I naturen er det et velkendt fænomen at nogle arter mangler i områder, hvor de ellers sagtens kunne trives. Ifølge et nyt studie i tidsskriftet Nature med tre forskere fra Aarhus Universitet på forfatterlisten gælder dét særligt i områder, som er stærkt påvirkede af mennesker. Over 200 forskere fra forskningsnetværket DarkDivNet har indsamlet data om planterne på næsten 5500 lokaliteter i 119 regioner i hele Verden. På hver lokalitet har forskerne møjsommeligt registreret alle plantearter og beregnet lokaliteternes dark diversity – antallet af plantearter, der kunne og burde have levet der, men som bare ikke var at finde uanset hvor godt de kiggede efter. Inspireret af konceptet dark matter i rumforskningen har forskerne således studeret disse manglende planter, og det har ført til en bedre forståelse af hvor mange arter, der faktisk mangler på disse lokaliteter. Ved på den måde at ændre fokus fra de arter, der faktisk lever i et område, til de arter der ikke gør selvom de burde, har de kunnet afsløre en hidtil ukendt påvirkning af menneskelig aktivitet på naturen.

I områder med lille menneskelig indflydelse, rummer økosystemerne typisk mere end en tredjedel af de plantearter, der potentielt kunne trives der, mens der i områder, som er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet kun typisk findes en ud af fem arter, som ville kunne leve der. Med den traditionelle tilgang, hvor man fokuserer på de arter, der faktisk lever i et givet område, kunne forskerne ikke se denne menneskelige påvirkning. Det skyldes, at den variation, der findes naturligt i forskellige regioner og økosystemer skjuler det sande billeder af menneskelig påvirkning af naturens plantesamfund.

DarkDivNet-samarbejdet begyndte i 2018 på initiativ af Professor Meelis Pärtel fra Tartu University i Estland, som også er førsteforfatter på studiet. De danske forskere Jesper Erenskjold Moeslund, Toke Thomas Høye og Signe Normand fra hhv. Institut for Ecoscience og Institut for Biologi, Aarhus Universitet har været med siden starten. Faktisk var Jesper Erenskjold Moeslund allerede i 2017 den første danske forsker til at studere dark diversity i Danmark med sine kolleger. Han husker ”vi startede jo med dark diversity både fordi det var nyt og sjovt, men også fordi det gav utrolig god faglig mening at anskue, hvad der mangler i naturen i stedet for, hvad der kan observeres i dag”. Og det har nu vist sig at været rigtigt og bære frugt med dette nye studie. Han leder i dag et nyt forskningsprojekt, der skal udforske hvordan AI kombineret med dark diversity kan anvendes til at blive endnu klogere på naturen og tilføjer ”jeg er dybt taknemmelig for at have været med så længe og for at være blevet inviteret med i DarkDivNet. Det er en fornøjelse at samarbejde om dette vigtige forskningsfelt med så mange dygtige kolleger fra hele Verden”.

Der er ikke en entydig måde at måle menneskelig forstyrrelse på. Dette studie bruger et såkaldt ”Human Footprint Index”, som inkluderer faktorer som befolkningstæthed, arealanvendelse og infrastruktur (veje og jernbaner). I studiet fandt forskerne at plantediversiteten i et område er negativt påvirket af dette Human Footprint Index og de fleste af dets komponenter over afstande på op til flere hundrede kilometer væk. Dét er i sig selv alarmerende fordi det viser at menneskelig forstyrrelse har en meget mere langtrækkende påvirkning end vi hidtil har troet. Forskerne fandt også ud af, at den negative påvirkning af menneskelig aktivitet var mindre udtalt, når mindst en tredjedel af det omkringliggende område var vild natur hvilket understøtter EU's mål om at beskytte 30% af landskabet og lade naturen råde dér.