I sommeren 2022 optaltes alle hvaler i en stor del af Europas farvande inklusive den danske Nordsø og de indre danske farvande.

Optællingen dækkede således to af de tre bestande, der forekommer i danske farvande: Nordsø-bestanden (der lever i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat og deles med en række lande), samt Bælthavsbestanden (der lever i det centrale-sydlige Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø og deles med Sverige og Tyskland).

Optællingen i 2022 er den fjerde i rækken af europæiske optællinger, der er udført ca. hvert tiende år siden 1994, derudover er der lavet yderligere to optællinger i de indre farvande.

Resultaterne viser, at hele Nordsø-bestanden er stabil på omkring 350.000 marsvin. Seniorrådgiver på DCE, Signe Sveegaard har ledet den danske del af optællingen.

”Nordsø-bestanden har været stabil siden første optælling i 1994, så den er vi ikke så bekymrede over”.

Værre ser det desværre ud for den samlede Bælthavsbestand.

”Her er bestanden nu nede på ca. 14.000 marsvin, hvilket er sammenligneligt med de 17.000 marsvin vi optalte i samme område i 2020, men som er langt lavere end optællingerne i 2016 og 2012, der var på ca. 40.000 marsvin”.

Og det er bekymrende, forklarer seniorrådgiveren.

”Vi ved at bælthavsbestanden er under stort pres i disse år fra bifangst i garnfiskeri og lave fiskebestande af fx sild og torsk, der giver fødemangel. Spørgsmålet bliver om vi kan forbedre forholdene for denne bestand inden det går lige så galt som det er gået for bestanden i hele Østersøen, hvor der kun er 500 marsvin tilbage”, siger Signe Sveegaard.

Hvordan tælles hvaler?
I Danmark er optællingen en del af den danske nationale overvågning af hvaler, betalt af Miljøstyrelsen og udført af DCE, Aarhus Universitet. Optællingen udføres fra små fly, der flyver i 200 m højde i fastlagte ruter, der tilsammen dækker optællingsområdet jævnt.

”Vi var i alt ni fly og et skib, der tilsammen dækkede farvandene fra Spanien til Norge. Observationerne foregår ved at to observatører kigger lige ned under flyet på havoverfladen gennem flyets boblevinduer, og så giver besked til en tredje person, dataloggeren, der skriver ned, når vi spotter dyrene,” siger Signe Sveegaard, som selv tilbragte meget af sommeren 2022 i det lille fly.

”Det kan godt blive nogle langt dage i flyet uden adgang til toilet eller til at stå op og strække sig, men det er jo helt fantastisk når man pludseligt ser en marsvinemor med en kalv eller en 10 m vågehval”, fortæller hun. (Se video i bunden af artiklen).

Flere andre hvalarter
Ud over marsvin optælles også andre hvaler og delfiner, og i den danske del af Nordsøen og Skagerrak er under SCANS-IV observeret fire arter: Vågehval, hvidnæset delfin, hvidskæving og øresvin. Dette er en ændring i forhold til især de tidlige SCANS optællinger, hvor kun marsvin blev observeret i danske farvande. Bestanden af hvidnæset delfin er desuden i fremgang i Nordsøen, hvorimod antallet af vågehvaler er uændret.

”Optællingerne viser, at vi skal se nærmere på forekomst af hvaler i danske farvande, og faktisk er der allerede inkluderet i det danske nationale overvågningsprogram at opstarte overvågningen af hvaler akustisk i Skagerrak her til vinter”, siger Signe Sveegaard.

Så hvad gør vi nu?
Signe Sveegaard står sammen med flere kolleger fra Sektionen for Havpattedyrforskning på Institut for Ecoscience, AU i Roskilde, for rådgivningen omkring marsvin til Miljøstyrelsen. Og både i Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen, der regulerer fiskeriet, er man klar over, at det lave bestandsestimat er et problem.

”Vi ved at begge styrelser er meget interesseret i disse resultater, og regner med, at der bliver opstartet en arbejdsgruppe hurtigst muligt, hvor vi kan se på problemerne”, siger Signe Sveegaard.

Du kan læse hele rapporten her.

For yderligere information kontakt Signe Sveegaard, seniorrådgiver, Institut for Ecoscience: ssv@ecos.au.dk, +45 28951664.