Klimaforandringerne rammer de arktiske kyster særligt hårdt
Det er veldokumenteret, at Arktis opvarmes 3-4 gange hurtigere end resten af kloden og at havisen, gletchere og permafrosten smelter med foruroligende hastighed. Men hvad sker der, når alle disse forandringer kombineres? Det er virkeligheden langs de arktiske kyster, hvor ændringerne er langt større end på land og i det åbne hav.
Vi bør i høj grad rette øjnene mod de arktiske kyster, hvis vi for alvor skal forstå, hvor hastigt klimaforandringer ændre leveforholdene for planter, dyr og mennesker i Arktis. Det er konklusionen på et nyt videnskabeligt arbejde, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Limnology and Oceanography Letters’.
Studiet understreger, at vi ikke længere er i stand til at vende indflydelsen af klimaforandringerne og at vi derfor må fokusere på tilpasse os de nye forhold.
”Vi ser, hvordan mange af klimaeffekterne på land eksporteres til kysten, hvor de kombineres med effekterne på havet. Klimapresset på de kystnære økosystemer udgøres derfor af mange faktorer og det betyder, at deres samlede effekt mange steder er større”, fortæller Mikael Sejr, professor ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, der har stået i spisen for arbejdet.
En stor del af den videnskabelige indsats for at forstå, hvordan klimaforandringer påvirker havet i Arktis, har fokuseret på det åbne ocean, hvor ændringer i havisen relativt enkelt har kunne dokumenteres med satellitter.
”Men folk bor og fisker langs kysterne og vi mangler en mere fokuseret indsats her, hvor forandringer har en direkte effekt på de mennesker, der bor der.
De eksisterende klimamodeller og satellitprodukter er ikke udviklet til de komplekse forhold langs kysterne, men arbejdet er i gang.
”Vi håber på at klimaforandringer langs de arktiske kyster får øget fokus i fremtiden og at vi snart har modeller der er skræddersyet til netop dette område”, siger Mikael Sejr.
Yderligere oplysninger
Mikael K. Sejr, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: mse@ecos.au.dk; tlf.: 3045 4314
Læs den videnskabelige artikel her:https://aslopubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/lol2.10431