Arealet, der i år ar ramt af iltsvind, er større end Sjælland og større end det samlede skovareal i Danmark. De værst ramte områder er Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt.

De historisk omfattende iltsvind har store konsekvenser for livet i havet. I de hårdest ramte områder dør dyr, fisk og planter. Det har enorme og langtrækkende konsekvenser.

Katastrofen er kun overgået af iltsvindet i 2002, hvor mængden af døde bunddyr blev anslået til at svare til vægten af hele den danske befolkning.

Særligt tre faktorer spiller ind på iltindholdet i de danske farvande:

• Tilførsel af alt for mange næringsstoffer fra land (det samme som gødningsstoffer).
• Erhvervsfiskeri – især fiskeri med bundtrawl.
• Klimaforandringer – især de stigende temperaturer

”Tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet er ikke faldet i 20 år til trods for, at vi i 40 år har vidst, at det er hovedproblemet. Størstedelen – eller ca. 70 % - af udledningen af kvælstof kommer fra landbruget”, siger Jens Würgler Hansen.

Årtiers overbelastning med næringsstoffer har sendt det danske hav til tælling.

”Du kan sammenligne det med en bokser, som har fået så mange slag, at bare nogle få ekstra slår bokseren i gulvet. Det danske havmiljø er blevet knockoutet af iltsvind år efter år og er derfor blevet stadig mere sårbart. Bokseren – eller havmiljøet - hænger i tovene i ringhjørnet og bliver let knockoutet”, siger Jens Würgler Hansen.

Overvågningen af miljøet i Danmark er et af Aarhus Universitets kerneområder.