NAT-AGRI er et interdisciplinært projekt, der har til formål at undersøge, hvordan naturbaserede løsninger (NBS) kan implementeres i mosaik på danske landbrugsarealer, for at forbedre både mængde og kvalitet af biodiversitet i Danmark, og på en og samme tid forøge udbyttet af økosystemservicer (ES) fra landbrugsjorde, med særligt fokus på de gavnlige effekter af implementering af levende hegn, kantzoner, damme og vådområder.
NAT-AGRI projektet undersøger også, hvordan implementering af NBS kan reducere udledning af klimagasser, øge kulstoflagring, samt reducere tab af jord og næringsstoffer til nedstrøms liggende områder. Dette tværfaglige initiativ skal til sidst munde ud i et mulighedskort, der kan guide fremtidig arealforvaltning for at hjælpe Danmark med at nå sine klimamålsætninger, forbedre biodiversiteten og styrke landskabets egen modstandskraft overfor et skiftende klima.
Omkring 80% af Europas habitater er i dag degraderede grundet menneskelig aktivitet. Dette truer verdensøkonomien, da over halvdelen af det globale BNP kommer fra ES, og yderligere reduktion eller tab af habitat derfor kan have katastrofale konsekvenser. I Danmark er den grønne trepart blevet oprettet, for at forbedre situationen, men da fødevareproduktion stadig er af højeste prioritet, vil størstedelen af det danske landskab i fremtiden stadig udgøres af landbrugsjord, hvorfor det giver mening at undersøge, hvordan biodiversitet og ES udbytte i- og fra landbrugsjord kan forøges. I bland andet Norge og Sverige gøres der i høj grad brug af NBS, men i Danmark udnyttes potentialet af NBS til at løse samfundsproblemer på en måde der også gavner naturen, sjældent.
NAT-AGRI fokuserer særligt på, hvordan terrestriske og ferskvands NBS kan påvirke ES positivt. Projektet anvender blandt andet områdemonitoreringer med ubemandede luftfartøjer, akustiske overvågninger samt eDNA-analyser til at undersøge effekterne af levende hegn, kantzoner, damme og vådområder.
Pollinatorer som bier og svirrefluer er afgørende for biodiversitet, fødevareproduktion og sunde økosystemer. Mens bevaringsindsatser ofte fokuserer på blomster og terrestriske habitater, er ferskvandshabitaters rolle – såsom damme, vådområder og vandløb – stadig stort set overset.
POLLENET stiller et enkelt, men overraskende uudforsket spørgsmål: Hvordan understøtter ferskvandshabitater pollinatorers diversitet og sundhed?
Ved hjælp af miljøgenomik, miljø-DNA (eDNA), økologiske feltundersøgelser og innovative adfærdseksperimenter vil POLLENET undersøge, hvordan ferskvandsøkosystemer påvirker pollinatorers diversitet, ernæring, mikrobiomer, immunfunktion og modstandsdygtighed. Projektet vil undersøge, om akvatiske ressourcer, herunder mikroalger og gavnlige mikrober, giver hidtil oversete fordele, der hjælper pollinatorer med at overleve og trives.
Ved at afdække de skjulte forbindelser mellem ferskvands- og terrestriske økosystemer vil POLLENET generere ny viden til at guide bevaring af pollinatorer, informere landskabsforvaltning og bidrage til at opbygge mere modstandsdygtige økosystemer i lyset af klimaforandringer.
Dette er et dansk-kinesisk samarbejde, der undersøger, hvordan naturbaserede løsninger kan bruges til at genoprette ferskvandsøkosystemer, forbedre biodiversiteten og styrke de økosystemtjenester, som floder, søer, reservoirer og vådområder leverer.
Projektet samler forskere og praktikere fra Danmark og Kina for at udvikle en fælles forståelse af naturbaserede løsninger i ferskvand og, ikke mindst, for at bevæge sig fra økologisk viden til praktisk implementering. Samarbejdet undersøger, hvordan tilgange til genopretning af ferskvand kan tilpasses forskellige miljømæssige og samfundsmæssige kontekster, og hvordan succesfulde løsninger kan implementeres i bredere skala. Projektet vil identificere og prioritere egnede naturbaserede løsninger og udarbejde konkrete handlingsplaner for deres implementering.
C-NBS’ arbejde fokuserer på Baoxing-oplandet i Sichuan, et særdeles biodiverst flodsystem, der er forbundet med Giant Panda National Park. Her undersøger projektet, hvordan naturbaserede løsninger kan styrke flod- og oplandsøkosystemerne, samtidig med at de adresserer presset fra vandkraft, infrastruktur, minedrift, spildevand og landbrugsafstrømning.
Projektet samler Clean – Danmarks Vand- og Miljøcluster, Aarhus Universitet, Institut for Økovidenskab, DHI Kina, RCEES (Det Kinesiske Videnskabsakademi) og SCAES i Sichuan med yderligere støtte fra Innovation Centre Denmark Shanghai. Det er støttet af Global Innovation Network Programme (GINP) under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
C-NBS bidrager til det strategiske sektorsamarbejde om vand mellem Kenya og Danmark og arbejder sammen med kenyanske og danske partnere om at undersøge, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til bedre vandkvalitet, sundere ferskvandsøkosystemer og mere robust vandforvaltning.
I øjeblikket fokuserer vi på Nairobi River-systemet, som er stærkt påvirket af urenset spildevand, fast affald og plastikforurening samt af presset fra en hurtig byudvikling. Oversvømmelser og forringelse af de vegetationsklædte bredzoner skaber yderligere risici for både mennesker og økosystemer. Sammen med Miljøstyrelsen og Danmarks ambassade i Kenya understøtter vi Nairobi Rivers Commission i dens arbejde med at genoprette flodsystemet, med særligt fokus på, hvordan naturbaserede løsninger kan spille en større rolle i genopretningen af floder og oplande.
Samarbejdet undersøger, hvordan genopretning af bredzoner, vådområder og andre naturbaserede løsninger kan supplere indsatser, der skal reducere forurening og forbedre vandforvaltningen. Målet er at bringe økologisk viden ind i planlægningen af flodgenopretning og identificere løsninger, der samtidig kan understøtte vandkvalitet, biodiversitet, robusthed over for oversvømmelser og genopretning af sunde, bynære flodøkosystemer.
Det bredere samarbejde omhandler også grundvandsforvaltning og -beskyttelse. Det omfatter styrkelse af viden om grundvandsressourcer og forureningskilder samt undersøgelse af, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til at beskytte og genopfylde grundvandsmagasiner. C-NBS har bidraget til vidensudveksling med lokale myndigheder og Water Resource Users Associations (WRUA’er), blandt andet gennem aktiviteter i Laikipia, hvor lokale interessenter er direkte involveret i forvaltningen af vandressourcerne.
Arbejdet indgår i SSC Water Kenya fase I (2025–2027), et strategisk sektorsamarbejde mellem Kenyas ministerium for vand, sanitet og kunstvanding, Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet, hvor
C-NBS ved Aarhus Universitet bidrager med ekspertise i naturbaserede løsninger.
WARBLER er et 36 måneder langt Horizon Europe Twinning-projekt, der lanceres i slutningen af 2026, og som har til formål at styrke kapaciteten på Warsaw University of Life Sciences (SGGW) som et europæisk ekspertisecenter inden for klimarobust genopretning af økosystemer.
Projektet fokuserer på naturbaserede løsninger, genopretning og genvådgørelse af vådområder og tørvearealer, vandtilbageholdelse samt integreret vand- og jordforvaltning under et foranderligt klima. Gennem vidensudveksling, fælles forskningsmetoder, uddannelse og netværksaktiviteter vil WARBLER styrke ekspertisen inden for blandt andet hydrologisk modellering, monitorering af økosystemtjenester samt design og evaluering af naturbaserede løsninger. Projektet har desuden til formål at skabe stærkere forbindelser mellem forskning, politik og praktisk vandforvaltning samt at øge SGGW’s deltagelse i europæisk forskningssamarbejde.
WARBLER koordineres af Warsaw University of Life Sciences – SGGW i Polen sammen med BOKU University i Østrig, Aarhus Universitet, det statslige vandselskab State Water Holding Polish Waters (Wody Polskie) og Sustainable Innovations Europe i Spanien. C-NBS bidrager med ekspertise i design og monitorering af naturbaserede løsninger og genopretning af økosystemer. Projektet finansieres gennem Horizon Europe Twinning-programmet.
CENNA er et seksårigt Horizon Europe-projekt, der etablerer et nyt ekspertisecenter for intelligent miljømonitorering og naturbaserede løsninger i Montenegro.
Projektet samler økologisk forskning, nye moniteringsteknologier og miljødatavidenskab for at understøtte en mere effektiv forvaltning og genopretning af beskyttede områder, der er udsat for pres fra klimaforandringer, forurening og forringelse af levesteder.
CENNA vil bruge Skadarsøen og Durmitor Nationalpark i Montenegro som levende laboratorier til at udvikle og teste nye tilgange til monitorering af biodiversitet og økosystemer samt naturbaserede løsninger. Forskningen kombinerer feltobservationer og avanceret miljømonitorering med prædiktiv modellering og genopretningstilgange, herunder løsninger til at forbedre vandkvaliteten og økosystemernes robusthed samt forvaltningen af ferskvands-, vådområde- og bjergøkosystemer. Aarhus Universitet og C-NBS bidrager med ekspertise i evidensbaseret design og evaluering af naturbaserede løsninger, biodiversitetsmonitorering, monitorering af drivhusgasser og genopretning af økosystemer. C-NBS bidrager desuden til vidensudveksling og kapacitetsopbygning og hjælper med at omsætte forskningsresultater til praktiske tilgange til forvaltning af beskyttede områder.
CENNA koordineres af Montenegros Universitet i partnerskab med Aarhus Universitet, Universitetet i Antwerpen, Montenegros Ministerium for Uddannelse, Videnskab og Innovation samt Montenegros nationalparker. Projektet finansieres gennem Horizon Europe-programmet Teaming for Excellence og løber fra november 2026 til oktober 2032.
Projektet undersøger de forvaltningsmæssige rammer, og hvordan de kan fremme eller hæmme implementeringen af naturbaserede løsninger.
Jóna Ólavsdóttirs ph.d.-projekt fokuserer på implementering og opskalering af naturbaserede løsninger i danske kommuner. Projektet undersøger de forvaltningsmæssige rammer, og hvordan de kan fremme eller hæmme implementeringen af naturbaserede løsninger. Med udgangspunkt i Assens-modellen undersøger Jóna, om modellen kan anvendes som implementeringsstrategi i andre kommuner og dermed understøtte udbredelsen af naturbaserede løsninger som led i den grønne trepartsaftale. Forskningen skal bidrage med viden om, hvordan naturbaserede løsninger kan implementeres og opskaleres og blive en integreret del af fremtidens bæredygtige udvikling.
