Faglige temaer

Selvforvaltende natur i Danmark?

Eksempler på vildere naturforvaltning
Helårsgræsning
Naturlig hydrologi
Forvaltning med eller uden hegn?
Dyrevelfærd for store græsædere
Er der plads til rovdyr?
Nationalparker
Hvad er minimumskravet til plads?
Hvad kan vi lære af selvforvaltende økosystemer i udlandet?

En national jordreform – hvor passer naturen ind?

Integration eller adskillelse af produktion og natur
Naturzone
Erfaringer med erstatningsnatur
Hvor meget plads kan vi undvære til naturen i Danmark?
Det grønne Danmarkskort
Rumlig prioritering af naturbeskyttelse
Hvordan finansieres mere plads til naturen?
Synergier og konflikter mellem biodiversitet og andre interesser
Hvilke interesser skal have fortrin hvor?

Virkemidler for biodiversitet

Hvordan transformerer man en kulturskov til en naturskov?
Hvordan laver man et veterantræ ud af et sundt træ?
Hvordan får man græsning, høslæt og brand til at virke?
Hvilken rolle spiller re-introduktion af planter og dyr?
Hvordan retableres naturlig hydrologi i ådalen?
Hvordan slipper man af med overskud af næringsstoffer fra tidligere dyrkning?

Hvad fortæller overvågningsdata om biodiversitet?

Hvordan står det til i habitatdirektivets naturtyper?
Hvordan går det med havets biodiversitet?
Hvordan udvikler levesteder for truede skovlevende arter sig?
Hvad ved vi om biodiversiteten i agerlandet?
Er de truede arter i fremgang eller tilbagegang?
Hvilke arter går frem og hvilke går tilbage?
Hvad er de vigtigste årsager til fortsat tab af biodiversitet?
Hvordan påvirker klimaændringerne biodiversiteten?

Next generation overvågning

Hvad kan vi udlede om levesteder og biodiversitet fra de landsdækkende LiDAR-data
Kan sekvensering af systematisk indsamlede prøver af vand, jord og plantedele bruges til at beskrive biodiversiteten?
Kan sekvensering af tarmindhold, gødning, gylp, blodprøver, blomster mv bruges til at kortlægge dyrs fødepræferencer og trofiske netværk?
Kan automatiske kamerafælder bruges til at kortlægge mobile dyrs levested og levevis?
Kan fotos bruges til artsidentifikation?
Kan kunstig intelligens erstatte klassifikationsmodeller når vi skal identificere arter eller kortlægge levesteder?

Modeller for biodiversitet

Kan vi forudsige variationen af biodiversitet ud fra målte strukturer i miljøet?
Kan vi forudsige udviklingen i biodiversitet ud fra miljøets tilstand og påvirkninger?
Kan vi forudsige udviklingen i bestande af dyr og planter?
Kan vi forudsige top-down regulering af fx vegetation eller planteædere i økosystemer?

Trælse dyr i Danmarks natur

Store dyr er besværlige, så hvornår skal de reguleres?
Har vi plads til topprædatorer som ulv og gråsæl?
Hvornår skal fremmede arter bekæmpes?
Hvordan afbalanceres hensynet til selvforvaltende natur med hensynet til landbrug og skovbrug?
Hvordan defineres unaturlige tætheder af hjortevildt?

Naturens tjenesteydelser

Naturen er nyttig, men gælder det også den truede natur?
Er honningbierne nyttige eller en trussel mod biodiversiteten?
Er biodiversitetskrisen en trussel mod menneskeheden?
Er artsrige økosystemer mere robuste?
Hvad er biodiversiteten værd for mennesker?

Hitlisten 2018 (korte oplæg)

Spændende fund af svampe og laver fra 2018
Spændende fund af planter og mosser fra 2018
Spændende fund af hvirveldyr og hvirvelløse dyr fra 2018
Fund af nye spændende naturlokaliteter fra 2018
Fotosafari fra spændende lokaliteter eller ekskursioner

Biodiversitetssymposiets grundide er, at deltagerne bidrager til det faglige program med indlæg i form af foredrag eller posters. Tilmelding af postere og foredrag sker via e-mail til Biodiversitetssymposiet2019@bios.au.dk senest den 15. november 2018.

Biodiversitetssymposiet vil i 2019 have særligt fokus på følgende temaer:

Revideret 03.09.2024

Else Vihlborg Staalsen