Når vi forstyrrer havbunden, får vi mere kuldioxid og øger risikoen for iltsvind
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at forstyrrelse af havbunden fra trawlende redskaber og opgravning af havbunden fører til en række uheldige konsekvenser for både havmiljøet og det globale miljø.
Havbunden holder på en masse kulstof og næringsstoffer. Globalt set indeholder havbunden meget mere kulstof, end der findes som kuldioxid i atmosfæren.
Nu viser et helt nyt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Estuarine, Coastal and Shelf Science’, at gentagne forstyrrelser af havbunden frigiver en del af det bundne kulstof og kvælstof til havet.
Det er en ekstra kilde til drivhusgassen kuldioxid og leder til et højere iltforbrug ved havbunden.
Havbundens kulstof omsættes i sedimentskyer
I havbunden – eller sedimentet, som forskerne kalder det - ligger der store mængder kulstof bundet i organiske forbindelser, som stammer fra plankton, planter og dyr. Meget af dette organiske kulstof har været opbevaret i havbunden gennem hundrede af år.
Der findes også store puljer af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. De er dels bundet til de organiske forbindelser og findes dels som opløste næringssalte, der er direkte anvendelige for havets planktonorganismer og større planter.
”Forskere har længe antaget, at fysiske forstyrrelser af havbunden fra f.eks. fiskeredskaber som trawlfiskeri øger omdannelsen af organisk kulstof til kuldioxid, men de teoretiske modeller har manglet dokumentation i form af målte værdier. Vi har nu gennem laboratorieforsøg vist, at det faktisk er tilfældet”, fortæller seniorforsker Christian Lønborg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen af undersøgelserne.
Under laboratorieforsøgene, hvor havbunden blev forstyrret flere gange gennem en godt fire måneders lang periode, målte forskerne, at omsætningen af kulstof og frigivelsen af kvælstof stiger, når havbunden bliver hvirvlet op i en sky, som den fx sker i forbindelse med trawlfiskeri.
Mere kuldioxid og mindre ilt
Når trawlende redskaber og opgravning af havbunden hvirvler sedimentet op i vandet, omsættes det organiske stof hurtigere, og det frigiver både kuldioxid og nærringstoffer.
Den ekstra produktion af drivhusgassen kuldioxid er en øget belastning for klimaet og påvirker dermed det globale miljø.
Når næringsstoffer samtidig frigives, kan de stimulere algevæksten i kystvandene. Da algerne producerer organisk kulstof, giver det et ekstra input af kulstof, der skal omsættes ved havbunden.
Omsætningen af organisk stof i vandet forbruger ilt. Og forstyrrelser af havbunden medvirker derfor til dårligere iltforhold i vandet umiddelbart over havbunden. Potentielt kan forstyrrelser af havbunden derfor bidrage til det iltsvind, der ofte opstår gennem sensommeren i de danske farvande.
”Når man vurderer effekten af trawlende redskaber, opgravning og indvending af råstoffer fra havbunden, skal de her konsekvenser derfor også med i overvejelserne”, siger Christian Lønborg.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Christian Lønborg. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: c.lonborg@ecos.au.dk; tlf.: 8715 8467
Læs den videnskabelige artikel her:
www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027277142400369X
Ekstern finansiering: Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (1127-00033B).