Gennem en årrække indfangede forskerne sammen med lokale fangere ringsæler i Isfjorden. Sælerne blev fanget i net og fik monteret en lille satellit-sender på deres ryg. Når sælerne var oppe for at trække luft, sendte satellit-senderen besked om, hvor sælen befandt sig.

”Vi kunne se, at sælerne primært holder til inde i Isfjorden. Fra fly har vi kunnet tælle sælerne og har derfor kunnet estimere, at der kun er ca. 3000 af disse særlige Kangia ringsæler, som vi kalder dem, ” siger Aqqalu Rosing-Asvid, Seniorforsker ved Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut og en af forskerne bag undersøgelserne.

Den lille stedfaste bestand er højst usædvanlig i forhold til den typiske arktiske ringsæl, der har en enorm bestandsstørrelse og ofte bevæger sig tusindvis af kilometer rundt i Arktisk for at søge føde.

Forskerne udtog også små vævsprøver fra de indfangede ringsæler. Prøverne blev sendt til genetiske analyser for afdække sælernes DNA-profil. Resultaterne afslørede, at disse Kangia- ringsælers DNA er genetisk forskellig fra den typiske arktiske ringsæl.

”Fra DNA-analyserne kan vi også se, at Kangia-ringsælen har været isoleret i fjorden gennem mere end hundredetusinde år,” fortæller Morten Tange Olsen, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet og Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. Begge danske universiteter deltog i undersøgelserne.

Gennem de mange år, har Kangia-ringsælen tilpasset sig livet i Isjorden. Det kan spores i genetiske ændringer, der bl.a. har givet ophav til dens karakteristiske pels, kropsstørrelse og muligvis fysiologiske tilpasninger til livet i Isfjorden.

Men hvor og hvordan Kangia-ringsælen blev isoleret fra andre arktiske ringsæler, og hvorfor de fik deres nye specielle biologiske kendetegn, er stadig en gåde.

Studiet understreger, at der stadig er meget, vi ikke ved om diversiteten af organismer i Arktisk og dermed deres muligheder for at tilpasse sig klimaforandringer og menneskelige aktiviteter.

”Der mange andre fjorde i Arktisk, som endnu ikke er undersøgt i detaljer, og hvor ringsælerne måske også lokalt kan have udviklet nye genetiske varianter”, påpeger Rune Dietz, Professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, der også deltog i studiet.