Aarhus Universitets segl

Rødlistemetoderne

Vurderingerne i Den danske Rødliste foretages af en lang række eksperter. Eksperterne starter med at indhente alle tilgængelige data; det kan være data fra atlasprojekter, online databaser, herbarier, samlinger, fortegnelser, artikler, turberetninger, opslagsværker, egne observationer mm. Fuldstændig viden om arterne haves kun meget sjældent, idet der ikke findes overvågningsprogrammer for danske arter, der dækker hele landet.

Inden vurdering tager eksperterne stilling til, om arten er relevant at vurdere (se kategorien ikke relevant, NA). Hvis den er det, omsætter eksperterne data for den pågældende art til de estimater, der er relevante for rødlistevurdering jf. IUCN’s kriterier (se diagram). De udfører dette arbejde iht. de guidelines og kriterier som IUCN har udviklet (IUCN 2012a, IUCN 2012b, IUCN 2016). Eksperterne følger Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013–2019 (Moeslund et al. 2015), som på dansk beskriver alle de elementer af processen, der er relevante for rødlistevurdering i Danmark. Ved tvivl konsulteres DCE. ligesom DCE konsulterer IUCN i Cambridge i de enkeltstående tilfælde, hvor tvivlen er af principiel karakter. Som en del af rødlistevurderingsprocessen indtaster eksperterne også supplerende informationer om mange af arterne, fx deres levesteder og trusler. Eksperterne indtaster data og dokumentation i et websystem, som implementerer IUCNs kriterier og automatisk henfører arterne til de rigtige rødlistekategorier ved at holde indtastet data op imod disse kriterier. DCE står for koordineringen af eksperternes arbejde og for afrapporteringen.

I Rødliste 2019, har der været fokus på at øge sammenligneligheden og objektiviteten i vurderingerne. Herved sikres, at man bedre kan sammenligne sandsynligheden for at uddø for alle arter i samme rødlistekategori på tværs af artsgrupper og uanset hvem, der har foretaget vurderingerne. DCE har derfor udviklet ovennævnte websystem (expert.redlist.au.dk), hvor rødlistebedømmerne indtaster data om de enkelte arters udbredelse, bestandsstørrelse, trends, levesteder og trusler. Systemet foretager herefter en automatisk tildeling af en rødlistekategori baseret på data. For yderligere at sikre, at den tildelte rødlistekategori er rigtig, bliver enhver vurdering sendt til faglig kommentering, efter den er foretaget af eksperten. Gennem denne proces sikres at interesserede fagfæller får mulighed for at gøre opmærksom på forhold, som ikke var eksperten bekendt på vurderingstidspunktet, men som eventuelt kan påvirke den endelige kategorisering. Slutteligt kvalitetssikres vurderingen af Aarhus Universitet og en anden ekspert ved at inddrage eventuelle kommentarer fra de faglige kommenteringer, og ved at tjekke, at de indtastede data lever op til IUCN’s kriterier. Således er slutproduktet en troværdig vurdering baseret på den viden, der findes på vurderingstidspunktet.

For en fuld engelsksproget gennemgang af IUCN’s internationale system henvises til IUCN’s guidelines (IUCN 2012b).

Referencer

  • Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C. 2014. Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112
  • IUCN 2012a. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
  •  IUCN 2012b. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN Red List categories and criteria. Version 12. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 101 sider

   

Klik for download af manualen