DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet et system, der på grundlag af de indsamlede oplysninger i kortlægningen af habitatnaturtyper kan vurdere hvor akut forvaltningsbehovet er, og hvilke forvaltningsindsatser der er behov for. Endelig kan systemet danne grundlag for en prioritering af hvilke arealer eller naturtyper, der har det største forvaltningsbehov.
I henhold til Miljømålsloven skal der foruden en tilstandsvurdering udarbejdes generelle planer for indsatsbehovet i Natura 2000-områderne, der bl.a. omfatter Habitatområderne. Og på grundlag af disse Naturplaner skal kommunerne efterfølgende udarbejde handleplaner for gennemførsel af forvaltningsindsats mm. for de konkrete arealer i Natura 2000-områderne. Der er link til de gældende planer her. Der er således et stort behov for systemer, der kan understøtte denne proces.
Hvis man vil vide, på hvilke arealer forvaltningsbehovet er mest akut, og hvor man samtidig får mest natur for pengene, inddeler prioriteringssystemet arealerne i fire forvaltningsklasser, der hver især fortæller noget om det artsindhold, der allerede er til stede på arealet, og hvordan livsbetingelserne for disse arter er.
Hvis man vil vide hvilke forvaltningsindsatser, der er behov for på de enkelte arealer, og samtidig have et overblik over hvordan disse behov fordeler sig i landskabet, med henblik på at prioritere en samlet forvaltningsindsats for et større område, så er det betydningen af forvaltningsindikatorerne man skal orientere sig i.
