Gæs gør mindre skade på vinterhvede end antaget

Store flokke af gæs på en vinterhvedemark kan se dramatiske ud. Planterne kan være bidt kraftigt ned, og derfor bruges der mange steder betydelige ressourcer i form af for eksempel regulering, gaskanoner eller fugleskræmsler på at holde gæssene væk i efterårs- og vintermånederne. 

Men synlige skader om vinteren er ikke nødvendigvis det samme som tab af korn ved høst. Et nyt studie fra forskere ved Aarhus Universitet viser, at tidspunktet for græsningen er afgørende. Selv hård vintergræsning af gæs gav ikke et statistisk sikkert fald i kornudbyttet. Men når græsningen fortsatte sent ind i foråret, faldt udbyttet derimod konsekvent med omkring 7-10 procent. 

”Vores resultater udfordrer forestillingen om, at store flokke af gæs på vinterhveden automatisk betyder store økonomiske tab. Det viser sig nemlig, at hveden i løbet af foråret kan indhente meget af det tabte”, siger seniorforsker Kevin Kuhlmann Clausen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega professor Jesper Madsen netop udgivet en videnskabelig artikel om deres fund i tidsskriftet European Journal of Wildlife Research.

Forklaringen på, at vintergræsning af gæs ikke synligt påvirker høstresultatet, er vinterhvedens evne til at kompensere. 

”Når gæssene æder blade i vinterhalvåret, befinder planten sig stadig tidligt i sin udvikling. Den har derfor mulighed for at danne ny biomasse, inden væksten for alvor går over i dannelsen af aks og kerner. Senere på foråret er situationen en anden. Her kan bortgræsning ramme planten på et tidspunkt, hvor dens mulighed for at erstatte den tabte vækst er væsentligt mindre”, forklarer Kevin Kuhlmann Clausen. 

Studiet viser derfor, at det ikke alene er mængden af plantemateriale, som gæssene æder, men især hvornår de gør det, der bestemmer den endelige skade. Det er væsentligt, fordi faktiske undersøgelser af gåsegræsning helt frem til det endelige høstudbytte er forholdsvis sjældne, selv om konflikten mellem landbrug og voksende gåsebestande har fået stigende opmærksomhed. 

Mejetærskeren målte den reelle skade
Forskerne arbejdede sammen med lokale landmænd på Lolland og Falster, som alle var deltagere i projektet ”Samforvaltning i praksis” finansieret af 15. Juni Fonden. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan en effektiv forvaltning på tværs af skel kan bidrage til at reducere konflikten mellem gæs og planteproduktion, og herunder også at kvantificere, hvornår skaderne på kornet opstår. Forskere og landmænd udnyttede de elektroniske udbyttekort fra moderne mejetærskere, hvor GPS-data gjorde det muligt meget præcist at sammenligne høstudbyttet i kraftigt græssede og ugræssede dele af de samme marker. 

Seks marker med intensiv gåsegræsning indgik i undersøgelsen. Forskerne målte også plantehøjden og registrerede, om områderne kun var blevet græsset om vinteren, eller om gæssene var kommet tilbage om foråret. 

”På den måde kunne vi undersøge det, der er afgørende for landmanden: Ikke hvor voldsomt marken så ud efter vinteren, men hvor meget korn der faktisk kom i mejetærskeren”, siger Kevin Kuhlmann Clausen. 

Resultaterne blev suppleret med et kontrolleret forsøg, hvor forskerne simulerede et ekstremt græsningstryk ved at klippe vinterhveden kraftigt. Nogle felter blev klippet om vinteren, andre både om vinteren og igen om foråret, mens kontrolfelterne ikke blev klippet. Her blev felterne høstet i hånden, og prøverne analyseret på laboratoriet, og resultaterne bekræftede data fra mejetærskeren: Intet udbyttetab som følge af vinterklipning, men tab på 7–10 % ved klipning sent på foråret.

Forårsgræsningen påvirkede ikke kun mængden af korn. Forskerne fandt også et lavere kvælstofindhold – og dermed lavere proteinindhold – i korn fra de planter, der var blevet påvirket sent i vækstsæsonen. 

Det betyder, at sen græsning både kan reducere høstudbyttet og forringe afgrødens foderværdi. Den økonomiske skade kan derfor være større end det rene tab af kilo korn. Men igen er forskellen mellem vinter og forår central. 

Bortskræmning bør ramme det rigtige tidspunkt 
Resultaterne kan få betydning for den måde, konflikter mellem landbruget og gæssene håndteres på. En stor del af den nuværende bortskræmning foregår nemlig i vintermånederne. 

”Hvis formålet alene er at forhindre tab i vinterhvedens udbytte, bør indsatsen i højere grad koncentreres om de perioder, hvor afgrøden faktisk er sårbar – især sent på foråret,” siger Kevin Kuhlmann Clausen. ”Den gode nyhed er, at det om foråret arealmæssigt er et langt mindre problem, idet mange trækkende gæs allerede har forladt Danmark på det tidspunkt, og andelen af marker som påvirkes af gæs i forårsmånederne, er langt mindre end hen over vinteren.” 

Forskerne peger dog på en vigtig komplikation. Vintergræsning kan holde vegetationen kort og attraktiv for gæssene og dermed øge sandsynligheden for, at de vender tilbage senere. En tidlig bortskræmning kan derfor i nogle situationer have en forebyggende effekt, selv om selve vintergræsningen ikke reducerer høstudbyttet. 

”Der er behov for at skelne mellem synlig skade på planterne og dokumenteret tab ved høst, for mens intensiv forårsgræsning utvivlsomt lokalt kan give reelle økonomiske tab, vil meget af den gåsegræsning, som finder sted hen over vinteren, ikke have en målbar effekt,” siger Kevin Kuhlmann Clausen. 

Når regulering begrundes med skade på afgrøder, bliver det derfor væsentligt at vide, hvornår græsningen faktisk fører til økonomiske tab – og hvornår afgrøden kan nå at kompensere. Dermed rejser resultaterne ifølge forskerne både et økonomisk og et forvaltningsmæssigt spørgsmål om, hvornår indsatsen mod gåseskader på vinterhvede giver størst effekt.

Læs artiklen The importance of timing in goose grazing effects on winter wheat yield  her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Aahus Universitet ved seniorforsker Kevin Kuhlmann Clausen, Institut for Ecoscience.