Almindelig blåfugl
Videnskabelige navn
Polyommatus icarus
Author
(Rottemburg, 1775)
Population
National
Taxonomi
Familie
Lycaenidae
Orden
Lepidoptera
Klasse
undefined
Række
undefined
Rige
undefined
Rødlistevurdering
Rødlistekategori
LC
Rødlistekriterier
Justering
Dato for vurdering
2020
Vurderingsrunde
2020-2030
Trend
Stabil
Første fund i Danmark
Nyeste fund i Danmark
Rødlistevurderet af
Flemming Helsing
Kvalitetssikret af
Emil Bjerregård
Forrige rødlistekategorier
Geografisk udbredelse
Forekomstareal
Udbredelsesareal
Antal lokaliteter
Antal historiske lokaliteter
Fragmenteret udbredelse
Dokumentation
Population
Tilbagegang i population
Periode for tilbagegang i population
Populationsstørrelse (modne individer)
Dokumentation (størrelse)
Dokumentation (tilbagegang)
Levesteder
Økosystem
- Terrestrisk
Habitat
- Mose og eng
- Skov og krat
- Agerland
- By
- Græsland og hede
Lever i..
- Vejkant
- Ruderat
- Surgræsland
- Kalkgræsland
- Brakmark
- Tørgræsland
- Sandgræsland
- Tør hede/klithede
- Rigkær
- Fersk natureng, sur
- Fersk natureng, kalkrig
- Fugtig skovlysning
Lever på..
Lever af..
- Løv/stængler
Lever af arter..
Lever af slægter..
- Lotus
- Medicago
- Trifolium
Trusler
Overordnede trusler
- Fjernelse af substrater og værtsorganismer
- Miljøfremmede stoffer
- Ændret arealanvendelse
- Manglende naturlig dynamik
- Ændring af naturlig næringsstofstatus
Trusler
- Fjernelse af urtevegetation
- Pesticider
- Opdyrkning
- Intensivering af landbrugsdrift
- Tilplantning
- Udbygning af infrastruktur
- Tilgroning med høje urter og vedplanter
- Direkte gødskning og afdrift fra marker
Yderligere kommentarer/dokumentation
Polyommatus icarus forekommer almindeligt ynglende på lysåbne, ugødede, udyrkede arealer med bestande af larvens værtsplante - larven lever på mange forskellige ærteblomster. Arten er kendt fra alle faunistiske distrikler efter 1959, og overordnet set synes den ikke at være gået tilbage indenfor de sidste 10 år.
Arten er udbredt i hele Europa, inkl. hele Norden. På verdensplan er arten udbredt fra de Kanariske øer, Nordafrika og Europa til det nordlige Ural, Kazakstan, Altaj, og Tian Shan i Centralasien.
Det kan ikke helt afvises, at arten er i svag tilbagegang ligesom det er tilfældet i Sverige, Finland og Holland - men det er svært at vurderer da arten endnu er udbredt og almindelig i hele Danmark.
Referencer
Kilder
Karsholt et al. (1998), Stoltze (1996), Top-Jensen et al. (2009), Wind et al. (2004), Eliasson et al. (2005).