Aarhus Universitets segl

LTER Lund Fjord

Klithede ved Lund Fjord

På denne klithede ved Lund Fjord udføres der et forsøg med effekter af kvælstofdeposition, græsning ved naturligt vildt, samt pleje (høstning). Klitheden ligger i et område med lav kvælstofdeposition, og det er derfor muligt at undersøge effekten af forøget kvælstoftilførsel.

Formålet med forsøget er at forstå effekten af forskellige påvirkninger på et klithede økosystem, således at effekten af disse påvirkninger vil kunne modelleres og forudsiges. Denne opnåede viden vil indgå i adaptiv forvaltning af klitheder i Danmark. 

I forsøget måles:

  • Plantedækning ved pin-point metoden og analyse af drone billeder.
  • Kvælstof i jordvand opsamlet med sugeceller
  • Jordbundskemi og hydrologi
  • Jordbundsfauna