Aarhus Universitets segl

Faglige temaer

Selvforvaltende natur i Danmark?

  • Eksempler på vildere naturforvaltning
  • Helårsgræsning
  • Naturlig hydrologi
  • Forvaltning med eller uden hegn?
  • Dyrevelfærd for store græsædere
  • Er der plads til rovdyr?
  • Nationalparker
  • Hvad er minimumskravet til plads?
  • Hvad kan vi lære af selvforvaltende økosystemer i udlandet?

En national jordreform – hvor passer naturen ind?

  • Integration eller adskillelse af produktion og natur
  • Naturzone
  • Erfaringer med erstatningsnatur
  • Hvor meget plads kan vi undvære til naturen i Danmark?
  • Det grønne Danmarkskort
  • Rumlig prioritering af naturbeskyttelse
  • Hvordan finansieres mere plads til naturen?
  • Synergier og konflikter mellem biodiversitet og andre interesser
  • Hvilke interesser skal have fortrin hvor?

Virkemidler for biodiversitet

  • Hvordan transformerer man en kulturskov til en naturskov?
  • Hvordan laver man et veterantræ ud af et sundt træ?
  • Hvordan får man græsning, høslæt og brand til at virke?
  • Hvilken rolle spiller re-introduktion af planter og dyr?
  • Hvordan retableres naturlig hydrologi i ådalen?
  • Hvordan slipper man af med overskud af næringsstoffer fra tidligere dyrkning?

Hvad fortæller overvågningsdata om biodiversitet?

  • Hvordan står det til i habitatdirektivets naturtyper?
  • Hvordan går det med havets biodiversitet?
  • Hvordan udvikler levesteder for truede skovlevende arter sig?
  • Hvad ved vi om biodiversiteten i agerlandet?
  • Er de truede arter i fremgang eller tilbagegang?
  • Hvilke arter går frem og hvilke går tilbage?
  • Hvad er de vigtigste årsager til fortsat tab af biodiversitet?
  • Hvordan påvirker klimaændringerne biodiversiteten?

Next generation overvågning

  • Hvad kan vi udlede om levesteder og biodiversitet fra de landsdækkende LiDAR-data
  • Kan sekvensering af systematisk indsamlede prøver af vand, jord og plantedele bruges til at beskrive biodiversiteten?
  • Kan sekvensering af tarmindhold, gødning, gylp, blodprøver, blomster mv bruges til at kortlægge dyrs fødepræferencer og trofiske netværk?
  • Kan automatiske kamerafælder bruges til at kortlægge mobile dyrs levested og levevis?
  • Kan fotos bruges til artsidentifikation?
  • Kan kunstig intelligens erstatte klassifikationsmodeller når vi skal identificere arter eller kortlægge levesteder?

Modeller for biodiversitet

  • Kan vi forudsige variationen af biodiversitet ud fra målte strukturer i miljøet?
  • Kan vi forudsige udviklingen i biodiversitet ud fra miljøets tilstand og påvirkninger?
  • Kan vi forudsige udviklingen i bestande af dyr og planter?
  • Kan vi forudsige top-down regulering af fx vegetation eller planteædere i økosystemer?

Trælse dyr i Danmarks natur

  • Store dyr er besværlige, så hvornår skal de reguleres?
  • Har vi plads til topprædatorer som ulv og gråsæl?
  • Hvornår skal fremmede arter bekæmpes?
  • Hvordan afbalanceres hensynet til selvforvaltende natur med hensynet til landbrug og skovbrug?
  • Hvordan defineres unaturlige tætheder af hjortevildt?

Naturens tjenesteydelser

  • Naturen er nyttig, men gælder det også den truede natur?
  • Er honningbierne nyttige eller en trussel mod biodiversiteten?
  • Er biodiversitetskrisen en trussel mod menneskeheden?
  • Er artsrige økosystemer mere robuste?
  • Hvad er biodiversiteten værd for mennesker?

Hitlisten 2018 (korte oplæg)

  • Spændende fund af svampe og laver fra 2018
  • Spændende fund af planter og mosser fra 2018
  • Spændende fund af hvirveldyr og hvirvelløse dyr fra 2018
  • Fund af nye spændende naturlokaliteter fra 2018
  • Fotosafari fra spændende lokaliteter eller ekskursioner

Biodiversitetssymposiets grundide er, at deltagerne bidrager til det faglige program med indlæg i form af foredrag eller posters. Tilmelding af postere og foredrag sker via e-mail til Biodiversitetssymposiet2019@bios.au.dk senest den 15. november 2018.

Biodiversitetssymposiet vil i 2019 have særligt fokus på følgende temaer: