Center for Vadehavsforskning er involveret i en lang række forsknings- og rådgivningsprojekter, der gennemføres både med nationale og internationale samarbejdspartnere.
Vadehavet rummer mange habitater, som optager og lagrer kulstof (blue carbon). Det er velkendt, at havgræsenge og saltmarsker gemmer organisk kulstof i havbunden, men der er begrænset dokumentation for dette potentiale i Vadehavet. Desuden er det endnu uklart, i hvilket omfang det er muligt at øge Vadehavets blue carbon potentiale via beskyttelse og restaurering af habitaterne. Der er også et ukendt potentiale i kulstoflagring på vadefladerne uden vegetation, og der mangler viden om faunaens rolle. Udover kulstoflagring stimuler ”blue carbon” habitater, biodiversiteten, tilbageholder næringsstoffer og udgør et naturligt kystværn. Bæredygtig forvaltning af habitaterne er derfor marine virkemidler med effekt på både klima, biodiversitet og vandkvalitet. Vi opbygger viden, der kan bidrage til en bedre forvaltning af Vadehavets blue carbon habitater med henblik på at optimere kulstofbegravelse, biodiversitet m.m.
Fra Aarhus Universitet samarbejder vi også om blue carbon med kollegaer på andre universiteter, deriblandt Syddansk Universitet.
Vadehavet har med sæler som et vigtigt trækplaster oplevet et stigende antal turister. Vadehavet udgør en essentiel del af både spættet sæls og gråsæls levested, og det er således afgørende for bevarelsen af sælerne i Vadehavet, at enhver færden foregår på en bæredygtig måde. Der er meget begrænset viden om forstyrrelsers reelle påvirkning af sælerne, og både forvaltere og turistoperatører ønsker, at der udvikles forskningsbaserede retningslinjer for sælturisme i Vadehavet.
Kontrollerede forsøg, droneoptagelser og satellitmærkning af sæler vil blive brugt til at undersøge turismens effekt på sælernes adfærd.
Stigende havniveau udgør en trussel for mange kysthabitater, og dermed for levesteder for kystfugle afhængige af disse. De danske kyster i almindelighed, og Vadehavskysterne i særdeleshed, er særligt udsatte, idet størstedelen er udstyret med diger til at beskytte menneskelige interesser på land. Disse diger forhindrer kysthabitaterne i at vandre indlands efterhånden som vandet stiger, hvorfor lavvandede områder, mudderflader og strandenge er i risiko for at drukne – et fænomen kendt som coastal squeeze.
Vadehavets økosystem er under forandring som følge af både invasive arter og klimaændringer. Stillehavsøsters er en markant repræsentant for denne udvikling. Som revdannende art er den en økosystemingeniør med betydelig indflydelse på det øvrige liv, og den har fremmet etablering af flere nye arter. Blandt andet de to ny krabbearter i Vadehavet - stribet klippekrabbe og penselklippekrabbe - ser ud til at være begunstiget af østersrev. Både stillehavsøsters og klippekrabber udgør en mulig trussel mod blåmusling, og dermed mod den habitattype blåmuslingebanker repræsenterer. Nærværende forskningsområde har fokus på at afdække de nye arters betydning for biodiversitet og for vadehavets fødenet – herunder konsekvenser for fødegrundlaget for fugle og fisk.
Vadehavet er et dynamisk tidevandssområde med store forskelle mellem ebbe og flod, som betyder at de forskellige fuglearter må tilpasse sig skiftende forhold. I undersøgelserne analyseres de almindelige vadefuglearters fordeling og fødesøgningsaktivitet på tidevandsfladerne i relation til tidevandsrytmen, sediment samt byttedyrenes fordeling. Desuden vurderes arternes tilpasning til ændrede sedimentforhold som følge af klimaændringer.
Karsten Laursen, Seniorforsker emeritus
I forbindelse med projektet ”Oparbejdning af fytoplankton” 2020-2022, der er finansieret af Miljøstyrelsen, analyserer vi prøver fra stationen ved Sønderho-Ø (RIB1510007) for artssammensætning og abundans/biomasse af fytoplankton, inkl. NIS (ikke-hjemmehørende arter) og HAB (harmful algal bloom-arter). Data anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige statusrapport om marine områder, der udgives af DCE/Århus Universitet.
Vi ad hoc-rådgiver Miljøministeriet (fytoplankton generelt) og Fødevareministeriet (giftige alger) omkring udbredelse og forekomst af fytoplankton. Dette dækker bl.a. Vadehavet. Eksempelvis har vi rådgivet Fødevarestyrelsen i forhold til forekomsten af giftige alger i Nordsøen, herunder den del af Nordsøen, der dækker vadehavet. Dertil deltager vi i togtekspeditioner og andet feltarbejde, når det er muligt. Bl.a. deltager vi i sensommeren med Alfred Wegner-instituttet i Bremerhaven hvor vi bl.a. kortlægger udbredelsen og forekomsten af fytoplankton i samspillet mellem Vadehavet og Nordsøen. Et særligt fokus i denne undersøgelse er molekylære og mikroskopiske taksonomiske undersøgelser af alger med gifteffekter.
Overvågning har vist, at antallet af trækkende vandfugle er gået markant tilbage i den tyske del af Vadehavet i modsætning til i de danske og hollandske dele. Undersøgelserne omfatter en analyse af sedimentforholdene i de tre områder, med inddragelse af klimaforhold og andre forhold af regional art, der kan tænkes at påvirke makrofordelingen af rastende vandfugle.
Vadehavet er et vigtigt område for trækkende vandfugle. Når det er højvande sparer fuglene energi ved at raste nær de vadeflader, hvor de søger føde ved lavvande. Menneskelig færdsel kan imidlertid få de mange tusinder af rastende vandfugle på vingerne. I nogle tilfælde må fuglene flyve adskillige kilometer førend de finder et nyt rastested. Vi belyser behovet for at se nærmere på de konflikter, der kan være mellem, hvor friluftsaktiviteter udøves i Vadehavet, og hvor vandfuglene gerne vil kunne raste uforstyrret under højvande.
Hastigheden, hvormed ikke-hjemmehørende arter introduceres til danske farvande, er steget kraftigt i løbet af de seneste årtier. Skibsfarten anses for at være en væsentlig spredningsvektor via udledning af ballastvand og skrogbegroning. Dette projekt, omhandlende nis-arter (non-indigenous species) i Vadehavet, har til hovedformål at bidrage med at identificere mulige nye indsatser mod disse arter. Vi bruger både konventionelle overvågningsmetoder, eDNA-metoder samt modellering af spredningsveje.
Fra Det trilaterale Vadehavssamarbejde ved vi, at mange af Vadehavets karakteristiske ynglefugle går tilbage. Det gælder bl.a. klyde, strandskade og stor præstekrave. Vi bruger både artsspecifikke undersøgelser og 50 års registreringer fra Tøndermarsken og øen Langli samt 25 års registreringer fra øvrige områder i Vadehavet til at identificere de faktorer, der har været og er bestemmende for bestandenes trivsel. På den baggrund fremlægger vi anbefalinger til tiltag, der vil kunne bidrage til at sikre bestandene imod yderligere tilbagegang.
Satellitmærkning af marsvin i Vadehavet har vist, at dyrene her næsten udelukkende opholder sig i Vadehavsområdet året rundt. I modsætning hertil bevæger marsvinene i den centrale Nordsø sig over store afstande. Genetiske analyser af marsvin mærket i Vadehavet og i Nordsøen samt i de indre danske farvande er igangsat og vil kunne afsløre, om der er tale om en separat bestand af marsvin i Vadehavet. Dette kan have stor betydning for, hvordan man fremover skal beskytte det relativt lille antal marsvin i Vadehavet.
Vadehavsområdet udgør en geografisk ramme om et historisk og sociopolitisk Nexus, både i forhold til samspillet mellem kultur og natur, i spændingerne mellem forskellige naturinteresser, og i konflikterne mellem de centraladministrative naturforvaltende myndigheder og lokalbefolkningen.
Qua de helt særlige naturforhold, som gør sig gældende i Vadehavet, og qua de spændinger, som har udspillet sig i og omkring Vadehavet, har området mere end noget andet naturområde i Danmark sat markante aftryk, ikke blot i den danske naturforvaltning, men også i den politiske udvikling i Danmark. Vadehavet udgør derfor en central case, både i forhold til udviklingen af en mere adaptiv og inkluderende naturforvaltning, herunder i studiet af forandringsprocesser, menneskers naturrelation, og i udviklingen af et mere konstruktivt samspil mellem borgere og myndigheder, såvel som i studiet af forskellige naturkonflikter og konfliktuerende interesser.
Vi arbejder med biodiversitet og naturbevarelse i de terrestriske kyst-økosystemer kystklitter, strandenge og marsk. Med fokus på naturlige, dynamiske processer i kystzonen som sandflugt, erosion, oversvømmelse og naturlig græsning, er omdrejningspunktet for vores forskning at kvantificere effekterne på biodiversiteten. Desuden har vi tidligere undersøgt konsekvenserne af det stigende havniveau for de danske strandenge (coastal squeezing). I Vadehavet er den naturlige dynamik særligt interessant – det er ét af de få steder i Danmark hvor klitterne opbygges fordi sand transporteres ned langs vestkysten. Samtidig udgør tidevandet endnu en form for naturlig forstyrrelse, som påvirker kysterne i Vadehavet – særligt strandenge, som dannes og eroderes hurtigere i Vadehavet end andre steder i landet. Klimaændringer og biodiversitetskrisen gør vores forskning i bevarelse og genopretning af de naturlige processer højaktuel.
Marsvin overvåges én gang årligt med fly i den danske del af Vadehavet og i det store N2000 område ud for ”Sydlig Nordsø”. Optællingen begyndte i 2011 og antallet af marsvin udregnes for hele området samlet (Vadehavet og Sydlig Nordsø). Data viser, at antallet af marsvin i området varierer mellem årene fra ca. 1000 til 6.500 individer. Dette skyldes formentligt ændringer i byttedyrsfordeling fra år til år. I 2020 var der 5.930 marsvin (95% konfidensinterval: 3.895 – 8.310 marsvin). Der er observeret unger i området ud for Vadehavet hvert år. Det indre Vadehav (vandet øst for Rømø, Mandø og Fanø) er ikke særligt velegnet til optælling fra fly, da det meste af Vadehavet er for lavvandet, til at marsvin kan svømme rundt, bortset fra de dybere sejlrender, som ikke dækkes særlig godt af lige transektlinjer. Mærkning af vilde marsvin i Vadehavet med satellitsender viser, at marsvin i Vadehavet er meget stationære.
Udviklingen i bestandene af spættet sæl og gråsæl i Vadehavet er blevet overvåget ved hjælp af fotos taget fra fly siden 1970erne. I fældeperioden ligger en stor og stabil andel af bestanden på land, og her bliver optællinger brugt til at følge udviklingen i bestandenes størrelse. Alle ungerne bliver født på land, hvor de i 3-4 uger bliver diet af deres mødre. På dette tidspunkt af året bliver ungerne talt for at estimere årets ungeproduktion. Overvågningen foregår i samarbejde med forskere i Tyskland og Holland, så hele Vadehavsområdet bliver dækket på koordineret vis.
Det Trilaterale Vadehavssekretariat udgiver årlige rapporter om udviklingen i de to sælarters bestande.
En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser, m.m. i et afgrænset område, såsom Vadehavet. Rapporterne omhandler emner, der vurderes at have betydning for potentiel mikrobiologisk forurening. Dette gælder eksempelvis oceanografiske og klimatiske forhold, forekomsten af vilde dyr, fiskeri og anvendelse af oplandet samt industrier, der har udledning til området. For nærværende er der udgivet to rapporter i serien omhandlende Vadehavet. De opdateres med en frekvens på seks år.
Vandbevægelsen i den Danske del af Vadehavet er simuleret med den 3D hydrodynamiske model FlexSem. Der er benyttet et ustruktureret beregningsnet, med højest horisontal opløsning på ca. 250 m i tidevandskanalerne og en lavere opløsning på ca. 2,8 km på den åbne rand mod Nordsøen. Modellen benytter wet/dry således, at områder kan udtørre ved lav vandstand. Modelårene er 2019, 2020 og 2021. Output er vandhastigheder, vandstand, temperatur, salinitet m.m. i høj opløsning i tid og rum. Modellen kan fx bruges til at beregne spredningsveje af invasive arter via havne, skibsruter, vindmølleparker og naboområder.
https://marweb.bios.au.dk/Flexsem/models/models.aspx?menu=dkvh
Vadernes dyre- og planteliv har afgørende betydning for de mange konsumenter som fugle, fisk, krabber og rejer, der har vadehavet som spisekammer. Blandt vadens arter er nogle særlige vigtige i kraft af deres rolle som habitatdannere (fx. ålegræs, sandorm, slikkrebs. hjertemusling). Temaet i dette forskningsområde er at afdække udbredelsesmønstre og bestandsdynamik af sandbundens nøglearter i relation til abiotiske og biotiske forhold for at forstå deres interaktioner med andre arter og herunder deres betydning for konsumenter og for økosystemet som helhed.
På østsiden af Fanø har vi fået tilladelse til et dyreforsøg, hvor en flok Angus-køer bliver hegnet ved hjælp af halsbånd med lyd, som advarer om hvor grænsen, det vil sige det usynlige hegn, er. Når koen nærmer sig grænsen, udsendes en lyd. Denne forstærkes, indtil grænsen nås. Hvis koen går over grænsen, får den en elektrisk impuls. Halsbåndet har indbygget GPS-sender og drives af solceller .Dyrene har været gode til at vænne sig til systemet, som har stort potentiale i både naturnationalparker og i Nationalpark Vadehavet, hvor det ikke altid er let at hegne. Forsøget kontrolleres af fagpersoner, da det kører som et dyreforsøg.
Det virtuelle hegnsforsøg er blevet til gennem et samarbejde mellem landmand Michael Baun, initiativtager Dan Pode Poulsen, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet, der også udgør styregruppen sammen med en repræsentant for HedeDanmark. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet.
Rømø og Fanø udgør det vigtigste yngleområde i Danmark for hvidbrystet præstekrave og dværgterne. Siden ræve kom til øerne, har især ternerne forsøgt at undgå rævene ved at flytte langt ud på strandene. Men her kan æg og unger nemt forsvinde under ekstreme sommerhøjvander. Vi undersøger i hvilket omfang ynglefuglene mister æg og unger som følge af ræve, højvander og menneskelige forstyrrelser. Desuden samarbejder vi med Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen om at finde veje til at sikre fuglenes æg og unger mod ræve, oversvømmelser og strandturisme.
