Transekten i Uller Eng set fra startpunktet i øst mod vest til bækkens forløb, der markeres af et større elletræ. I forgrunden ses dominans af skov-kogleaks i det tidligere ellekrat. Foto: Erik Vinther 13-07-2015 ©

Transekten på 74m er delt op i 37 felter på hver 2x2m. I hvert felt vurderes dækningen i % for hver af de forekommende plantearter. I dette felt dominerer kær-star, som har en dækning på 100%. Der kommer ikke meget lys ned til bunden, men feltet har dog også forekomst af lyse-siv og den gulblomstrede sump-kællingetand. I hvert felt kan der forekomme flere lag i vegetationen således at den totale dækning kan overstige 100% Foto: Erik Vinther 14-07-2015 ©

Når jordbundsprofilen er beskrevet, bliver boret renset og så er man klar til at bore igen. Foto: Erik Vinther 31-05-2021 ©

Det er vigtigt at kende vandstand og vandtilførsel til et eng- og kærområde. Flere undersøgelser viser nemlig, at tilførsel af grundvand giver de mest artsrige plantesamfund. Vandforholdene i Uller Eng langs transekten er undersøgt i afstandene 10m, 22m, 28m, 40m og 68m fra transektens start. Desuden er vandforholdene undersøgt i det nærliggende og meget veludviklede kildevæld. Til undersøgelsen benyttes nogle vandstandsrør på 1,3m og med en diameter på 2,2cm. Først skal der bores huller i engen med et såkaldt ”russerbor”, som kan tage en borekerne med op til overfladen. Det kræver kræfter at dreje boret rundt, især når boret når ned i lerlag med sten. Foto: Erik Vinther 31-05-2021 ©

Ud fra borekernen kan man få et overblik over jordbundsforholdene. Inden vandstandsrørene sættes ned i hullerne saver man slidser i rørene, der svarer til de dybder, hvor man ønsker at vandet skal trænge ind. Herefter trykkes rørene ned i engen, og målingerne kan begynde efter en måned eller to, når der er ligevægt mellem rør og vandstand. Foto: Erik Vinther 31-05-2021 ©

Vandstandsrør, der skal vise, om grundvandet har en opadgående gradient, er forsynet med slidser i den nederste del af røret. Røret sættes ned, så slidserne kommer ned i det sandede lerlag, der findes under tørvelaget. Hvis vandstanden i røret er højere end vandstanden i det rør, der har slidser helt op til 5 cm fra terræn, så stiger grundvandet opad. Man siger at der er trykvand. Nogle steder er trykvandet så kraftigt, at vandet i røret står højere end det omgivende terræn. Det er tilfældet i røret i 22m afstand til starten af transekten og i endnu højere grad i røret i kildevældet, hvor vandstanden kan være op til 12,5cm over terræn. Foto: Erik Vinther 31-05-2021 ©

På billedet ses vandstandsrør i 28m afstand til starten af transekten. Røret stikker ca. 30 cm op over terræn og er forsynet med en prop med et lille hul. På den måde sikres, at røret ikke stoppes til af insekter, snegle mm, og samtidig kan vandsøjlen bevæge sig frit op og ned i røret. Foto: Erik Vinther 01-08-2021 ©