Af Peter Bondo

For første gang fremlægger forskere nu en 24-årig lang tidsserie med systematiske optegnelser og registreringer af insekter i Arktis.

Arbejdet er foretaget fra 1996 til 2018 ved feltstationen Zackenberg, der ligger i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland. Studiet er en del af det økosystem-baserede overvågningsprogram Greenland Ecosystem Monitoring (www.g-e-m.dk).

Der er hverken landbrug, industri eller byer i tusind kilometers afstand fra feltstationen, så her kan forskerne alene fokusere på effekten af klimaforandringerne på insekterne.

Ingen markant tilbagegang i Arktis

”Data fra Europa, Nordamerika og troperne viser, at mange arter af insekter er i stærk tilbagegang. Nu kan vi heldigvis dokumentere, at der ikke er tegn på omfattende fald i insektbestandene i de højarktiske områder,” fortæller seniorforsker Toke T. Høye, Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, der har ledet undersøgelsen.  

Resultaterne fra det omfattende studie er netop publiceret i det anderkendte amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

”Det er dog for tidligt at sige, at vi ingen insektkrise har i Arktis. Vores data viser, at en række sjældne artsgrupper går tilbage, mens de mere almindelige insekter er i fremgang,” siger Toke T. Høye.

Effekter af klimaforandringer

Klimaforandringer forlænger foråret og efteråret i Arktis. Det betyder, at perioderne, hvor jordskorpen skiftevis fryser og tør, forlænges.

”Det er en stor udfordring for insekterne, der primært påvirkes af klimaforandringerne gennem perioder, hvor de typisk ligger i dvale. Insekterne bliver snydt til at tro, at foråret er på vej, for siden at blive ramt af hård frost,” forklarer Toke T. Høye.

Gennem de senere år har forskerne på forskningsstationen ved Zackenberg endvidere observeret, at permafrosten tør og at jorden derefter tørrer ud. Det påvirker insekter i larvestadiet. Effekten slår først igennem flere år senere og først da vil man kunne se ændringer gennem hele fødekæden.

For at forstå insekternes bestandsudvikling er de lange tidsserier særligt værdifulde. Analyserne fra Arktis tegner et mere komplekst billede af klimaets effekt på insektbestande end først antaget, og peger på vigtigheden af en kontinuerlig og langstrakt overvågning af den arktiske natur.

En arktisk høsommerfugl skal nå at formere sig gennem den korte arktiske sommer
(Foto: Rikke R. Hansen)

Kontakt: Seniorforsker, Toke T. Høye, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Mail: tth@bios.au.dk; Tlf.: +45 30183122.
Link til artiklen: https://www.pnas.org/content/118/2/e2002557117