Dværgulvefod
Videnskabelige navn
Selaginella selaginoides
Author
(L.) Link
Population
National
Taxonomi
Familie
Selaginellaceae
Orden
Selaginellales
Klasse
undefined
Række
undefined
Rige
undefined
Rødlistevurdering
Rødlistekategori
EN
Rødlistekriterier
B1bc; B2bc
Justering
Dato for vurdering
2016
Vurderingsrunde
2019
Trend
I tilbagegang
Første fund i Danmark
Nyeste fund i Danmark
Rødlistevurderet af
Peter Wind
Kvalitetssikret af
Søren Grøntved
Forrige rødlistekategorier
Geografisk udbredelse
Forekomstareal
< 500
Udbredelsesareal
< 5000
Antal lokaliteter
< 25
Antal historiske lokaliteter
47
Fragmenteret udbredelse
Dokumentation
Beregningen af EOO og AOO er foretaget med IUCN programmet GeoCAT. Kortet er suppleret med oplysninger fra udbredelseskortet i BFN's naturdatabase (2011). Det samlede kort viser, at dværgulvefod er gået tilbage I forholdt til udbredelseskortet i TBU-afhandlingen (Wiinstedt 1953) ikke mindst som følge af reduceret habitatkvalitet, ligesom antallet af sporehusbærende individer formodentlig svinger ekstremt.
Population
Tilbagegang i population
Periode for tilbagegang i population
Ikke angivet
Populationsstørrelse (modne individer)
Dokumentation (størrelse)
Dokumentation (tilbagegang)
Levesteder
Økosystem
- Terrestrisk
Habitat
- Mose og eng
Lever i..
- Fersk natureng, kalkrig
- Rigkær
- Overgangskær
Lever på..
- Bar jord/sand
Lever af..
Lever af arter..
Lever af slægter..
Trusler
Overordnede trusler
Trusler
Yderligere kommentarer/dokumentation
Dværgulvefod er en arkæofyt. Arten registreret i 10 ruder i AFD. Arten er overrepræsenteret i Nordvestjylland (Hartvig 2015).
Dværgulvefod findes cirumpolært i den boreale og lavarktiske zone. Mod syd udelukkende alpint (Hultén & Fries 1986).
Ifølge Wiinstedt (1953) har dværgulvefod tidligere været registreret på 47 lokaliteter fra Skagen til Esbjerg og til det vestlige Himmerland.
Angivelsen af antallet af lokaliteter, arten tidligere har været kendt på i Danmark, er fremkommet ved at optælle antallet af prikker på udbredelseskortet i TBU-afhandlingen (Wiinstedt 1053).
Referencer
Kilder
Hartvig 2015, Hultén & Fries 1986, Wiinstedt 1953