Et samarbejde mellem Institut for Ecoscience, Ingeniørhøjskolen, Nature Impact og arkitektfirmaet Møller og Grønborg har ført til ny viden om bynatur. Projektet er finansieret af EUs strukturfonde gennem Cirkulære byggeløsninger, Innovationspuljen for mindre virksomheder i Region Midtjylland. Projektet har været omtalt i fagmediet Økologisk: https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/kunstig-intelligens-spotter-100-000-insekter-halvdelen-af-dem-var-honningbier.
Grønne tage i byerne giver føde til en masse insekter. Det viser en ny type undersøgelse, hvor forskere har koblet kameraoptagelser sammen i et neuralt netværk, som har lært at genkende forskellige insekter.
I sommeren 2019 blev der gennemført et studie af insekter på et grønt bytag i Aarhus midtby, samtidig med at et forsøg med automatiseret insektovervågning blev udviklet og afprøvet. Resultaterne af studiet er nu beskrevet i en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Der blev foretaget direkte observation af insekter på solrige dage, der blev indsamlet insekter i blå, gule, og hvide fangbakker, og der blev optaget billeder af blomster og insekter med fastmonterede kameraer placeret umiddelbart over planterne.
Billedudsnit af honningbi, og enkelte arter af humlebier og svirrefluer samt syvplettet mariehøne fra et udvalg af billederne blev derefter brugt til at træne et neuralt netværk til genkendelse af disse arter i det samlede billedmateriale.
I studiet blev der fundet over 100.000 insekter på ca. 2.500.000 billeder, og der var ifølge rapporten en bemærkelsesværdig høj frekvens af insekter på billederne.
Omtrent halvdelen af insekterne var honningbier, mens resten fortrinsvis var andre blomsterbesøgende insekter. Undersøgelsen viser, at pollen og nektar fra grønne bytage udgør en ressource for vilde bestøvere.
I løbet af undersøgelsesperioden blev der i alt optaget 2,5 millioner billeder fra ti kameraer. Det optimerede neurale netværk fandt mere end 127.171 såkaldte regioner i billederne, som kunne være insekter.
Regionerne blev af netværket vurderet som honningbi (52%), dobbeltbåndet svirreflue (5%), almindelig marksvirreflue (8%), lys/mørk jordhumle (5%), stenhumle (6%) og syvplettet mariehøne (25%).
Det betyder, at der blev registeret over 65000 billeder af honningbier, men også næsten 30.000 billeder af vilde insekter gennem ca. 100 dage på et areal på ca. 1m2.
Undersøgelsens resultater peger ifølge rapporten på, at kamerabaseret overvågning af insekter har et stort potentiale i naturovervågningen, når det neurale netværk er blevet ”trænet” i at genkende forskellige insekter eller andre dyr.
Læs hele rapporten ”KAMERABASERET OVERVÅGNING AF INSEKTER PÅ GRØNNE BYTAGE” her.
