Aarhus Universitets segl

Anvendelse af øresten fra fisk som forureningsarkiv

To forskningsprojekter blev i 2013 og 2017 igangsat med henblik på at undersøge om øresten fra ulke kan anvendes som et forureningsarkiv med tungmetaller i arktiske områder. Øresten er små kalkholdige strukturer i fisks indre øre, der fungerer som en vigtig del af sanseapparatet og består af mere end 96 % kalk. Små mængder af tungmetaller som f.eks. bly, zink, cadmium og kobber kan imidlertid indbygges i kalkstrukturen. Ørestenene vokser i takt med fiskens vækst, ligesom årringe på et træ, og dermed kan der lagres information om tungmetalbelastningen i miljøet, hvor fisken har levet.

Nye analyseteknikker har muliggjort, at selv meget små koncentrationer af tungmetaller kan måles i sådanne faste kalkholdige materialer med en fin rumlig opløsning. Den mest anvendte analysemetode til dette formål kaldes Laser Ablation Induktivt Koblet Massespektrometri. Ved denne metode skannes der med tynd laserstråle et præcist snit gennem årringene i ørestenen. Laserstrålen bringer kontinuerlig en mængde materiale i gasfase, der umiddelbart derefter analyseres for grundstofsammensætning vha. et massespektrometer. Måling af tungmetalkoncentrationerne i årlagene i ørestenen sammenholdt med datering af årlagene medfører, at det er muligt at bestemme både fiskens alder og sandsynligvis også på hvilket tidspunkt den evt. har været udsat for tungmetalforurening.

Projekteternes fokus var på øresten fra ulke, da ulken regnes for den mest stationære fisk i de grønlandske fjorde og dermed er mest egnet til monitering af forurening fra punktkilder såsom miner. Ulke blev indsamlet ved den tidligere bly-zinkmine ved Maarmorilik og i Nuuk Fjorden i 2012, 2013 og 2017. Resultaterne viser, at især bly indlejres i ørestenenes årlag og dermed kan metoden være brugbar til at undersøge år til år variationen i fiskenes bly-optag samt hvornår en eventuelt opstået blyforurening er opstået tilbage i tid i løbet af fiskens levetid. Øresten udgør dermed et værdifuldt supplement til andre prøvetyper fra fisk som lever, muskel og blod, der hver især kan bidrage til viden om fiskenes eksponering og optag af miljøforurenende stoffer og dermed forureningen i området. I forbindelse med projekteter er udgivet to videnskabelige artikler (hhv. DOI 10.1007/s11270-015-2605-1 og https://doi.org/10.1016/j.envres.2020.109194).