessen bidrager til et varieret udbud af organiske kulstofkilder, som kan understøtte mange andre arter.
