Aarhus Universitets segl

Flere sølvmåger ved minkfarme

En netop udgivet artikel viser, at antallet af sølvmåger i Danmark steg i perioden 2000-2020 i de områder, hvor der var mange minkfarme.

Illusstration
Foto: Sølvmåge ved Langli / Fotograf: Lars Maltha Rasmussen

Der er netop udgivet en spændende artikel af vores specialestuderende Josu Meléndez-Arteaga med seniorforskere Morten Frederiksen og Thomas Bregnballe som vejledere og medforfattere. Artiklen viser, at i perioden 2000-2020 er sølvmåger i Danmark gået mest frem i de områder, hvor der var mange minkfarme. Det har tidligere været forslået, at nedlæggelsen af minkfarmene ville have negative konsekvenser for sølvmågerne, og nu er der konkret evidens for en sammenhæng. Det er særligt interessant i lyset af, at sølvmågen i årevis er gået tilbage i vores nabolande, mens bestandene voksede i Danmark med betydelige konsekvenser som øget prædation og gener i bymiljøet som følge.

Læs artiklen her i open access: https://ace-eco.org/vol17/iss2/art10/