Kommunerne har fået en ny metode at registrere naturdata på. Metoden giver faste retningslinjer for dataregistreringen, så sagsbehandling og naturplanlægning kan udføres på et mere ensartet grundlag. Metoden er meget fleksibel og kan tilpasses de behov kommunen har i forhold til de enkelte arealer. Læs mere om kommunernes naturkvalitetsplanlægning på Miljøstyrelsens hjemmeside. Hele systemet omfatter
Dette er en kort introduktion til metoden. Korte vejledninger med nyttige tips for lysåbne naturtyper, vandhuller og skove finder du her:
Til højre på siden her finder du en mere udførlig teknisk anvisning og feltskemaer.
I korte træk skal du
For at bruge metoden i felten er det nødvendigt med et feltskema og det seneste flyfoto af området. Alle naturarealer under Naturbeskyttelseslovens § 3 kan besigtiges efter metoden. Der er særlige feltskemaer til hver §3-type. Hvor mange oplysninger du indsamler er helt valgfrit, men i hovedtræk bør du vælge en basisregistrering, og evt. benytte den udvidede registrering på arealer hvor du ønsker en bedre biologisk dokumentation.
Basisregistreringen omfatter en afgrænsning af arealet, bestemmelse af hovednaturtypen og evt. undertyper, og registrering af strukturindikatorerne på feltskemaets forside. På bagsiden af feltskemaet har du mulighed for at supplere med vigtige arter fra arealet. Basisregistreringen tager typisk 15-35 min. pr. areal, afhængig af arealets størrelse, fremkommelighed og ensartethed.
Den udvidede registrering omfatter desuden en systematisk registrering af plantearter i et dokumentationsfelt (en cirkel med 5 m radius), hvor du registrerer alle karplantearter, både blomstrende og vegetative. Den udvidede registrering tager yderligere 15-45 min. pr areal, afhængig af artsrigdommen. En udvidet registrering giver mulighed for at beregne et artsindeks, der beskriver den aktuelt bedste biologiske tilstand på arealet.
