Grønlandshvalerne er blandt verdens største og længstlevende pattedyr. De spiller en afgørende rolle i de arktiske oceaners økosystemer, men alligevel ved vi stadig relativt lidt om deres fouragerings- og dykkeadfærd. Nu, i en artikel, der skal offentliggøres i tidsskriftet Physical Review Research, har et hold af forskere fra Japan, Grønland og Danmark opdaget mønstre i hvalernes adfærd, der kan give os spor om, hvordan de fouragerer og socialiserer.

Forskerholdet har gjort den overraskende opdagelse, at to grønlandshvaler dykkede i synkroni over en uge ad gangen, selv når de var omkring hundrede kilometer fra hinanden. De to hvaler — en hun og en af ukendt køn — var nogle gange så tæt som fem kilometer fra hinanden og nogle gange hundreder af kilometer fra hinanden, men indenfor 100 km timede de nøje deres dyk i op til en uge, selvom de dykkede til forskellige dybder.

"Uden direkte observationer, såsom lydoptagelser fra de to hvaler samtidig, er det ikke muligt at afgøre, om individerne kommunikerede med hinanden," siger professor Jonas Teilmann fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Vores observationer af den synkrone adfærd under overfladen kan være det første bevis, der støtter den akustiske flok-teori om langtrækkende signalering hos bardehvaler, som blev foreslået af Payne og Webb tilbage i 1971."

Synkroniseringen blev observeret, når de var inden for akustisk rækkevidde af hinanden, hvilket kan overstige 100 kilometer. Forskerne benyttede små dykkeloggere der også angav hvalernes position via satellit. Dataloggerne kunne dog ikke optage lydene fra hvalerne for at afgøre, om de interagerede, da det stadig er en teknisk udfordrende opgave i isfyldte farvande.

Lektor Evgeny A. Podolskiy fra Arctic Research Center, Hokkaido University, professor Jonas Teilmann fra Institut for Økosystem, Aarhus Universitet, og professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Institut for Fugle og Pattedyr, Grønlands Naturinstitut, har studeret 144 dages dykkeoptegnelser fra 12 grønlandshvaler, der er blevet mærket i Diskobugten i Vestgrønland.

Fordi hvalernes dykkeadfærd kan ses som en kaotisk, selvopretholdende svingning, der balancerer behovet for føde på dybder med behovet for ilt ved overfladen, brugte forskerne en dynamisk systemkaosmetode til at afsløre mønstre i den tilsyneladende uordnede kollektive adfærd.

"Vi fandt, at grønlandshvalerne dykker dybere om dagen i foråret, hvor denne dykkeadfærd er i åbenbar synkroni med deres vertikalt migrerende bytte," siger Heide-Jørgensen. "Indtil nu har dette ikke været vist for foråret og er stadig i modstrid med deres adfærd om efteråret."

Deres analyse afslørede en 24-timers dykkecyklus om foråret, hvor hvalerne dykker dybest om eftermiddagen for at følge den daglige bevægelse af deres bytte væk fra overfladen om dagen og tættere ved overfladen om natten, et fænomen kendt som den vertikale døgnmigration.

"Muligheden for akustisk forbundne hvaler, som tilsyneladende dykker alene, men faktisk er sammen, er forbløffende. Vores studie identificerer en ramme for at studere den sociale adfærd hos sådanne kaotisk bevægende havdyr, og vi opfordrer forskere til at indsamle flere samtidige mærkningsdata for at bekræfte, om vores fortolkning er generel for grønlandshvaler og andre arter af hvaler," konkluderer Podolskiy.