Viceinstitutleder Mikkel Tamstorf klippede den røde snor og indviede dermed officielt det nye laboratorium, hvor kernen er det nye Thermo Neptune XT MC-ICP-MS instrument, som Carlsbergfondet har støttet med 3,2 mio. kr. til professor Rune Dietz mfl. fra instituttet. Efter mere end to års ombygning, installation og metodeudvikling er instrumentet nu endelig klar til at analysere miljøprøver.

Instrumentet og laboratoriet er en fantastisk tilføjelse til instituttets metallaboratorium (AU Ecoscience - Metal og isotop-geokemilab.) og muliggør præcise isotop-målinger af en række miljømæssigt interessante stoffer som kviksølv, bly, strontium og neodymium. Dermed åbnes for nye muligheder for at studere kilder og transportveje til kviksølv, som i øjeblikket er hovedfokus, men også andre miljøemner som f.eks. kildesporing af bly vha. bly-isotoper, bestemmelse af geografisk oprindelse af biota vha. strontium-isotoper og studier af sedimenttransport, havstrømme og paleoklima vha. neodymium-isotoper.

En vigtig vision med instrumentet er at give ny viden om kviksølvkredsløbet i Arktis og bygge videre på årtiers forskning i instituttet inden for kviksølvbelastning og biologiske effekter. Hvor kommer kviksølvet fra? Hvordan kommer kviksølvet ind i de arktiske fødekæder? Hvordan har kilderne ændret sig over tid, og hvor meget bidrager frigivelse af gammelt kviksølv lagret i den optøende permafrost til den aktuelle belastning? Det er nogle af de vigtige forskningsspørgsmål, som forskningsgruppen bag instrumentet håber at kunne finde svar på.

Kviksølv-isotoper er et relativt nyt forskningsfelt i vækst, og der er i dag meget få forskningslaboratorier på verdensplan, der arbejder med kviksølv-isotoper. Desuden er der meget få data publiceret for Arktis. Med instrumentet får instituttet en unik mulighed for at koble tidsserier af arktiske biologiske prøver (isbjørne, ringsæler mfl.) opbevaret i instituttets prøvebank og indsamlet gennem mere end 40 år til kviksølv-isotopanalyser. Disse data forventes at kunne bidrage med ny viden om kilder og biogeokemiske processer involveret i kviksølvkredsløbet og bygge videre på årtiers forskning. Derudover har instituttet et samarbejde med Center for Permafrost ved Københavns Universitet om analyser af tidsserier af arktiske tørve-/sedimentprøver, der kan give ny viden om kviksølvdeponering i Arktis over en længere tidsskala (>3000 år).

For yderligere spørgsmål venligst kontakt: Jens Søndergaard, seniorforsker og laboratorieansvarlig for metal- og isotopgeokemi laboratoriet på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet i Roskilde (js@ecos.au.dk).