Aarhus Universitets segl

Byer

Byerne er om muligt endnu mere heterogene som levesteder end agerlandet. Byerne rummer sjældent store arealer med skove og lysåbne naturtyper, men byernes parker og haver rummer en ekstraordinær diversitet af plantearter, heraf mange eksotiske arter fra andre himmelstrøg, og ofte mange buske og træer. Desuden er der masser af steder med uforstyrret jordbund i skel og hegn mellem matrikler, men også i byernes gamle parker.

Vigtige levesteder i byerne tæller eksempelvis gamle veterantræer med hulheder til flagermus, hulrugende fugle, vedboende svampe og epifytiske laver og mosser. Ikke mindst byernes åbne park-agtige miljøer med gamle solitære træer er vigtige levesteder for eksempelvis mykorrhizadannende svampearter. Men også byernes forstyrrede ruderater på gamle havne- og jernbaneterræner er værdifulde i kraft af næringsfattig mineraljord og varm uforstyrret jordbund som giver plads til en flora af nøjsomhedsplanter og en række varmekrævende insekter, ikke mindst forskellige arter af bier.

Bestøverne har også gavn af byernes rige og varierede udbud af blomster fra forårets løgvækster til efterårets blomstrende vedbend og sene stauder. Mange af de buske og slyngplanter som tyndes væk i skovbruget finder plads i byen, og i den uforstyrrede muldbund under hække og hegn udvikles et særligt samfund af svampe med fx sjældne arter af stjernebolde og parasolhatte.

Et særligt levested i byerne er bygningerne, som kan være levesteder for ynglefugle og flagermus, ligesom stenmure og tage kan være levesteder for laver, mosser og bregner, som ellers er sjældne i et Danmark næsten uden blottet grundfjeld.

Oase i byen / Foto: Rasmus Ejrnæs ©
Sammenhængende og uigennemtrængelige krat af buske og træer med uforstyrret jordbund danner vigtige levesteder for byens dyre og planteliv, særligt hvis bevoksningen får lov at passe sig selv. Disse små oaser giver skjul og yngleplads for mange fuglearter og under krattet kan med tiden udvikles et rigt samfund af svampe. Foto: Rasmus Ejrnæs ©

Trusler mod levesteder i byer

De vigtigste trusler mod byernes levesteder er orden og kultivering, som tager livet af gamle, syge træer, der fældes og skiftes ud med værdiløse unge træer, og som fører til at værdifulde ruderater omdannes til fashionable boligkvarterer med polerede sten, glas og artsfattige græsplæner.

Der er en stigende bevidsthed om bynatur og om byernes værdifulde levesteder og også blandt byplanlæggere og landskabsarkitekter, så man kan håbe at de gamle træer, gamle bygninger og ruderaterne får mere fred i fremtiden.

Trusler i byer / Foto: Rasmus Ejrnæs ©
Sammenlignet med byens øvrige levesteder er mange græsplæner biologiske ørkener, selvom de naturligvis indeholder mere liv end fliser og asfalt. Plænerne kan have værdi for dyr, som spiser friske grønne skud, eksempelvis hare, rådyr og mus. Størst værdi får plænen for mangfoldigheden, hvis den ikke tilføres gødning, og plænen får lov at blive gammel med mos og forskellige urter, som vandrer ind. Foto: Rasmus Ejrnæs ©