Skovhvidvinge
Videnskabelige navn
Leptidea sinapis
Author
(Linnaeus, 1758)
Population
National
Taxonomi
Familie
Pieridae
Orden
Lepidoptera
Klasse
undefined
Række
undefined
Rige
undefined
Rødlistevurdering
Rødlistekategori
RE
Rødlistekriterier
Justering
Dato for vurdering
2020
Vurderingsrunde
2020-2030
Trend
Første fund i Danmark
Nyeste fund i Danmark
Rødlistevurderet af
Flemming Helsing
Kvalitetssikret af
Emil Bjerregård
Forrige rødlistekategorier
Geografisk udbredelse
Forekomstareal
Udbredelsesareal
Antal lokaliteter
Antal historiske lokaliteter
Fragmenteret udbredelse
Dokumentation
Population
Tilbagegang i population
Periode for tilbagegang i population
Populationsstørrelse (modne individer)
Dokumentation (størrelse)
Dokumentation (tilbagegang)
Levesteder
Økosystem
- Terrestrisk
Habitat
- Skov og krat
Lever i..
Lever på..
Lever af..
Lever af arter..
Lever af slægter..
Trusler
Overordnede trusler
Trusler
Yderligere kommentarer/dokumentation
Leptidea sinapis fandtes frem til ca. 1948 ynglede og ikke sjælden flere steder i Tisvilde-området (NEZ) ved Tisvilde og Asserbo. Herudover er arten registreret i adskillige mere spredte enkeltfund i NEZ, SZ, EJ, NEJ og B (hvorfra arten kan forveksles med L. juvernic men med sikkerhed er registreret i et individ i 1942). Senest er der gjort et enkeltfund af Leptidea sinapis i SZ i 2017. Endelig foreligger flere enkeltfund af Leptidea sp. fra WJ, F, NWZ, og Møn, som kan være enten L. sinapis eller L. juvernica, idet arterne først for nylig er dokumenteret som værende artsforskellige og kun kan skelnes fra hinanden med sikkerhed ved genitalpræparation. Flere belægseksemplarer af ældre fundangivelser er imidlertid gået tabt. Det er sandsynligt at Leptidea sp. har været væsentligt mere udbredt i det 19. århundrede – således betegnes Leptidea sp. af Strøm (1891) som værende ”fundet i de fleste dele af landet, men stedegen og temmelig sjælden, på græspletter og lysninger i skove”. Flere enkeltfund af både Leptidea sp. og Leptidea sinapis fra det 20. århundrede, repræsenterer sandsynligvis tilflyvende individer fra nabolandene – muligvis temporære småforekomster fremfor rester af gamle danske populationer. Biotopen er lysåbne områder i skove med bestande af larvens værtsplanter som er forskellige ærteblomstrede planter. Artens forsvinden fra Danmark skyldtes sandsynligvis tilplantning af skovlysninger, dræning af skovenge, og ophør af tiders stævning og ekstensiv græsning i skoven.
Referencer
Kilder
Karsholt (1999), Karsholt et al. (2013), Langer (1958), Stoltze (1996), Top-Jensen et al. (2009), Wind et al. (2004), Madsen et al. (2000, 2003), Larsen (2020), Eliasson et al. (2005).