NAT-AGRI er et interdisciplinært projekt, der har til formål at undersøge, hvordan naturbaserede løsninger (NBS) kan implementeres i mosaik på danske landbrugsarealer, for at forbedre både mængde og kvalitet af biodiversitet i Danmark, og på en og samme tid forøge udbyttet af økosystemservicer (ES) fra landbrugsjorde, med særligt fokus på de gavnlige effekter af implementering af levende hegn, kantzoner, damme og vådområder. Derudover undersøger projektet også, hvordan implementering af NBS kan reducere udledning af klimagasser, øge kulstoflagring, samt reducere tab af jord og næringsstoffer til nedstrøms liggende områder. Dette tværfaglige initiativ skal til sidst munde ud i et mulighedskort, der kan guide fremtidig arealforvaltning for at hjælpe Danmark med at nå sine klimamålsætninger, forbedre biodiversiteten og styrke landskabets egen modstandskraft overfor et skiftende klima.
Omkring 80% af Europas habitater er i dag degraderede grundet menneskelig aktivitet. Dette truer verdensøkonomien, da over halvdelen af det globale BNP kommer fra ES, og yderligere reduktion eller tab af habitat derfor kan have katastrofale konsekvenser. I Danmark er den grønne trepart blevet oprettet, for at forbedre situationen, men da fødevareproduktion stadig er af højeste prioritet, vil størstedelen af det danske landskab i fremtiden stadig udgøres af landbrugsjord, hvorfor det giver mening at undersøge, hvordan biodiversitet og ES udbytte i- og fra landbrugsjord kan forøges. I bland andet Norge og Sverige gøres der i høj grad brug af NBS, men i Danmark udnyttes potentialet af NBS til at løse samfundsproblemer på en måde der også gavner naturen, sjældent.
NAT-AGRI fokuserer særligt på, hvordan terrestriske og ferskvands NBS kan påvirke ES positivt. Projektet anvender blandt andet områdemonitoreringer med ubemandede luftfartøjer, akustiske overvågninger samt eDNA-analyser til at undersøge effekterne af levende hegn, kantzoner, damme og vådområder.
Pollinatorer som bier og svirrefluer er afgørende for biodiversitet, fødevareproduktion og sunde økosystemer. Mens bevaringsindsatser ofte fokuserer på blomster og terrestriske habitater, er ferskvandshabitaters rolle – såsom damme, vådområder og vandløb – stadig stort set overset.
POLLENET stiller et enkelt, men overraskende uudforsket spørgsmål: Hvordan understøtter ferskvandshabitater pollinatorers diversitet og sundhed?
Ved hjælp af miljøgenomik, miljø-DNA (eDNA), økologiske feltundersøgelser og innovative adfærdseksperimenter vil POLLENET undersøge, hvordan ferskvandsøkosystemer påvirker pollinatorers diversitet, ernæring, mikrobiomer, immunfunktion og modstandsdygtighed. Projektet vil undersøge, om akvatiske ressourcer, herunder mikroalger og gavnlige mikrober, giver hidtil oversete fordele, der hjælper pollinatorer med at overleve og trives.
Ved at afdække de skjulte forbindelser mellem ferskvands- og terrestriske økosystemer vil POLLENET generere ny viden til at guide bevaring af pollinatorer, informere landskabsforvaltning og bidrage til at opbygge mere modstandsdygtige økosystemer i lyset af klimaforandringer.
