En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den er tæt på eller det er sandsynligt at den opfylder kriterierne for kritisk truet, truet eller sårbar. Næsten truet er den eneste kategori, hvor de enkelte lande eller regioner i princippet selv fastsætter kriterierne. IUCN har dog udstukket en række guidelines og i Danmark lægger vi os så tæt på dem som muligt. Fx henføres en art til næsten truet, hvis den opfylder hovedkriteriet og alle underkriterier på nær ét for kritisk truet, truet, eller sårbar. Arter med et forekomstareal (se manualen) på under 45 km2 (1 % af det samlede naturareal i Danmark) henføres også til næsten truet, selvom ingen underkriterier er opfyldt.
Snudebillen Apion carduorum lever i skovgræsland, tørgræsland og ruderater på arter af tidselslægten (Carduus) og bladhovedslægten (Cirsium). Arten findes i den sydligste del af Danmark, men er i nyere tid i fremgang og har bredt sig til nye lokaliteter og længere mod nord. Arten er henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). Foto: Ole Martin ©.
Lækatten (Mustela erminea) vurderes som næsten truet (NT). Artens status er meget usikker, men den formodes at være i tilbagegang. Mange ting går lækatten imod, fx intensivering af arealanvendelsen, fragmentering af levesteder, forgiftning og bifangst ifm. bekæmpelse af gnavere. Foto: Morten Elmeros ©.
Brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus) lever i især lidt større, solåbne vandhuller og småsøer med klart, ret rent vand. Den er udbredt over stort set hele Danmark og var tidligere forholdsvis almindelig. Den danske bestand vurderes imidlertid påvirket af en jævn og betydelig tilbagegang gennem de seneste årtier. Derfor er arten blevet henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). Foto: Niels Sloth, Biopix ©.
Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) henføres til kategorien næsten truet (NT) og vurderes at være i fremgang. Den forekommer i dag på 70-80 mere eller mindre sammenhængende lokaliteter i Nordjylland, hvor den lever på blomsterrige heder, moser, overdrev, og enge med større bestande af djævelsbid, som er værtsplante for larven. Hedepletvinge var før 1950'erne lokalt udbredt i store dele af Jylland og forekom flere steder på Sjælland. Artens historiske tilbagegang skyldtes især opdyrkning og intensivering af landbrugsdriften. I dag trues arten mest af accelereret tilgroning som følge af eutrofiering, forsuring af hederne og for højt græsningstryk. Hedepletvinge er i dagens Danmark i praksis afhængig af naturlige processer i form af græsning og er meget følsom for selv mindre ændringer i forstyrrelsesregimet.
Foto: Flemming Helsing ©
Almindelig slørkantlav (Thelotrema lepadinum) er en skorpelav med talrige frugtlegemer (apotecier), der sidder dybt placeret i kraterlignende indsænkninger. Inden for indsænkningen sidder en hindeagtig kant nærmest som et slør omkring den mørkegrå flade af frugtlegemet (derfor det danske navn). Arten vokser på glat bark af ældre løvtræer, overvejende bøg, i skove på mager jordbund. Den er hyppigst i Jylland. Arten er henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). Foto: Irina Goldberg ©
Træbukken Tømmermand (Acanthocinus aedilis) udvikler sig i nyligt døde stammer, grene og stubbe af fortrinsvis skovfyr men lejlighedsvis også i rødgran. Udviklingstiden er normalt et år. Arten vil have fordel af at egnet ynglemateriale i form af stammer og grene efterlades i skoven men den vil kunne overleve på stubbe og på døde grene på levende træer. Tømmermand har oftest været rapporteret fra lokaliteter i Nordsjælland men rapporteres nu også fra Bornholm og senest er den genfundet i Vejers plantage og fundet i flere plantager i Vestjylland. Arten er derfor henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). Foto: Ole Martin ©.
