Gennem hele juni måned summer det ekstra meget af liv på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Syv velrenommerede forskere indenfor arktisk økologi øser af deres viden gennem et nyt kursus, der tilbydes universitetsstuderende fra hele verden.

Bliver dansk tangproduktion opskaleret, kan den afhjælpe fremtidige kriser inden for især fødevaremangel og havmiljø – hvis det sker under de rette betingelser.

Hvalerne bruger mere end 60 procent af tiden på jagt efter småfisk for at holde sig varme i det kolde vand. Ny forskning viser, at de bruger ganske lidt energi på jagten, men at tidsforbruget gør dem sårbare for at blive forstyrret af mennesker.

Verdens tangskove bidrager til den globale kulstoflagring. Et nyt internationalt studie, som er blevet publiceret i Nature Geoscience, anslår størrelsen af tangskovenes bidrag.

Isbjørne, tandhvaler og mennesker i Arktis har højere niveauer af kviksølv end noget andet sted på kloden. Et nyt forskningsprojekt vil bruge kviksølv-isotoper til at få ny viden om metallets kredsløb i Arktis. En viden, der kan give en bedre forståelse af de kilder og processer, der fører til de…

Myndighederne tøver med at genoprette vandmiljøet i søer, hvor mange fugle holder til. Mistanken er, at fuglenes lort er skyld i søens dårlige kvalitet. Ny forskning viser dog, at fuglene i nogle tilfælde spiller en minimal rolle.

Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet. Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.

Både Isaac Newton og Charles Darwin udgav i sin tid deres banebrydende opdagelser i det prestigefyldte tidsskrift Philosophical Transactions of The Royal Society B. Dansk forsker er derfor kommet i fornemt selskab.

En gruppe sjældne gæs overvintrer på én bestemt mark ved Viborg, hvor kommunen og en virksomhed har planer om at opføre en energi-park. Men hvordan flytter man en stædig gås, der ikke gider lette rumpetten?

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle masseproduktion af orme, der kan erstatte både kosttilskud og vaccinere fiskene tidligere end hidtil. Noget, der gør opdræt mere effektivt og dermed nedsætter CO2-aftrykket.