Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Institut for Ecoscience Offentligheden / Pressen

Myrers kemiske fabrikker kan erstatte plantegift

Sygdomme på planter truer i stigende grad fødevareproduktionen, og flere plantesygdomme viser sig at være resistente over for antibiotika. Nyt dansk studie viser, at myrer udvikler stoffer, der effektivt kan bekæmpe plantesygdomme, hvor kendte pesticider må give fortabt.

En skovmyredronning. Skovmyrer har bakterier på deres ben som udskiller antibiotiske stoffer der kan fjerne plantesygdomme. Det kan være forklaringen på at vi ser færre symptomer fra plantesygdomme på træer med skovmyrer på i forhold til træer uden myrer. (Foto: Jens H. Petersen).

For nylig blev det opdaget, at den afrikanske Tetraponera-myre har stoffer på kroppen, som kan dræbe MRSA-bakterier hos mennesker – bakterier, der er frygtede på grund af deres resistens overfor kendte antibiotika. Men planter og dermed fødevareforsyningen trues også af resistente sygdomme, og derfor kan de også have gavn af de stoffer, som myrer producerer for at beskytte sig selv.

I et nyt studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Ecology, har forskere fra Aarhus Universitet gennemtrawlet den kendte videnskabelige litteratur om emnet, og overraskende mange stoffer fra myrernes kirtler – eller bakterier på deres kroppe – viser sig at kunne bekæmpe plantesygdomme.

Derfor foreslår forskerne bag studiet, at man begynder at anvende myrer og deres kemiske forsvarsværker til at beskytte planteproduktionen.


Et æble der er angrebet af æbleavlernes største frygt – æbleskurv. En sygdom der skyldes svampen Venturia inaequalis. Æbletræer med skovmyrer har færre skurvsymptomer end nabotræer uden myrer. (Foto:Joachim Offenberg).

Genetiske kopier en mulighed
Myrer lever tæt sammen i deres tuer og er derfor udsat for stor smittespredning. Men de har udviklet deres egen medicin mod sygdomme. Gennem nogle kirtler i kroppen udskiller myrerne antibiotika, ligesom bakterie-kolonier, som myrerne dyrker på deres ben og bryst, også kan afgive antibiotika.

“Myrer er jo vant til at leve sammen i tætte samfund, så de har udviklet forskellige antibakterielle stoffer til at beskytte sig selv og deres kolonier. Stofferne har en udpræget effekt på en lang række plantesygdomme,” siger Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Anvendelsen af antibakterielle stoffer fra myrer kan ifølge studiet anvendes på mindst tre måder: Ved at anvende levende myrer direkte i produktionen, ved kemisk at forsøge at genskabe myrernes forsvarsstoffer eller om muligt lave genetiske kopier af myrernes forsvar og transplantere disse ind i planterne.

Forskerne bag studiet har tidligere vist, at skovmyrer, der blev flyttet til en æbleplantage, reducerede to æblesygdomme (skurv og æbleråd) i plantagen. På baggrund af det senest studie peger de derfor på, at myrerne kan vise nye veje til effektiv og bæredygtig plantebeskyttelse.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Joachim Offenberg, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark. Email: joaf@bios.au.dk, telefon +45 25580680.

Hele studet kan findes her: https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1365-2664.14017

DOI: 10.1111/1365-2664.14017