En ny undersøgelse udført af et internationalt forskerhold med dansk deltagelse afslører, at mange arktiske ynglende vandfugle stadig har en vis fleksibilitet, når det kommer til at fremskynde deres træk. Denne strategi virker dog muligvis kun i en begrænset periode.

Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, fulgte forårstrækket af fem store vandfuglearter ved GPS-sporinger: knortegås, bramgås, blisgås, kortnæbbet gås og pibesvane.

Ved at kombinere sporingsdata med kropsmassen indsamlet fra fugle i deres overvintringsområder opdagede forskerne, at disse fugle kan reducere den tid, der bruges på at tanke op til deres rejse. Det giver dem mulighed for at speede forårstrækket op.

Resultaterne er både opmuntrende og bekymrende. Ganske vist kan fuglene trække hurtigere ved at justere deres ophold og fødesøgning. Men uret tikker, fordi det forudsiges, at fuglenes fleksibilitet kun kan kompensere for det fremadstormende arktiske forår i et par årtier mere.

Afhængige af stor ”madpakke”
Optankningen af fuglenes fedtreserver begynder, før trækkene overhovedet begynder. Denne optankning er især vigtig for arter som bramgås og knortegås, der laver lange non-stop træk (mere end 2000 km) og derfor er stærkt afhængige af energilagre, der er opbygget før afrejse.

Arterne er i forskellig grad fleksible i forhold til, hvordan de reagerer på skiftende forårsforhold.

I år, hvor Arktis tør tidligt op, reducerer arter som blisgås og pibesvane stoptiderne på rastepladserne på trækvejen og ankommer tidligere.

Lisa Vergin fra Aarhus Universitet har mærket pibesvaner.
"Pibesvanerne laver forholdsvis mange stop undervejs fra Vadehavsområdet til ynglepladserne i Nordrusland. De kan følge forårsforholdene og tilpasse opholdstider på stoppestederne derefter", fortæller hun.

Men arter som kortnæbbet gås og knortegæs viser mindre evne til at tilpasse sig undervejs. Det hænger sammen med at de har færre stoppesteder og ikke kan tage bestik af forholdene på ynglepladserne.

Professor Jesper Madsen, ligeledes fra Aarhus Universitet, arbejder med Svalbards ynglende kortnæbbede gæs, som har større udfordringer ved klimaforandringer.
”De kortnæbbede gæs kan ikke forudsige vejrforholdene på Svalbard, når de trækker fra Danmark til Norge og skal videre non-stop derfra over det arktiske hav for at komme til Svalbard. De må være mere forsigtige for at undgå, at de ankommer til en tundra dækket af sne, uden adgang til mad og redesteder”, siger Jesper Madsen.

Hans forskning på Svalbard viser, at gæssenes ynglesucces er fuldstændig afhængig af, hvornår sneen smelter. I et tidligt år, som for eksempel i 2025, var sneen allerede forsvundet, da gæssene ankom i midten af maj.

”Så kan de starte æglægningen inden for en uge, har gode kropsreserver og får stor succes. Men i et sent forår, som 2021, måtte gæssene vente længe, inden sneen smeltede, og da brød ynglesæsonen sammen, sandsynligvis fordi de løb tør for kropsreserver”, siger Jesper Madsen.

Yngler på en knivsæg
For trækfugle er det samtidig afgørende for deres ynglesucces og overlevelse, at de når Arktis til tiden. Når foråret kommer, og sneen begynder at smelte, er der en eksplosion af insekter, planter og andre fødekilder.

Denne top varer kun et par uger. Hvis fuglene ankommer for sent, går de glip af det øjeblik, hvor der er rigeligt med mad til at opfostre deres kyllinger. Derudover er der kun et smalt tidsvindue, hvor æg kan lægges, ruges, og ungerne fodres, før kulden vender tilbage. Enhver forsinkelse kan betyde, at kyllingerne ikke overlever migrationen sydpå.
”Fuglene yngler således på en knivsæg” siger Jesper Madsen.

Baseret på nuværende klimatendenser vurderer teamet, at den observerede fleksibilitet i træktidspunktet kan hjælpe fuglene med at holde trit med foråret i yderligere 18 til 28 år. Derefter vil hurtigere træk alene ikke være nok.
"Disse fugle viser bemærkelsesværdig tilpasningsevne," siger Hans Linssen, fra Amsterdam Universitet. "Men i midten af ​​århundredet kan de være nødt til at stole på andre strategier - som at flytte deres vinterområder eller ændre trækruter helt - for at undgå at komme ud af synkronisering med det arktiske forår."

Studiet er muliggjort af den teknologiske udvikling, som betyder at forskerne ved hjælp af GPS-sendere, som sættes på fugle, kan følge individer med stor nøjagtighed.
Lisa Vergin er begejstret: ”Det har givet os en helt ny mulighed for at følge de mærkede individer hele året rundt og til øde arktiske egne, hvor vi selv har svært at nå hen. Vi får hele tiden nye og overraskende resultater’.

Læs artiklen ‘Scope for waterfowl to speed up migration to a warming Arctic’ i Nature Climate Change.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning Jesper Madsen, inst. For Ecoccience ved Aarhus Universitet på tlf. 29440204 eller e-mail: jm@ecos.au.dk.