Den lille flittige skovmyre kan andet og mere end at bygge høje tuer i granskoven. En netop offentliggjort videnskabelig artikel i tidsskriftet Microbial Ecology fortæller, at myrerne bekæmper en række plantesygdomme på blandt andet æbler.

Samtidig jager myrerne skadedyr som frostmålerlarver, der kan afløve æbletræer, for at fodre deres larver med dem.

Det åbner for helt nye perspektiver for en biologisk bekæmpelse af plantesygdomme.

I lyset af de nye resultater har forskerne nu igangsat projekt ’AntFarm’, der skal udvikle metoder til at opdyrke skovmyrer der på sigt skal anvendes i plantager, der dyrker økologiske æbler.

Myrer lever utrolig tæt sammen i meget store samfund. Som i alle andre tætte samfund er der en stor risiko for meget hurtigt at sprede sygdomme til hele samfundet.

En problemstilling myrerne har udviklet effektive tiltag mod gennem en lang evolution.

”Myrerne er ekstremt renlige”, forklarer seniorforsker Joachim Offenberg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der gennem mange år har studeret myrernes samfund og som er medforfatter på den videnskabelige artikel.

Myresamfund har deres egne møddinger, der ligger afsides i boet, og deres egne skraldemænd. Ja, nogle arter har ligefrem evnen til at fjerne affald fra deres bo og dumpe det i rindende vandløb.

Og så har myrerne, som det eneste dyr, udviklet en kirtel på kroppen, der udskiller antibiotiske stoffer.

Forskerne beskriver det som myrernes indre stabile forsvar.

Men myrerne har flere strenge at spille på.

Forskerne har tidligere vist, at skovmyrer reducerer sygdomme som skurv og æbleråd i æbleplantager. Men de var ikke helt klar over, hvad der reelt var årsagen til den positive effekt.

”Et muligt svar skal findes i de bakterier og svampe, der lever på myrernes ben”, fortæller Ida Cecilie Jensen, ph.d.-studerende ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.

Ved relativt simple eksperimenter viste forskerne, at de kunne forhindre æblerådssvamp i at vokse på agarplader, hvis myrer havde vandret rundt på pladerne.

De vaskede også myrerne med vand og kunne med dette vaske-vand bekæmpe vækst af æblerådssvamp.

Det lykkedes forskerne at isolere fem arter af mikroorganismer, der lever på myrernes ben. To af dem bekæmper både æbleråd og æbleskurv – sygdomme, der har stor økonomisk betydning for æbleproduktionen.

Den ene af de to mikroorganismer bekæmper ovenikøbet også to andre vigtige plantesygdomme nemlig gråskimmel og aks-fusarium, der angriber hundredvis af forskellige afgrøder.

De lovende effekter af myrerne mod forskellige sygdomme, samt deres effekt på skadedyr, gør dem til lovende kandidater i den biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

Bakterier har en meget kort generationstid og samspillet med bakterierne kan forstås som myrernes ydere forsvarsmekanisme, der hurtigt kan tilpasse sig nye forhold

Verden bruger hvert år milliarder af kroner til kemiske sprøjtemidler, der bekæmper sygdomme på planter (pesticider). Men midlerne har en lang række skadelige virkninger og påvirker også menneskers sundhed.

”Hvis vi bruger myrer og de mikroorganismer, der er knyttet til myrerne, til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme, sikrer vi en langt mere bæredygtig og klimavenlig produktion”, siger en begejstret Ida Cecilie Jensen, der også peger på, at økologiske frugtavlere ellers kun har adgang til få midler til af bekæmpe sygdomme og skadedyr.

Forskerne har nu igangsat projekt AntFarm, der skal undersøge, om det er muligt på stor skala at opdyrke nye tuer af skovmyrer for på sigt at transplantere dem til økologiske æbleplantager.

”Vi forventer, at økologiske frugtavlere med myrernes hjælp får et højere og mere stabilt udbytte samtidig med at myrerne øger biodiversiteten i frugtplantager”, siger Ida Cecilie Jensen.

AntFarm skal igennem de kommende to år vurdere økonomien i at opformere myrer til biologisk bekæmpelse.

Men forskerne har store fremtidsforventninger til de antibiotiske stoffer fra myrernes mikroorganismer.

Rundt omkring i verden er forskere lige nu i gang med at undersøge, om vi også kan bruge de antibiotiske stoffer antibiotika myrerne og deres mikroorganismer til sygdomsbekæmpelse hos mennesker, der som bekendt plages af flere og flere sygdomme, der udvikler resistens mod allerede kendte antibiotika.