Flere kliks betyder ikke flere marsvin

Marsvin udsender næsten konstant kliklyde - ekkolokalisering - , når de orienterer sig og leder efter føde. Det gør det muligt at følge deres brug af et havområde med lydmålere på havbunden. 

En ny analyse viser imidlertid, at lokale lydmålinger kan give et andet billede end optællinger af den samlede bestand. Studiet er gennemført af forskere ved Institut for Ecoscience under DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og finansieret af Miljøstyrelsen.

Lokale forekomster er stabile eller stigende
Forskerne har analyseret data fra seks danske Natura 2000-områder, der er udpeget for at beskytte marsvin: Femern Bælt, Flensborg Fjord, Storebælt, Kalundborg Fjord, Lillebælt og den nordlige del af Øresund.

I hvert område har fem akustiske dataloggere registreret marsvinenes kliklyde gennem tre eller fire perioder af et år mellem 2012 og 2024. Resultaterne viser, at den relative tæthed af marsvin steg i fire af områderne og var stabil i de to øvrige.

Men den relative tæthed er ikke et direkte mål for antallet af marsvin. Den beregnes ud fra, hvor mange minutter om dagen lydmålerne registrerer mindst ét klik fra et marsvin. Marsvin blev registreret på gennemsnitligt 98 procent af alle dage, hvilket bekræfter, at områderne er vigtige levesteder.

Resultaterne står samtidig i kontrast til de store optællinger fra fly og skibe, som viser, at den samlede bestand af marsvin i Bælthavet er gået tilbage siden 2005.

Flere klik i nøgleområder betyder ikke flere marsvin i bestanden
Den tilsyneladende fremgang i de beskyttede områder betyder derfor ikke, at bestanden som helhed vokser. Det er i stedet sandsynligt, at marsvinene koncentrerer sig i de tilbageværende områder, hvor der stadig kan findes føde, selv om deres samlede antal falder. Det betyder, at vigtigheden af at beskytte disse såkaldte nøgleområder, der falder sammen med de udpegede Natura 2000 områder, er steget og streng beskyttelse i disse områder bør implementeres.

Forskerne understreger, at lydmålinger i enkelte beskyttede områder ikke kan bruges alene til at vurdere bestandens samlede udvikling. De skal kombineres med større optællinger, som dækker hele bestandens udbredelsesområde.

Forskellige metoder supplerer hinanden
De stationære lydmålere har den fordel, at de kan indsamle data året rundt og dermed vise forskelle mellem årstider og ændringer i marsvinenes lokale brug af et område. De store optællinger fra fly og skibe dækker til gengæld et langt større geografisk område, men gennemføres kun med flere års mellemrum.

Studiet viser derfor, at metoderne bør bruges sammen. Samtidig bør antallet af målestationer og længden af måleperioderne tilpasses de enkelte områder, fordi variationen i marsvinenes forekomst har stor betydning for, hvor små ændringer overvågningen kan opdage.

Studiet Passive acoustic monitoring: optimising power to detect temporal changes in relative density of Phocoena phocoena er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Marine Ecology Progress Series. 

Kontakt:
Signe Sveegaard, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
ssv@ecos.au.dk