På grundlag af de registrerede strukturindikatorer er udpeget en række forvaltningsindikatorer, der viser behovet for nogle overordnede forvaltningsindsatser. Til analyse af forvaltningsbehovet er følgende fem forvaltningsindikatorer benyttet:
Forvaltningsbehovet udtrykkes i fem behovsklasser, der afspejler hvor stor betydning forvaltningsindikatorens tilstand har på strukturindekset. Behovsklasse 1 reducerer kun strukturindekset med mindre end 5%, hvorimod behovsklasse 5 reducerer strukturindekset med mere end 20%. Klasserne og deres farvekoder er vist her:
Behovsklasse 1 reducerer 0 - 5%
Behovsklasse 2 reducerer 5 - 10%
Behovsklasse 3 reducerer 10 - 15%
Behovsklasse 4 reducerer 15 - 20%
Behovsklasse 5 reducerer mere end 20%
Forvaltningsindikatorerne er vægtet efter deres betydning for naturtypen. En indikator kan således have en meget ringe tilstand, men hvis indikatoren ikke vægtes højt i den samlede vurdering, vil dets indflydelse på strukturindekset heller ikke være særlig stor.
Afgræsning/høslæt: Tilgroning med høje urter er en trussel for alle lysåbne naturtyper, og udtryk for at den naturlige dynamik eller græsningstryk ikke er tilstrækkelig til at sikre den naturlige lavtvoksende vegetation, der kendetegner disse naturtyper. Afgræsning eller høslæt er ofte nødvendigt for at holde naturtyperne lysåbne, og truslen for tilgroning er i dag en af de største trusler mod at sikre en gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyperne.
Vedplanterydning: Vedplanterydning kan være nødvendig både på allerede afgræssede arealer, hvor græsningstrykket er for lavt og på ikke-græssede arealer. Krat er en naturlig del af mange lysåbne naturtyper, og levested for mange værdifulde arter. En fortsat tilgroning kan danne tætte krat og sammenhængende krat, og til sidst vil naturtypen overgå til en skovnaturtype, og miste sit lysåbne præg.
Hydrologi og kystsikring: De våde og fugtige naturtyper er afhængige af en naturlig hydrologi, der sikrer et tilstrækkeligt højt, stabilt eller evt skiftende vandspejl. Sløjfning af dræn og tilkastning af grøfter, mindskelse af vandindvinding og ophør af grødeskæring er alle tiltag, der har til hensigt at genoprette en naturlig hydrologi.
De kystnære arealer er stærkt påvirket af den dynamik havet og vinden udøver. Oversvømmelser med saltvand og kraftig vindeksponering betyder en stadig overlejring med kystens sandpartikler, og ikke mindst vindbrud, der kan rive hele kystpartier i havet. Kun særligt tilpassede arter kan etablere sig her. Kystsikring fjerner eller dæmper dette særpræg, og kystens arter forsvinder.
Dværgbuske: Næringsfattige og sure naturtyper er ofte kendetegnet ved et højt indhold af lyngagtige dværgbuske, det gælder i særdeleshed klitheden og indlandshederne. Dværgbuske er derfor en indikator for at næringsfattige og sure forhold stadig er gældende på arealet.
Invasive arter: Invasive arter er indførte, ikke-hjemmehørende arter, der er så succesfulde i deres etablering, at de fortrænger og forandrer den naturlige flora og fauna. Velkendte eksempler er rynket rose og kæmpe-bjørneklo.
Tilbage til Prioriteringsværktøj i Natura 2000-planlægningen
Begyndende tilgroning af overdrev
