Et forskningsprojekt blev i 2013 igangsat med henblik på at undersøge om øresten fra ulke kan anvendes som et forureningsarkiv med tungmetaller i arktiske områder. Øresten er små kalkholdige strukturer i fisks indre øre, der fungerer som en vigtig del af sanseapparatet og består af mere end 96 % kalk. Små mængder af tungmetaller som f.eks. bly, zink, cadmium og kobber kan imidlertid indbygges i kalkstrukturen. Ørestenene vokser i takt med fiskens vækst, ligesom årringe på et træ, og dermed kan der lagres information om tungmetalbelastningen i miljøet, hvor fisken har levet.

Nye analyseteknikker har muliggjort, at selv meget små koncentrationer af tungmetaller kan måles i sådanne faste kalkholdige materialer med en fin rumlig opløsning. Den mest anvendte analysemetode til dette formål kaldes Laser Ablation Induktivt Koblet Massespektrometri. Ved denne metode skannes der med tynd laserstråle et præcist snit gennem årringene i ørestenen. Laserstrålen bringer kontinuerlig en mængde materiale i gasfase, der umiddelbart derefter analyseres for grundstofsammensætning vha. et massespektrometer. Måling af tungmetalkoncentrationerne i årlagene i ørestenen sammenholdt med datering af årlagene medfører, at det er muligt at bestemme både fiskens alder og sandsynligvis også på hvilket tidspunkt den evt. har været udsat for tungmetalforurening.

Projektets fokus er på øresten fra ulke, da ulken regnes for den mest stationære fisk i de grønlandske fjorde og dermed er mest egnet til monitering af forurening fra punktkilder såsom miner. Ulke blev indsamlet ved den tidligere bly-zinkmine ved Maarmorilik og i Nuuk Fjorden. Hvis resultaterne fra projektet viser sig at være brugbare, er det målet, at øresten skal indgå som en vigtig komponent i miljømoniteringsprogrammer knyttet til miner i Grønland.